Søg på Danva.dk
512 resultat(er)
Filtrer efter
Om DANVA
Viden
Lovstof
Publikationer
Nyheder
Samfundet skal investere et betydeligt milliardbeløb i infrastrukturen til drikkevand og spildevand de kommende år.
Hvorvidt er spildevandsselskaberne forpligtet til at tage imod store mængder grundvand, som det ofte er tilfældet i disse tider, og er det muligt at pålægge kommunerne at tilgodese spildevandsselskabernes daglige drift ved udstedelse af byggetilladelser?
Hermed seneste nyt i forhold til Den grønne Trepart og vandsektoren til orientering og videre foranstaltning.
DANVA efterlyser afklaringer og justeringer i benchmarking og finansielle retningslinjer.
DANVA ønsker muligheden for sektoroverskridende beredskabssamordning og opfordrer til ensartede regler, koordineret tilsyn og dialogbaseret samarbejde.
DANVA ønsker afklaring af amerikanske troppers afgiftsfrihed og foreslår et møde mellem relevante ministerier og forsyninger.
Bagatelgrænsen hæves, og selskaber får mere tid til at tilpasse sig – deltag i DANVAs kurser for at få overblik.
Positivt med ny lov om terrænnært grundvand, men tre nøgleforudsætninger kræver løsning for effektiv implementering.
DANVA arbejder målrettet på løsninger på problemer med terrænnært grundvand, og en milepæl er det nye lovforslag, der giver spildevandsselskaber forsyningspligt i udvalgte områder.
Vandselskaberne skal fordoble deres årlige investeringer fra nu af og indtil 2070 for at følge med klimaforandringer, samfundsudvikling og stigende krav, viser ny langtidsprognose. Det skal en kommende økonomisk regulering tage højde for, mener vandselskabernes brancheforening DANVA.
Forsyningsselskaber i byer med stor vækst skal tage højde for det, når de planlægger deres investeringer. Men hvordan gør man det, når man ikke kan vide, hvor længe festen varer? Vi har talt med to mellemstore provinsbyer om deres overvejelser.
I kølvandet på sommerens revision af Spildevandsbekendtgørelsen åbner Miljøstyrelsen op for at bede spildevandsselskaber om at indberette data fra renseanlæg og regnbetingede udledninger til PULS. Anmodningen sker i form af et påbud efter Miljøbeskyttelsesloven.
Menneskelig aktivitet sætter sine spor på natur, miljø og klima. Og det er dyrt at rydde op, fordi påvirkningen, der slår tilbage med stor kraft, er så omfattende, at den kan udvikle sig til vilde problemer for Danmark og resten af kloden.
DANVA har i flere år arbejdet målrettet for at løse udfordringen med højtstående grundvand. Erfaringer fra cases i Sunds, Herlev, Odense og Aarhus viste, at man ved at lade spildevandsselskaberne håndtere grundvandet sammen med øvrige anlægsopgaver, kan skabe synergi og mere effektiv klimatilpasning.
Terrænnært grundvand er et stigende problem i Danmark. Undersøgelser viser, at ca. 450.000 boliger har under én meter til grundvandsspejlet i størstedelen af året. Når grundvandet står så højt, er det nemmere for det at trænge ind i bygninger, haver og veje. Af disse boliger ligger størstedelen i kloakerede områder, hvor det især er forsyningsselskaberne, der bliver nødt til at tage ansvar for håndteringen.
De kommende bekendtgørelser om kontrol af vandselskabers – altså både almene vandforsyninger og spildevandsskaber - takster og leveringsvilkår, indebærer bl.a. nye, eksplicitte dokumentationskrav i forbindelse med kommunernes årlige godkendelse af takster.
Vandselskaberne skal fordoble deres årlige investeringer fra nu af og indtil 2070 for at følge med klimaforandringer, samfundsudvikling og nye krav, viser langtidsprognose. Det skal en ny økonomisk regulering tage højde for, mener DANVA.
Norsk Vann er værter, når den Nordiske Spildevandskonference afholdes i Oslo den 23.-25. september 2025
Den 5. november 2024 gav EU's Ministerråd endelig grønt lys til det reviderede Byspildevandsdirektiv, hvilket markerer afslutningen på fem års arbejde i EU og fastlægger kursen for rensningen af byspildevand de næste 25-30 år. Næste skridt er, at direktivet skal implementeres i national lovgivning, en proces der skal være afsluttet inden for tre år.
Miljøstyrelsen har nu frigivet indberetningsmaterialet til indberetningsrunden for Parismodel 2.0.
Spildevandsselskabernes overordnede opgave er at føre spildevandet væk fra forbrugerne gennem kloaknettet og ind på renseanlæggene, hvor spildevandet renses, inden det ledes til å, sø eller hav. I denne proces er der fem overordnede typer af udledninger, hvor der kan ledes næringsstoffer ud i vandmiljøet.
Vandforbruget i de danske hjem har aldrig været lavere, viser DANVAs seneste nøgletal, ”Vand i tal 2024”. Samtidig står vandsektoren over for et enormt behov for investeringer i nye og eksisterende anlæg inden for klimatilpasning, drikkevand og spildevand.
Vandforbrugerne betaler en lavere pris for vand, end den reelle omkostning rummer.
DANVA værdsætter den konstruktive dialog, vi har haft med Energistyrelsen om reglerne om kommuners kontrol af vandselskabers takster og leveringsvilkår. Både forud for ændringsloven fra juni 2024 og forud for høringen af de foreliggende bekendtgørelsesudkast. Dialogen fremmer et fælles mål om, at reglerne skal være brugbare for såvel kommuner som vandselskaber. Nærværende høringssvar kommer med to vedlagte bilag af mere teknisk karakter.
Når det kommer til udledninger til det danske vandmiljø, udgør kvælstofudledningen fra spildevandsselskaberne kun en lille del af den samlede mængde.
Den seneste Iltsvindsrapport 2024 fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi giver et dystert billede af iltsvindets udbredelse i de danske farvande mellem august og september 2024. I rapporten fremhæves især de alarmerende lave iltkoncentrationer i Limfjorden, Aarhus Bugt, og dele af Kattegat, som truer biodiversiteten og økosystemernes sundhed.
DANVA støtter krav om forrensning af industrispildevand, men anbefaler lokalt tilpassede løsninger og justering af bekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen og DANVA lancerer Parismodel 2.0 til opgørelse af den danske vandsektors energi- og klimaaftryk.
Et grønt område i Københavns Sydhavn er blandt Københavns Kommunes og HOFORs bedste eksempler på, hvordan klimatilpasning kan gå hånd i hånd med at skabe spændende grønne byrum til glæde for lokale borgere. Projektet kombinerer håndtering af op til 15.000 m3 regnvand med udvikling af byrum og natur. Vi gik en tur ad den grønne kile sammen med HOFORs områdechef for Spildevand Drift, Thomas Jensen, der glæder sig over den natur, projektet har skabt, samtidig med at det løser regnvandsudfordringer i området.
HOFOR har 350 klimatilpasningsprojekter – store som små – i støbeskeen. Foreløbig er knap 100 af dem sat i gang. Det gælder bl.a. flere meget store skybrudstunneller. Samtidig er en række naturbaserede projekter gennemført rundt om i forsyningsområdet, mens andre er under etablering. Det hele skal tænkes sammen, og der skal tænkes på tværs. Derfor inviterer HOFOR i en ny hvidbog til debat om sammenhængende vandhåndtering
Lovforslaget, der vedrører håndtering af højtstående grundvand, kommer i 2025. Det oplyser Miljøministeriet. Der bliver stadig arbejdet på måder at beregne indvirkning på samfundsøkonomien.
De stigende regnmængder giver problemer på mange fronter, og på landsplan er højtstående grundvand en udfordring for op imod 480.000 boliger. Sammen med mange engagerede medlemmer arbejder DANVA for en løsning.
DANVAs medlemmer er velkommen til at indsende bidrag til DANVAs høringssvar.
I den hollandske model har regioner og bykommuner ansvaret for at håndtere en række beslægtede opgaver, heriblandt højtstående grundvand og spildevand.
Elever i folkeskolen konkurrerer i efteråret i den globale videns- og teknologiturnering, First Lego League. De skal komme med vilde løsninger inden for de problemstillinger, som verdensmål 14, livet i havet, rummer. DANVA er med i First Lego League med viden og inspiration til eleverne.
Vandselskaberne bør tage højde for kraftigt stigende indekstal.
Med oprettelsen af Ministeriet for Samfundsansvar og Beredskab har håndtering af vand fået mulighed for at blive skærmet endnu bedre også i kriser. Rammen er udmøntningen af EU’s CER-direktiv, som DANVA mener, kræver flere ressourcer hos myndigheden og koordinering for at få på plads.
Spildevandsselskaber, der mangler udledningstilladelser til blandt andet overløb, fx fordi de er under behandling ved kommunen, risikerer indskærpelse fra Miljøstyrelsen og politianmeldelse. DANVA har udarbejdet et notat til sine medlemmer, der gennemgår de grundlæggende juridiske forhold og vejleder om handlemuligheder.
Energistyrelsen præsenterer en ny rapport udarbejdet af KPMG, der kortlægger lånemarkedet for fjernvarme-, vandforsynings- og spildevandsselskaber. Rapporten dækker låneomkostninger, kreditvurdering og barrierer for udlån.
Vand- og spildevandsselskaber står over for stramme tidsfrister og omfattende krav med CER-direktivets indtræden.
NIS2-direktivet skærper cybersikkerhedsforpligtelserne for danske vandselskaber og kræver omfattende ændringer i både ledelse og operationelle procedurer.
Med den nye vision ”Vandets klare stemme” sætter DANVA sig for alvor i spidsen for udviklingen af vandsektoren. I kølvandet følger nu udmøntningen af seks strategiske indsatsområder, som afspejler en ny epoke for sektoren, der skal stå sammen som samfundets bærende element.
Den danske vandsektor står klar med initiativer, der spænder fra avanceret genanvendelse af ressourcer i spildevand til implementeringen af vedvarende energikilder som solceller og biogas. Med det viser sektoren vejen mod en bæredygtig fremtid. Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) understreger, at vandsektoren ikke blot er en aktør i klimakampen, men en afgørende drivkraft i realiseringen af Danmarks ambitiøse klimamål.
Udrulningen af Power-to-X i Danmark er i fuld gang. Vestforsyning og DIN Forsyning er blandt de selskaber, som samarbejder med PtX-aktører om at levere ultrarent vand til PtX-processen. Engagementet giver udfordringer i forhold til regulering af teknisk vandanlæg og håndtering af det overskydende rejektvand.
Assens Forsyning modtager spildevand fra lokale fødevarevirksomheder til at fodre rådnetanken, som kvitterer med masser af gas. Resultatet er øget selvforsyning med grøn strøm og varme.
Byernes spildevand rummer mange forskellige og unikke ressourcer. Derfor er det en af samfundets største forudsætninger for, at den grønne omstilling kan lykkes, og at vandsektoren kan nå målet om at blive klima- og energineutral i 2030.
Når landets vandforsyninger investerer i automatiserede målinger af grundvandsstanden i Danmark, og alle data samles i GEUS’ database, Jupiter, vil fagfolk have en fælles indgang til vigtig viden om både det terrænnære og det dybe grundvand. Det vil ikke kun styrke arbejdet med den langsigtede klimatilpasning, men også ad hoc-håndteringen af problemer med vand, skriver Jacob Kidmose seniorforsker i Afdeling for Hydrologi ved GEUS.
Energistyrelsen har den 12. juni 2024 sendt Lov om styrket beredskab i energisektoren i høring. Denne lov har til formål at implementere EU's NIS 2- og CER-direktiver samt introducere supplerende krav til virksomheders beredskab. Lovforslaget fokuserer på fysiske, tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre en høj robusthed i energisektoren.
Det kan være spild af borgernes penge at forsøge at reducere overløb over en bred kam. Miljøforbedringen kan måles i promiller, mens prisen vil være høj, viser stor gennemgang hos forsyningsselskabet FORS. Man får mere miljø for pengene ved at prioritere anderledes, mener projektlederen selv.
Danske vand- og spildevandsselskaber er parate.
Landsretten har fastslået, at et spildevandsselskab kan kræve tilslutningsbidrag fra en ejendom, selv når tilslutningen sker til en ledning på privat grund og ikke ved grundgrænsen.
Den grønne trepartsaftale bidrager til beskyttelsen af drikkevandet gennem skovrejsning men også med tiltag til at forbedre spildevandsrensning samt en afgift på overløb.
Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, påskønner, at Justitsministeriet er imødekommende overfor en dialog med forsyningsbrancherne. Foreningen har bemærkninger til det justerede høringsmateriale udsendt 18.06.2024.
Vandselskabers data og IT-systemer skal sikres
Er I klar til at håndtere et brownout? Her på siden har vi samlet inspiration, konkret materiale og anbefalinger til vandselskabernes information til kunderne forud for vinterens potentielle strømafbrydelser.
To afgørende miljømålsætninger for det nye Assens Centrale Renseanlæg blev nået nærmest fra dag ét efter åbningen i 2023: Fosfor og kvælstof-udledningen er reduceret til langt under udledningskravene. I takt med at resterende ældre anlæg bliver nedlagt, forventer selskabet derfor yderligere reduktion til glæde for havmiljøet i Lillebælt.
En række vandselskaber arbejder intenst på at sikre grundvandsdannende områder for fremtiden, selv om det er hårdt arbejde, koster penge og selv om lovgivningen driller. Frivillige aftaler og opkøb af jord er afgørende værktøjer, men også solceller er i spil
Det kan være spild af borgernes penge at forsøge at reducere overløb over en bred kam. Miljøforbedringen kan måles i promiller, mens prisen vil være høj, viser stor gennemgang hos forsyningsselskabet FORS. Man får mere miljø for pengene ved at prioritere anderledes, mener projektlederen selv.
Energistyrelsen har den 12. juni 2024 sendt Lov om styrket beredskab i energisektoren i høring. Denne lov har til formål at implementere EU's NIS 2- og CER-direktiver samt introducere supplerende krav til virksomheders beredskab. Lovforslaget fokuserer på fysiske, tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre en høj robusthed i energisektoren.
Anser tv-overvågningsloven de kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyningsselskaber som private, hvorfor de er omfattet af forbuddet i lovens § 1?
Fredag d. 30. maj annoncerede Folketinget en national handlingsplan for PFAS, til 404 mio. kr. Planen skal danne grundlag for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening. Handlingsplanen løber frem til og med 2027 og repræsenterer en første fase i indsatsen mod PFAS. Aftaleparterne er enige om at afsætte 404 mio. Kr. i årene 2024-2027. Efter 2027 skal der tages stilling til fremadrettede indsatser mod PFAS-forurening.
Et nyt energianlæg på Tårnby Renseanlæg leverer både fjernvarme og fjernkøling. Anlægget, som Rambøll har idéudviklet og designet på vegne af Tårnby Forsyning, er til stor fordel for både samfundsøkonomi, CO2-regnskab og virksomhederne i det nye erhvervsområde Scanport.
Det går alt for langsomt med en helhedsplanlægning af rent drikkevand og stigende vandmasser. Der er derfor behov for, at vi speeder op, og at staten tager det myndighedsmæssige ansvar for den nationale vandressource i Danmark på sig.
Vigtigt nyt formandsvalget.
Spildevandsselskaberne skal have mere ansvar for inddatering i PULS, der indføres skærpet regulering af midlertidige, planlagte udledninger af spildevand, og der foreslås særlige krav for kvælstof- og fosforindholdet i ultrarent teknisk vand baseret på spildevand. DANVA har indgivet sit høringssvar til den reviderede Spildevandsbekendtgørelse.
Hermed skal DANVA afgive høringssvar på følgende 3 bekendtgørelser, der alle har til formål at implementere lovforslag 106 - Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren.
Revisionen af vandsektorlov medfører ændringer i DANVAs PIT-model
Den 11. september 2024 samles eksperter fra danske regioner, forsyningsselskaber og myndigheder for at dele erfaringer med anvendelsen af naturbaserede materiale i vandbehandlingen.
DANVAs PIT-model (Prognose for Indtægtsrammer og Takster), har de seneste år været hyppigt anvendt af DANVAs medlemmer og, udkommer nu i en opdateret version for stemmeberettigede medlemmer.
Den 10. april 2024 kom der en dom fra EU-Domstolen, hvor EU Kommissionens afgørelse C(2018) 2259 final af 19. april 2018 om statsstøtte blev annulleret.
I 2021 blev ReUse-projektet skudt i gang. ReUse er det største initiativ under Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Nu tager projektet skridtet videre og deler fremskridt og erfaringer gennem en ny podcast-serie.
Miljøstyrelsen og DANVA har indledt et samarbejde, der skal ende med at lancere en Parismodel II.
Spildevandsselskaberne skal have mere ansvar for inddatering i PULS, der indføres skærpet regulering af midlertidige, planlagte udledninger af spildevand, og der indføres særlige krav for kvælstof- og fosforindholdet i ultrarent teknisk vand baseret på spildevand.
Blandt andet med støtte fra MUDP og VUDP deltager danske vandselskaber i forsknings- og udviklingsprojekter der gennem banebrydende teknologier skal rense drikkevand og spildevand for PFAS-forurening.
Til orientering trådte der den 1. januar 2024 nye afgiftssatser for spildevand i kraft.
Dansk Vand Konference er dedikeret til fagfolk inden for vandsektoren. Nu har I mulighed for at indsende abstracts til årets konference.
EU’s nye Byspildevandsdirektiv er i den afsluttende fase af ”fødslen”, og det mest epokegørende er introduktionen til det udvidede producentansvar. Spildevandsselskaberne får nye opgaver inden for håndtering af miljøfarlige stoffer og ressourceudnyttelse med henblik på energiproduktion. Vi dykker ned i de emner, som har haft DANVAs særlige interesse i arbejdet med et direktiv, der kommer til at have stor betydning for spildevandshåndteringen i Europa de næste 25-30 år.
Et kommende EU-direktiv stiller krav om, at renseanlæg af en vis størrelse skal rense for stoffer fra medicinal- og kosmetikindustrien. Og en stor del af regningen skal sendes de to industrier. Danske vandselskaber står godt rustet til de nye krav, og flere tester allerede renseløsninger for miljøfarlige stoffer.
Brug vandrammedirektivets 23 hovedvandoplande og placer det myndighedsmæssige ansvar for den nationale vandressource i staten. Der er nemlig akut behov for helhedsplanlægning og en overordnet forvaltning af rent drikkevand og stigende vandmasser.
Pristallene til brug for prisfremskrivning af de økonomiske rammer er udkommet. Drikkevand i 2025-2026 kan forvente en prisfremskrivning af deres økonomiske rammer på 6,63%. Nye tillæg for spildevand prisfremskrives ligeledes med 6,63% i 2025.
Hvad kan udkastet til det nye byspildevandsdirektiv betyde for danske renseanlæg med 4. rensetrin?
Vand- og spildevandsselskaber, der er omfattet af CSRD, skal leve op til nye rapporteringskrav fra EU. Derfor har DANVA i samarbejde med medlemmerne udarbejdet denne DANVA-vejledning nr. 111. Vejledningen understøtter selskabernes arbejde med CSRD-rapportering.
Ejendoms kloaktilslutning via privatfællesvej: Retlig afklaring af tilslutningsbidrag og vandafledning.
DANVA takker for muligheden for at give høringssvar på ændring af benchmarkingmetoden.
DANVA anerkender ændringer i ny lov om vandsektor: Styrket tilsyn, men advarer mod højere udgifter og mere bureaukrati
Vand og spildevandsselskaber der er omfattet af CSRD skal leve op til samme rapporteringskrav, og derfor har DANVA som brancheorganisation ønsket at understøtte selskabernes arbejde, så de ikke skal bruge ressourcer på at udvikle individuelle løsninger for rapporteringen.
Aarhus Universitet oplever en stigende interesse for deres ingeniøruddannelser. Samtidig ser de sig nødsaget til at lægge loft over optaget, forklarer en frustreret prodekan, der henviser til politiske visioner. Hos Aarhus vand er frygten, at manglen på kvalificeret arbejdskraft kommer til at skygge for drømmene.
Med manglende arbejdskraft som en af vandbranchens helt store udfordringer bliver der kamp om de unges gunst. Skab interesse med leg og læring mener vandselskaber bag populær læringsportal, der formidler viden til fremtidens vandambassadører.
Det handler om meget mere end løn. Samn Forsyning, DIN Forsyning og Envafors har alle fokus på en god indslusning af unge medarbejdere, en smidig work-life-balance for ansatte med børnefamilie og en adgang til nedsat tid for seniorer. Hvortil kommer kompetenceudvikling for samtlige i organisationen. Det overordnede mål er trivsel.
Arbejdsmarkedet er presset af rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer. Derfor skal vi tænke anderledes og bruge de nye teknologier, der kan hjælpe os. Vandbranchen har sine særlige udfordringer men også fordele. Sådan lyder det fra Laust Høgedahl, der er lektor på Aalborg Universitet, hvor han forsker i tendenser på arbejdsmarkedet.
Manglen på arbejdskraft vil være et problem de næste mange år. Derfor bør vi håndtere problemet på en smartere måde - ved hjælp af generativ AI. Vi har nemlig muligheden i Danmark for at være frontrunner på at udnytte AI. Det siger Bent Dalager, der bl.a. er Global Head i KPMGs Quantum Hub og medlem af ATVs digitale vismandsråd.
Flere mænd end kvinder sidder i vandselskabernes bestyrelser og ledelser, men andelen af kvinder vokser støt. Det skyldes bl.a., at rent drikkevand og et renere miljø er kommet højere op på den politiske dagsorden i selskab med hele bæredygtighedsagendaen. Vi har talt med Ellen Trane Nørby og Lone Loklindt, der begge sidder i DANVAs bestyrelse.
Der var flere imponerede udsagn, da en tysk vanddelegation med cirka 25 fagfolk for nyligt besøgte Danmark. Besøget indgår i en forstærket indsats i udvalgte europæiske lande, der skal medvirke til at øge eksporten af dansk vandteknologi, og her bidrager danske vandselskaber med inspiration og erfaring.
Hun har sprogøre og behersker fire sprog. "Men dansk er altså virkelig svært”. Hun bliver lidt betænkelig, når nogen imponeret fremhæver, at hun er ung eller kvinde “for dét har jeg jo ikke kæmpet for”. Sidst men ikke mindst kender formanden for Young Water Professionals DK, Nerea Uri Carreño, muligvis svaret på, hvad der kan få flere unge ind i vandsektoren.
En ny analyse blandt 384 medarbejdere i både administrationen og driften i 10 vandselskaber giver indsigt i, hvad medarbejderne siger og tænker om bæredygtighed. Hvad interesserer for eksempel medarbejderne i driften, hvad savner de i administrationen, og hvordan definerer og forstår de hver især bæredygtighed? Analysen viser blandt andet meget tydeligt, at den sociale bæredygtighedsdimension i dag kun fylder meget lidt hos medarbejderne.
Miljøstyrelsen lancerer en ny kampagne med det formål at forhindre forekomsten af PFAS i virksomheders spildevand. De har udgivet kampagnemateriale, som både kommuner og virksomheder kan anvende for at identificere årsagerne til PFAS-forurening i spildevandet.
Producenter af lægemidler og kosmetik og medlemsstater skal finansiere omkostningerne ved yderligere behandling af mikroforureninger. DANVA er begejstret for aftale om byspildevandsdirektiv.
DANVAs initiativpris 2023 tildelt banebrydende løsning på PFAS-forurening.
Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, takker for modtagelsen af dels bekendtgørelsen dels tilhørende vejledning. Det giver os mulighed for at plædere for øget hensyn til infrastrukturaktiviteter som vand og spildevand – ligesom vi kan synliggøre forsyningernes relation til den kommunale forvaltning.
Også små- og mellemstore forsyningsselskaber satser på digitalisering, når de vil effektivisere og nå klimamålsætninger. Flere har flyttet sig langt de seneste år. Det gælder bl.a. forsyningsselskaberne i Favrskov og Thisted.
Vandmasser som følge af klimaforandringerne kommer til at udfordre samfundets økonomiske råderum. Det mener vandsektorens brancheorganisation DANVA, der imødeser krav om investeringer i milliardklassen for at kunne leve op til samfundets behov for håndtering af vandmasserne.
Ubalance mellem efterspørgsel og udbud skaber pres på vandsektoren for at tiltrække de nødvendige kompetencer. DANVA sætter i 2024 fokus på fremtidens arbejdsplads for at skabe en dialog i vandsektoren om, hvordan vandselskaberne kan stå stærkere i den skærpede konkurrencesituation.
Hans-Martin Friis Møller har gennem de seneste 10 år stået i spidsen for Kalundborg Forsynings innovative samarbejde med industribyens store virksomheder om en optimal udnyttelse af vand, spildevand og andre ressourcer, og det er sket på trods af ”bremsende teknokrater”. Han opfordrer til en lovændring, der understøtter sektorkobling.
Professor Lisbeth M. Ottosen fra DTU tryller spildevand om til beton, og for det er hun blevet hædret med BIOFOS Ressourcepris under årets Dansk Vand Konference. Med æren følger 50.000 kr. Inspirationsprisen blev også uddelt og gik i år til Ingeniører Uden Grænser.
DANVA afslutter sin tilstedeværelse på Facebook pr. 1. januar 2024. Beslutningen er blevet truffet som en del af vores løbende strategiske tilpasning for at opfylde medlemmernes behov og vores mission om at styrke vandsektoren i Danmark.
Det vækker glæde i vandsektoren, at vandselskaber nu kan sende varme fra spildevand ud i danskernes radiatorer og dermed fremme den grønne omstilling. Det sker, efter at klima-, energi- og forsyningsministeren har ændret holdning.
Energistyrelsen har indskrevet i høringsudkastet med de kommende lovændringer om styrkelse af kommunens takstkontrol, at hvile i sig selv skal opgøres som et kontantprincip. Dette mindsker risikoen for konflikt mellem hvile i sig selv og de økonomiske rammer.
Miljøminister Magnus Heunicke lancerede den 23. oktober Klimatilpasningsplan 1, som indeholder interessante perspektiver og byder på en ny forståelse og nye opgaver for vandselskaberne ikke mindst i forhold til højtstående grundvand, hvilket DANVA og vandselskaberne har arbejdet for i mange år.
DANVA hylder vandselskabernes innovative projekter i klimatilpasning med uddelingen af Klimapris 2023. I år er DANVA stolte over at kunne præsentere HOFOR som vinder, der deltog med projektet Karens Minde aksen. Projektet udviser en enestående integreret tilgang til design og borgerinddragelse.
DANVA takker for muligheden for at afgive høring på det foreliggende lovforslag til ændring af vandsektorloven. DANVA har allerede indsendt et høringssvar dateret 21. november 2023 med fokus på styrkelsen af kommunernes kontrol med takster og leveringsvilkår. Dette høringssvar har fokus på den resterende del af lovforslaget – styrkelse af det statslige økonomiske tilsyn m.v.
DANVA sender to høringssvar til høringsudkastet. Dette høringssvar omhandler styrkelse af kommunens kontrol med takster og leveringsvilkår. Vores andet høringssvar drejer sig om styrkelse af vandsektortilsynets økonomiske tilsyn med vandsektoren, kontrol med overholdelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige rammer, m.v.
Ny vejledning for udledning af spildevand fra renseanlæg og overløb, på lige fod med fx industrielle udledninger er kommet.
I 2022 har EurEau måttet arbejde på tværs af usædvanlige udfordringer, i det den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 satte en kædereaktion i gang, der medførte tiltag til energireduktion og energieffektivitet for at håndtere følgerne.
Aarhus Vand, Fors, Frederiksberg Forsyning, HOFOR, KLAR Forsyning, Lemvig Vand, Novafos, VandCenter Syd samt DANVA og Dansk Fjernvarme indgår strategisk partnerskab for at udvikle et fælles værktøj til at opgøre og dokumentere miljø- og klimapåvirkningen i hele forsyningskæden.
Husstandens vandudgift falder. I 2021 udgjorde prisen for vand og spildevand kun knap 1,4 %. Det er et lille fald i forhold til 2020, og prisen er dermed endnu længere langt fra FN's anbefalinger om, at prisen for vand og spildevand ikke må være større end 5% af en husstands indkomst.
Fredag den 3. november er der møde i Blåt Fremdriftsforum. Her vil DANVA bidrage med sektorens konstruktive indspil til at nå målet om at forbedre vandmiljøet i de indre farvande – velvidende at sektorens bidrag til den samlede forurening er lille.
Weekendens stormflod har fyldt mediebilledet med skildringer af berørte husejere. Men hvordan den såkaldte 100-årshændelse blev håndteret hos landets vandselskaber har optaget mindre plads i ugens dagspresse. Et par af de hårdest ramte vandselskaber fik dog netop gavn af lokalmedierne, da krisen for alvor toppede. Her deler de erfaringer i ord og billeder.
En person i en husholdning bruger i gennemsnit 100 liter vand per dag. Det er en ny bundrekord.
Danskerne bruger mindre vand end nogensinde, ifølge DANVAs "Vand i tal 2023". Få fuldt overblik over vandselskabernes arbejde.
Det er positivt, at regeringen nu tager fat på den vigtige samfundsopgave med at skærme danskerne mod oversvømmelser. Det er omkostningstunge løsninger, der skal investeres i. Men ødelæggelser har så store økonomiske konsekvenser for samfundet, at det er dyrere at undlade disse investeringer, understreger vandsektorens brancheorganisation, DANVA.
Forventede skærpede rensekrav fra EU stiller spildevandsselskaberne overfor nye overvejelser af teknologiske renseløsninger. Projektresultater fra sjællandsk undersøgelse viser foreløbigt positivt nyt om membraners evne til at fjerne de nye stoffer.
Det nordsjællandske selskab er blandt de vandselskaber, der skal indrapportere et bæredygtighedsregnskab i henhold til nyt CSRD-direktiv fra EU. Det skal ske fra 2026, så fra 1. januar 2025 skal Novafos være klar. Selskabet er godt i gang med arbejdet, der både rummer velkendt og nyt.
Der er blevet indført et nyt gebyr for Miljøstyrelsens tilsyn med spildevandsselskabers udledninger ved ændring af spildevandsbekendtgørelsen 27. september 2023.
I 2013 betalte 55% af vandselskaberne ikke årlig garantiprovision i forbindelse med lånoptagning fra kommunerne. Dette tal er nu faldet til blot 2% i 2022, som det fremgår af seneste kortlægning fra DANVA Benchmarking.
En fejl i dette års benchmarking af spildevandsselskaberne har ført til manglende regionstillæg for sjællandske selskaber. Fejlen kan potentielt have konsekvenser for alle spildevandsselskaber.
Alle medarbejdere og bestyrelsen var en del af processen, da KLAR Forsyning skulle udvikle en bæredygtighedsstrategi. Inddragelsen skal skabe ejerskab og tydelighed i arbejdet med bæredygtighed.
30.000 m2 rekreativt område der reducerer spildevandsudledning i Mølleåen fra Lyngby og Rudersdal.
Skybrudsvej og bassiner styrer regnvand. KLAR Forsyning sikrer en effektiv og bæredygtig løsning.
DANVA udsender de årlige beregninger af indekstal til regulering af tilslutningsbidraget og fast bidrag. For drikkevandsselskabernes vedkommende er stigningen opgjort til 9,77 pct. i forhold til sidste år. For spildevandsselskaberne er det blevet til en stigning på 4,97 pct. i forhold til sidste år.
DANVA arbejder for en præcisering af fortolkningen af 'Hvile i sig selv'-princippet, så vandselskaberne ikke forhindres i at optage gæld i forbindelse med investeringer.
Forsyningssekretariatet har revideret benchmarkingmodellen og delvist justeret den for nogle af de skævheder, DANVA påpegede i sit høringssvar.
Vejle Spildevand og Fredericia Spildevand & Energi, er blevet stævnet i hver sin sag om tilslutningsbidrag for spildevand.
For at gøre det lettere for selskaberne har DANVA, i samarbejde med advokatfirmaet Horten, udviklet tre inspirationsparadigmer for de projekttyper, som omkostningsbekendtgørelsen definerer.
Byspildevandsdirektivet er under forhandling i EU. Den danske regering kan dog være på vej til at udvande vigtige tiltag inden for vandmiljøet og den grønne omstilling. DANVA anbefaler i stedet, at regeringen lægger sig op ad kommissionens forslag til byspildevandsdirektivet.
DANVA udtrykker i sit høringssvar på årets benchmarkingmodel bekymring over resultaterne af årets effektivitetsmålinger. DANVA pointerer, at manglende opdateringer af historiske afskrivninger giver en fejlagtig repræsentation af selskabernes effektivitet.
Det nuværende forslag til revision af vandsektorloven vil gældsætte os og gøre, at vi ikke i længden kan udføre de opgaver om klimatilpasning og grøn omstilling, som borgerne forventer af os. Stik imod det politikerne siger, de ønsker fra os. Sådan lyder det fra forsyningsselskaberne i Halsnæs og Helsingør, der håber på, at den nye virkelighed vil blive tænkt ind i fremtidens regulering.
Spildevandsselskaberne står overfor en ny økonomisk ændring. En kommende ændring af spildevandsbekendtgørelsen vil introducere et gebyr for det statslige tilsyn med udledninger.
I de seneste år er der vokset en stigende bekymring omkring PFAS, miljøfremmede stoffer, som har ledt mange forsyningsselskaber til at investere i undersøgelser og tiltag for at beskytte miljøet. Den massive opmærksomhed fra både politikere og medier peger mod en fremtid, hvor håndteringen af PFAS-forurenet slam og spildevand bliver endnu vigtigere.
Vandsektoren udfører klimatilpasning, energiproduktion og andre samfundsmæssige opgaver ud over at løse kerneopgaven. Men udkastet til ny regulering afspejler ikke denne økonomiske virkelighed. Effektiviseringskravet står stadig centralt.
En ny regulering skal løsne spændetrøjen om selskaberne og i stedet understøtte grøn omstilling og sektorkobling. Selskaberne vil gerne, men mange oplever, at de ikke får lov at bidrage med det, de kan.
EU har igennem årene haft et konstant fokus på beredskabsområdet i takt med et skiftende trusselsbillede. Som en konsekvens heraf blev to beredskabsrelaterede direktiver - NIS2 og CERD - introduceret i 2022. DANVA fortsætter med at sætte beredskab højt på dagsordenen og opfordrer deres medlemmer til at investere yderligere ressourcer i dette område.
Vandselskaberne løfter vigtige samfundsmæssige opgaver inden for drikkevand, spildevand og klimatilpasning. Men et aktuelt lovforslag til revision af vandsektorloven modarbejder de mange aktiviteter, som politikere og borgere ellers forventer af deres vandselskab. Det bør derfor tages af bordet og gentænkes, lyder det fra DANVA, vandsektorens brancheorganisation.
DANVA underkender principper i oplægget til en ændret lov, mens flere vandselskaber beskriver konkrete problemer med at gennemføre produktion af grøn energi og andre klima- og miljøaktiviteter.
DANVA foreslår, at regeringen trækker det nuværende forslag og i stedet drøfter politikernes ønsker for fremtidens vandsektor.
Den 30. juni offentliggjorde Forsyningssekretariatet de nye pris- og produktivitetstal til brug for de økonomiske rammer i 2024 og 2025. Tallene blev brugt til at fastsætte prisfremskrivningen og det generelle effektiviseringskrav for spildevandsselskaber.
Miljøstyrelsen opdaterer vejledende udtalelse om brug af pyrolyse til kontrolleret hygiejnisering af spildevandsslam i overensstemmelse med affald-jord-bekendtgørelsen.
I 2022 var der 110 arbejdsulykker inden for vandforsyning og håndtering af spildevand. I 2018 var tallet 75. Så ser man på antallet af ulykker, går det altså den forkerte vej med arbejdsmiljøet i vandbranchen. Hvis det skal ændres, kræver det, at topledelsen går forrest og prioriterer arbejdsmiljøet højest. Det mener blandt andre Flemming Horn Nielsen, der er administrerende direktør i Lyngby-Taarbæk Forsyning.
Danmarks areal er ikke stort nok, hvis målsætninger inden for vedvarende energi, skovrejsning, fødevareproduktion og andre aktiviteter i landskabet skal føres ud i livet. Der skal tænkes nyt i forhold til vaner og levevis, lyder det fra tænketanken CONCITO i seneste DANSKVAND. DANVA understreger, at hensynet til danskernes rene drikkevand bør indtænkes i en multifunktionel arealanvendelse.
Det er DANVAs vurdering, at så godt som alle selskaber vil blive berørt af de nye EU-krav til bæredygtighedsrapportering på den ene eller den anden måde. Derfor sætter DANVA et projekt i gang, der skal støtte vandselskaberne i at realisere ambitionerne om at handle mere bæredygtigt og dermed leve op EU-kravene om ESG-rapportering.
Miljøministeriet har d. 7. juni 2023 offentliggjort aftaleteksten til en ny havplan. Den skal øge arealet af beskyttede havområder, fremme biodiversitet – og mindske planlagte udledninger af urenset spildevand og overløb.
DANVA ønsker, at transportministeren inddrager ledningsejernes interesser i fremtidigt arbejde med en ny ekspropriationsproceslov.
Der er sat en ambitiøs målsætning for den danske vandsektor; klima- og energineutralitet i 2030. Danske vand- og spildevandsselskaber er blandt de førende i verden, så målet er realistisk. Men der er behov for innovation og investeringer.
8 innovative projekter har fået støtte fra VUDP-foreningen. Se dem her.
Håndtering af PFAS-holdigt slam har nogle steder ti-doblet udgifterne, og mulighederne for at få dækket de udgifter kan være komplicerede. Det ser vi nærmere på her.
Miljøstyrelsen har d. 8. maj 2023 udgivet en FAQ om PFAS i spildevandsslam.
På Miljøstyrelsens PFAS-konference den 17. april leverede DANVA budskaber om stop for spildevandsslam i drikkevandsområder og forbud mod produkter, der indeholder PFAS. Tilmed ønsker DANVA effektiv kildeopsporing, og at kommunerne laver målrettede tilsynskampagner.
Vi er som land tvunget til at prioritere udtagning af arealer, som er fredet for brug af miljøfarlige stoffer, og samtidig indføre et toltalforbud mod PFAS for at sikre vores grundvand for fremtiden, skriver Carl-Emil Larsen.
Danske EU-Parlamentarikere støtter forslag om højere krav til rensning af spildevandet men er splittede i spørgsmålet om, hvem der skal betale for den ekstra rensning. Det bør være forureneren, mener DANVA. Også når det kommer til grundvandet.
EU-Kommissionen foreslår i udkast til Byspildevandsdirektivet, at der senest i 2035 vil være krav om, at et 4. rensetrin indføres på større renseanlæg for at fjerne særligt genstridige miljøfarlige stoffer. De stoffer, som EU har udpeget i første omgang, stammer stort set alle fra medicinrester. Flere forsyningsselskaber, der dækker områder med supersygehuse, har allerede afprøvet og vurderet forskellige teknologier, der skal få dem i mål.
DANVA deltager i undersøgelser og partnerskaber om miljøfarlige stoffer med input fra medlemmerne. Samtidig er tiltag sat i søen, der har aktiv deltagelse af medlemmerne.
Projektet ”Plastrør til fremtidens forsyningsledninger” har til formål at skabe et fælles pilot-grundlag for udvikling og dokumentation af fremtidens bæredygtige plastrør for anvendelse hos forsyningerne og i bygningsinstallationer. Dvs. plastrør som via genanvendt plast be-virker en reduceret miljøbelastning, herunder et lavt CO2-aftryk.
Mens både Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten og Pernille Weiss fra De Konservative begge støtter forslaget til skærpede krav til rensning for miljøfarlige stoffer er de ikke enige om forureneren betaler-princip.
Forurening af det danske drikkevand er en voksende bekymring. Flere farlige stoffer såsom PFAS, nitrat, medicinrester, pesticider, biocider og mikroplast udgør en trussel for både miljøet og sundheden. Det er en langsom trussel, der på sigt vil vokse sig større uden handling. Heldigvis er der flere mulige løsninger, der enten er under opsejling eller allerede er ved at blive sat i søen.
Forskere i Australien, USA og Danmark er blandt de eksperter, som håber på at udvikle en metode, der kan eliminere denne uønskede gruppe af giftige stoffer fra miljøet. Deres bud er vidt forskellige.
En unik kombination af teknologier til reduktion af mikroforureninger på Køge-Egnens renseanlæg vil sikre en robust og fremtidssikret løsning, som foregriber forventede krav i det kommende byspildevandsdirektiv fra EU.
DANVA plejer at udgive årets forventede pristal til brug i den økonomiske regulering, men årets pristal skal tages med et forbehold, da Danmarks Statistik ikke offentliggør to af de sædvanlige indeks i år og der er derfor usikkerhed omkring hvilken præcis metode Forsyningssekretariatet ender med at bruge.
Klimaministerens nye lovforslag vil føre til høj gæld for vandselskaberne og risikerer at sætte en stopper for vigtige investeringer i drikkevand og beskyttelse af vandmiljø, skriver Ellen Trane Nørby og Lone Loklindt. Klima-, energi- og forsyningsministeren bør gentænke sit lovforslag til revision af vandsektoren, inden det fremsættes i Folketinget. Lovforslaget vil nemlig sætte investeringer i drikkevand, miljø og værn mod oversvømmelser i stå.
På en DANVA temadag om PFAS i Vandhuset den 28. marts 2023 fortalte Casper Glottrup fra Miljøstyrelsen om forventede grænseværdier for PAFS i spildevandsslam. Grænseværdierne for PFAS i spildevandsslam fastsættes af Miljøministeren og vil blive implementeret i affald til jord-bekendtgørelsen.
Danmark og EU intensiverer i stigende grad kampen mod miljøfarlige stoffer. Det sker med afgifter, forbud og forslag om udvidet producentansvar. Det hilser vi i DANVA velkomment, for kemikalier og pesticider er en trussel mod vandet. DANVAs medlemmer, vandselskaberne, sætter pris på livet ved at investere store beløb i rent drikkevand og vandmiljø.
I anledning af FN’s Verdensdag for Vand den 22. marts, der i år markeres under overskriften ”Accelerating change” vil danske drikkevands- og spildevandselskaber sætte fokus på deres arbejde for at sikre sundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse i Danmark.
FNs World Water Day den 22. marts er hvert år en vigtig mærkedag for vandbranchen. Men dagen bør i virkeligheden have fuld fokus for alle, mener organisationen bag den verdensomfattende mærkedag, der i år lægger op til hastigere og fælles handling.
Vandsektoren kritiserer nyt lovforslag, som kan ende med at forringe vandselskabernes muligheder for at løse samfundsopgaver. Taberne bliver borgerne og miljøet. DANVA kæmper til det sidste for at få forbedringer ind i lovforslaget.
Projektet ønsker at påvise, hvor detaljeret en kortlægning man kan opnå af den kemiske sammensætning af fosfor i spildevandsslam. Den viden er værdifuld at have inden en potentiel investering i en genindvindingsteknologi eller en ny slambehandlingsmetode.
Der er ingen tvivl om, at alle vand- og spildevandsforsyninger har potentialet til at blive anset som kritisk infrastruktur – og det er DANVAs opfattelse, at dette også er holdningen hos de enkelte forsyninger, hvorfor de bestræber sig på at imødegå risikosituationer mhp. at sikre forsyningen m.m.
Mens vandværker og spildevandsselskaber lige nu gør, hvad de kan for henholdsvis at tilbageholde og mindske spredningen af PFAS-stoffer, så er der kun én reel, langsigtet løsning på problemet, og det er et totalforbud. Kun på den måde kan vi med tiden blive helt fri for de svært nedbrydelige, sundheds- og miljøskadelige stoffer. DANVA støtter derfor regeringens forslag om et EU-forbud mod PFAS-stoffer, som også bør omfatte dem, der eventuelt er i sprøjtemidler.
DANVA har indbragt en afgørelse fra Forsyningssekretariatet for Konkurrenceankenævnet, fordi vi mener, at Forsyningssekretariatet har tolket ØR-bekendtgørelsens § 15 forkert og afvist BIOFOS’ ansøgning om at få justeret den økonomiske ramme som følge af høje el-omkostninger. Sagen har principiel betydning for branchen, og derfor er DANVA nu gået ind i sagen.
Presset på drikkevandsressourcerne får pilen til at pege på renset spildevand, når DIN Forsyning skal finde en bæredygtig kilde til de fem millioner kubikmeter vand, som Esbjergs to store, kommende power-to-X-anlæg forventes at skulle bruge. Og mulighederne for sektorkobling er store.
Danmark kan blive førende inden for Power-to-X, hvor vandets brintmolekyler bliver omdannet til grønne brændstoffer. Her kan det danske vand blive et vigtigt konkurrenceparameter. Men lovgivningen og de økonomiske rammer skal være på plads, lyder det fra vandbranchen.
Billig vindmøllestrøm med flere vindmøller på vej giver Danmark en stor fordel på det globale Power-to-X-marked. Men der skal sættes fart på udviklingen, hvis målet om 6 GW elektrolyse skal nås inden 2030.
Hvis man sørger for at kigge bredt på forskellige vandtyper, er der vand nok til de danske produktionsmål for Power-to-X i 2030 – og mere til. Det bør imidlertid være den lokale kontekst, der afgør valget af vandtype.
Flere steder i landet døjer man med høj grundvandsstand, som skaber problemer både på marker og i byerne. Lemvig Kommune er hårdt ramt, men her har man planer om at bruge vandet som en ressource i fremtidens energiproduktion.
Adgang til grøn strøm kommer i første række, når virksomheder skal placere deres store Power-to-X-anlæg. Men vandet burde rangere lige så højt, fordi det er en forudsætning for et succesfuldt projekt, mener seniorspecialist i COWI, Karsten Normann Thomsen. Håndtering af rejektvandet påvirkes desuden af den oprindelige vandkvalitet.
Det kan give god økonomisk og miljømæssig mening for BIOFOS at afsætte og modtage restprodukter fra store Power-to X-anlæg. Som et eksempel har BIOFOS og Ørsted startet en dialog om at udnytte ressourcerne fra spildevand på Ørsteds kommende PtX-anlæg på Avedøre Holme.
92 procent af de miljøfarlige stoffer i byspildevand i Europa kommer fra medicin- og kosmetikprodukter. EU-Kommissionen introducerer derfor det udvidede producentansvar i forslaget til et revideret byspildevandsdirektiv, så medicinal- og kosmetikvirksomheder skal betale for den forurening, deres produkter er skyld i. DANVA støtter forslaget og arbejder for, at det vedtages af politikerne i Europa-Parlamentet.
DANVA mener, at det bør være medicin- og kosmetikbranchen, der skal betale for fjernelsen af miljøfarlige stoffer i spildevandet, ikke forbrugerne. Derfor mener foreningen på linje med den europæiske vandsektor, at politikerne skal holde fast i det udvidede producentansvar i de politiske forhandlinger om revisionen af byspildevandsdirektivet.
50 biogasanlæg på danske renseanlæg har pr. 1. januar 2023 fået nye krav om reduktion af metan udledningen gennem egenkontrolprogram, årlig gennemgang og lækagesøgning.
Den danske vandsektor er en naturlig grundpille. Vandselskabernes nøgletal, ”Vand i tal 2022”, placerer danske vandløsninger helt i front på verdensplan. Det eksponeres 11.-15. september i København på IWA World Water Congress & Exhibition, der afholdes for første gang i Danmark. Den store once in a liftime-begivenhed, hvor DANVA er arrangør, sikrer udveksling af vandviden for op mod 8000 vandeksperter fra ind- og udland med blandt andet et topmøde på højeste niveau.
Denne publikation beskriver, hvordan danske kommuner og spildevandsselskaber kan arbejde med håndteringen af de oversvømmelsesproblemer, der forventes som effekt af klimaæn-dringerne.
DANVA arbejder for en ændring af den økonomiske regulering, hvor vandselskaber kan få dækket omkostninger til investeringer i folkesundhed, miljø og klima. Formålet skal afspejles i loven i stedet for kun det enøjede fokus på pengemaskinelle regnetabeller. Pengene er midlet, men målet er at sikre mennesker og miljø.
DANVAs rapport er udarbejdet af COWI og indeholder forslag til fokusstoffer.
Canada har denne sommer oplevet en hedebølge med temperaturer på op mod 50 grader. Klimaændringer udfordrer forsynings-sikkerheden af vand i store dele af verden. Presset ses i Californien, Sydeuropa, Indien, Kina, Sydafrika og mange andre egne af kloden.
Vandsektoren har bidraget med data til ”Parismodellen”, der nu skal masseres endelig på plads.
Regeringen har indført forsøg med overvågning af spildevand for covid-19 på Bornholm. DANVA har sammen med medlemmer og universiteter arbejdet for, at metoden udbredes til hele landet.
Siden sommer har regnbetingede overløb været et af de store emner i offentligheden og på Christiansborg.
Projektet har undersøgt, om elektrokoagulering (ELEKTROSEP) er en brugbar teknologi i dansk spildevandsbehandling.
Projektet omhandler måling og monitering af udfældninger i filtermedier på vandværker ved hjælp af geofysik i filtre. Formålene med projektet er at udvikle et geoelektrisk udstyr til måling og monitering af udfældninger i filtermedier på vandværker, at teste det udviklede geoelektriske udstyr mht. funktionalitet, sensitivitet og praktisk anvendelse og at afprøve det geoelektriske system i fuldskala.
Projektet har demonstreret, hvordan satellitdata om lokale terrænbevægelser kan indarbejdes i en hydraulisk modellering af et ledningsnetværk.
Som bekendt har DANVA siden 2009 italesat reguleringen, der angår vandselskabernes mulighed for at få restancer i hus. Bestyrelen og sekretariatet er opmærksomme på, at emnet har stor bevågenhed blandt medlemmerne, hvilket bemærkninger fra salen i forbindelse med foreningens generalforsamling maj 2016 også vidnede om.
DANVA hilser aftalen mellem KL og regeringen velkommen og mener, at en lignende ordning for kravene fra de kommunale forsyninger helt generelt nu må være næste
Bedre styringsmuligheder i forhold til forsyningssektoren har været mantraet i en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere i ministerier og KL. Set ud fra et vand- og spildevandsperspektiv er den mest interessante udmelding fra gruppen anbefalingen om, at der udformes et kodeks for styring af kommunale forsyningsselskaber.
Vandselskaberne med værdisætningssager hos Landsskatteretten kan ikke forvente en afgørelse i den meget nære fremtid. Der pågår nemlig drøftelser mellem Landsskatteretten, SKAT/Kammeradvokaten, DANVA, FVD og udvalgte revisionsfirmaer om håndteringen af de hundredvis af sager, der ligger hos Landsskatteretten.
Den landsdækkende DANVA undersøgelse af valget blandt forbrugerne i 2013 tydeliggør, at det obligatoriske valg bør afskaffes. Tryghed, tillid, indsigt, dialog og indflydelse kan skabes på anden vis.
DANVA har tidligere orienteret om Energitilsynets interesse for at skaffe sig et overblik over el-produktionen hos spildevandsselskaberne. Den potentielle risiko var, at Indenrigsministeriet efter tilsynets afrapportering ville beslutte, at der skulle ske en reduktion i kommunernes bloktilskud. Begrundelsen skulle i givet fald være, at der var sket en overførsel af midler fra kommunernes el-virksomhed til deres spildevandsaktivitet.
Energitilsynet kontakter i øjeblikket flere spildevandsselskaber mhp. at danne sig et overblik over el-produktion i den branche.
DANVA orienterede på foreningens hjemmeside d. 4. januar om ændringer i afgift på ledningsført vand og spildevand, der trådte i kraft d. 1. januar 2012.
Forsyningssekretariatets udkast til den endelige benchmarkingmodel for vandsektoren er dårligt håndværk. Derfor kræver DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), at udkastet trækkes tilbage omgående, så laveste fællesnævner ikke skal sætte standarden for vandsektoren i Danmark.
Hos spildevandsforsyningen hos Herning Kommune har vi gennem længere tid indlæst vores elektroniske fakturaer i et specialudviklet modul til Microsoft Business Solutions C5. Men da vi skulle udskilles fra Herning Kommune, skulle vi selv blive i stand til at modtage filerne via et EAN-nummer. Jeg stod for det projekt hos os.
Loven regulerer området for opkrævning af afgifter samt størrelsen af disse i forbindelse med udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet samt for spildevand, der nedsives eller udledes på marker og lignende med henblik på nedsivning.
Spildevandsafgiftsloven blev ændret med lov nr. 522 fra 2009 (Lov om ændring af lov om afgift af spildevand og forskellige andre love). Det var i 2009 ikke klart, præcist, hvornår ændringerne skulle træde i kraft, da kompetencen til at fastsætte ikrafttrædelses-tidspunkterne efter ændringsloven blev delegeret til skatteministeren.
Udvikling i vandpriser - samlet og fordelt på drikkevand og spildevand
I den nye vandsektorlov (§ 2 stk. 4) er der indført pligt for de vand- og spildevandsforsyninger og vandselskaber, som er omfattet af loven, om at indberette til Forsyningssekretariatet.
Udvikling i vandpriser - samlet og fordelt på drikkevand og spildevand
Dette projekt har a) kortlagt tilstedeværelsen af bromid i indløbet til danske rensean-læg, b) undersøgt MBBR, som en brugbar teknologi til fjernelse af bromat dannet under ozonering af renset spildevand, c) afprøvet og udviklet metoder til påvisning af bromid i spildevand og d) fastlagt nye PNEC-værdi for bromat i hav- og ferskvand.
Målet med kurset er at give deltagerne et grundigt kendskab til Betalingslovens mekanismer og regler, så de bliver i stand til at anvende disse regler i deres daglige arbejde.
Målet med kurset er at give deltagerne et grundigt kendskab til Betalingslovens mekanismer og regler, så de bliver i stand til at anvende disse regler i deres daglige arbejde.
Små og store forsyninger investerer i disse år stort i klimatilpasning og udbygning af afløbssystemerne i Danmark. Forsyningerne bruger Spildevandskomiteens skrifter (26-31) som branchestandard for, hvordan man dimensionerer afløbssystemer, herunder korrekt valg af regninput. Spildevandskomiteens Regnudvalg har de seneste år evalueret det eksisterende dimensioneringsgrundlag og har konkluderet, at der er flere af spildevandskomiteens anbefalinger, der trænger til at blive suppleret med nye metoder og inputs, herunder praksis vedrørende brug af dimensionsgivende regn.
Vejle Spildevand A/S (VS) har haft en dialog med By- og Landskabsstyrelsen (BLST) om vandselskabernes muligheder for at kræve sikkerhed for betaling af tilslutningsbidrag på spildevandsområdet. VS har venligst stillet BLST’s vurderinger til rådighed for DANVA. Vurderingerne fremgår som direkte citater nederst på denne side.
DANVA ønsker en tæt og åben dialog med det som samfund, som vi er en del af. Vi vil altid gerne bidrage med vores holdning til fx. energi, miljø, klima, forskning og politik inden for vand og spildevand. Som journalist er du derfor altid velkommen til at kontakte os enten for at tale med en af vores mange eksperter eller for at få en udtalelse.
Vandselskabernes eget støtteprogram, VUDP (Vandsektorens Udviklings- og Demonstrationsprogram), er under afvikling. Lovændringer har gjort at VUDP ikke kan fortsætte. I stedet blev der oprettet en selvstændig forening, VUDP-foreningen, der vil fortsætte med at støtte udviklingsprojekter inden for vand og spildevand. Læs mere om den nye forening på www.vudp.dk
På Jura Forum samler vi de nyeste love, bekendtgørelser, domme og andre relevante opdateringer, der er kommet inden for vand- og spildevandsområdet det seneste år. Samtidig kaster vi blikket fremad: Hvilke tendenser og ændringer forventer vi på området, og hvilke aktuelle sager arbejder DANVA på lige nu?
På Jura Forum samler vi de nyeste love, bekendtgørelser, domme og andre relevante opdateringer, der er kommet inden for vand- og spildevandsområdet det seneste år. Samtidig kaster vi blikket fremad: Hvilke tendenser og ændringer forventer vi på området, og hvilke aktuelle sager arbejder DANVA på lige nu?
Fokus på ledelse af vandselskaber, organisatoriske udfordringer, ejerskab og selskabsgørelsens konsekvenser.
Vandselskabers systemer skal sikres.
Danske forsyninger har en interesse i at være på forkant med fremtidige krav fra EU om udspredning af slam på landbrugsjord, når der foretages valg af slambehandlingsteknikker og slutdisponering af restprodukter.
Her kan du læse DANVAs høringssvar.
Loven har til formål at "værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for mennesket livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet", herunder ved forebyggelse og bekæmpelse af forurening af vand og undergrund jf. lovens § 1, stk. 1 og stk. 2.
Øget viden, mangfoldighed og professionalisme synes oplagt at forvente på baggrund den større involvering af eksterne bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget på grund af specificerede kompetencer.
Adskillige forsyninger har restancer, som forfaldt før 2010 – og som selskaberne gerne vil anvende fortrinsretten i forhold til. Fortrinsretten angår retten til at få opfyldt sine krav forud for andre kreditorer – men fortrinsretten blev ophævet 01.01.2011 i forbindelse med Vandreformen, se lov nr. 460/2009.
Selvom takstfastsættelsen er overordentlig væsentlig for vandselskabernes økonomiske overlevelsesevne, findes der dog også andre måder at forbedre likviditeten på. En af disse måder er at forbedre styringen af vandselskabets skyldnere. At skabe faste og enkle procedurer for behandlingen af restancer kan spare både tid og ressourcer til administration.
Et element i Vandreformen af 2009 var, at vandselskaberne skulle overgå til at være skatteobjekter. I den forbindelse bliver det relevant at fastsætte den skattemæssige indgangsværdi – og det skal ske med afsæt i Selskabsskattelovens §5 D.
DANVA er sekretariat for IWA's danske nationalkomité. Formanden for nationalkomiteen er afdelingschef Helle Katrine Andersen, der har været medlem af IWA's bestyrelse (Board of Directors) og Strategic Council.
Her har du mulighed for at finde nogle af de hyppigt forekommende juridiske problemstillinger/spørgsmål og DANVAs bedste vurdering af disse. Spørgsmålene er i videst muligt omfang kategoriseret dels under områderne Vand, Spildevand og Vand&Spildevand, dels under forskellige juridiske emner. Af samme grund kan et spørgsmål og svar muligvis findes under flere kategorier. Områderne og emnerne fremgår af menuen til højre.
