Byspildevandsdirektivets forventede betydning for den danske vandsektor

Direktivet vil kunne løfte den europæiske spildevandssektor op på et højere niveau til gavn for  vandmiljøet, den grønne omstilling og klimaet. I dansk regi er det et godt budskab, at den aktuelle udformning af det udvidede producentansvar giver håb om, at ”first movers”, der har etableret fjerde rense trin ”før tid” under visse omstændigheder kan blive behandlet fornuftigt på omkostningssiden.

Det nye direktiv vil spænde bredt – fra strammere krav til udledning af næringsstoffer til krav om adgang til offentlige toiletter for alle. I praksis er der en håndfuld emner i det kommende direktiv, der har særlig betydning for danske spildevandsselskaber.

Nationale krav kan blive højere

Der er tale om et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at nationale krav kan være højere. Derudover vil der nok i mange tilfælde i de danske vandplaner være krav til indsats, der overstiger direktivets krav, hvilket betyder, at spildevandsselskaber ikke kan investere blindt efter det reviderede Byspildevandsdirektiv.

Om alt går vel, så vil vi kunne have et formelt direktiv i oktober eller november 2024, og et krav om implementering i dansk lovgivning senest 30 måneder senere. DANVAs sekretariatet vil naturligvis sammen med medlemmer analysere den endelig tekst, og foreningen har tilbudt Miljøministeriet at være en aktiv part i implementeringsarbejdet.

Den endelige tekst foreligger ikke, men overordnet ser det ud til, at kravene i forligsteksten vil være håndterbare for den danske vandsektor. DANVA tager afsæt i en forhandlingstekst dateret fra februar 2024.

4 hovedpunkter i direktivet set med DANVAs briller

Rensning for miljøfarlige stoffer
Kravet om det såkaldte fjerde rensetrin for miljøfarlige stoffer er et af direktivets helt store nybrud. Direktivet identificerer 12 konkrete indikatorstoffer, og renseanlæggene skal kunne fjerne mindst 80% af 6 af disse stoffer, målt fra indløb til udløb på renseanlægget. Hvilke 6 stoffer, der bliver tale om, forventer DANVA, at Miljøministeriet vil udpege. Alle renseanlæg over 150.000 PE skal have installeret det 4. rensetrin med udgangen af 2045. For renseanlæg mellem 10.000 og 150.000 PE, skal der først foretages en risikovurdering om forekomsten af miljøfarlige stoffer i recipienten er til fare for mennesker eller miljøet.

DANVA har arbejdet for at få indført dette krav, da spildevandsselskaberne er villige til, og unikt i stand til at løse denne samfundsmæssigt vigtige opgave. Det er desuden DANVA’s vurdering, at de fleste renseanlæg over 10.000 PE på sigt vil blive omfattet af dette krav på grund af den kemiske tilstand i de danske vandområder, omfattet af vandområdeplanerne.

Forureneren skal betale

Det udvidede producentansvar er direktivets mest spændende tiltag, da det er udtryk for forurener-betaler-princippet og er en finansieringskilde i forhold til det4. rensetrin. Medicinal- og kosmetikbranchen bliver som udgangspunkt pålagt at bidrage til betaling for rensning for de miljøfarlige stoffer, de producerer, og som findes i spildevandet. Miljøfarlige stoffer fra netop medicinal- og kosmetikindustrien udgør ifølge Europa Kommissionen 92 % af alle miljøfarlige stoffer i spildevand. Det skal dog bemærkes, at der opstilles kriterier for de stoffer, der bliver omfattet – og der vil være undtagelser til hovedreglen.

Fra et dansk perspektiv er det glædeligt, at midler indsamlet fra medicin- og kosmetikbranchen også under visse omstændigheder vil kunne anvendes til at dække såvel driftsomkostninger som dele investeringer på allerede etablerede fjerde rentetrin.

100 % energineutralitet

De danske renseanlæg er allerede godt på vej mod at blive energineutrale med en netto-egenforsyningsgrad på 77,6% (Vand i Tal 2023). Der er således ikke langt til direktivets krav om 100% energineutralitet for renseanlæg over 10.000 PE i 2045.

Kravet om energiaudits er måske mere interessant, da det pålægger spildevandsselskaber at opgøre potentialet for at mindske energiforbruget på renseanlæg over 10.000 PE inklusiv de tilhørende kloaksystemer. Her ligger grundstenen til et potentielt brugbart værktøj for spildevandsselskaber, der vil forbedre deres energiforbrug. DANVA kommer til at arbejde for, at selskaber, der også skal leve op til CSR-direktivet kun skal opgøre disse informationer ét sted.

Fjernelse af næringsstoffer

Spørgsmålet om næringsstoffjernelse har været en af de store knaster i forhandlingerne. Kommissionen lagde i sit forslag op til en væsentlig stramning. Kritikken mod forslaget er dels kørt mod de generelle krav dels mod, at der ikke var undtagelser for ikke- sensitive vandmiljøer og for kvælstoffjernelse på renseanlæg i kolde områder.

Forliget har derfor resulteret i beskedne ændringer af de generelle kravværdier, der for fosfor er endt på 0,7 mg/l for anlæg mellem 10.000 og 150.000 p.e. og 0,5 mg/l for anlæg over 150.000 p.e. For kvælstof er de tilsvarende tal 10 og 8 mg/l. Endvidere indføres dispensationer og forlængede tidsfrister for målopfyldelse ved ikke-sensitive vandområder og i koldt klima.

I forhold til overløb er der i den nuværende direktivtekst et mål om, at højest to procent af den årlige udledning af stoffer sker via overløb. Målet er som udgangspunkt ikke bindende, men det vil i sidste ende afhænge af den danske implementering. Flere af de foreslåede planredskaber er allerede indført i Danmark, og vi vil ikke have væsentlige problemer med at leve op til rensekravene for næringsstoffer.