Vandreformen og drift af vandselskaber

Der har gennem flere år været en tendens til at organisere vand- og spildevandsforsyningerne uden for den kommunale forvaltning. Nu har vi Vandsektorloven (lov nr. 469/2009). Loven kræver, at en kommune, der måtte ønske at være ejer af en vand- eller spildevandsforsyning, omfattet af loven, skal gøre det via kommunale fællesskaber, aktie- eller anpartsselskaber. Den obligatoriske, formelle selskabsgørelse skulle være afsluttet senest den 1. juli 2010.

Samtidigt med Vandsektorloven blev den tilhørende Samlelov med konsekvensændringer i anden lovgivning vedtaget (Konsekvensloven, lov nr. 460/2009).

Der er kommet tre ændringer af vandsektorloven. To småændringer med § 1 i lov nr. 1518, 2009 og § 14 i lov nr. 484, 2010. Den seneste og væsentligste ændring blev vedtaget af Folketinget d. 29. maj 2012. Se loven her. Loven har dels til formål at gøre det lettere for vandselskaberne at arbejde med miljø- og servicemål, bl.a. ved at gøre regelgrundlaget klarere og de økonomiske rammer bredere. Det er også et formål med loven, at gøre det lettere for vandselskaber at udnytte potentialer for energiproduktion inden for vandsektoren samt anvende og sælge denne energi.

Her på siden er der fokus på den overordnede ledelse af vandselskaberne, udfordringer med relation til organisationsformer, strukturer, ejere, myndighedsrelationer og økonomien. Indfaldsvinklen vil typisk være: Hvad er konsekvenserne af selskabsgørelsen?

DANVA modtager gerne bidrag fra medlemmerne, som med fordel vil kunne videreformidles til andre vandselskaber. Bemærk venligst, at læseren skal være logget på som medlem for at få adgang til flere af de relevante skrivelser.