To afgørende miljømålsætninger for det nye Assens Centrale Renseanlæg blev nået nærmest fra dag ét efter åbningen i 2023: Fosfor og kvælstof-udledningen er reduceret til langt under udledningskravene. I takt med at resterende ældre anlæg bliver nedlagt, forventer selskabet derfor yderligere reduktion til glæde for havmiljøet i Lillebælt.
Jesper WithAssens Forsynings nye renseanlæg renser så godt, at man ikke på noget tidspunkt har været i nærheden af nye skrappere udledningskrav. For fosfor ligger kravet nu på 0,6 mg. pr. liter, hvor de 8 gamle renseanlæg havde eller har krav på mellem 1 og 1,5 mg. Fosfor-udledningen ligger i dag på 0,16 mg/l i gennemsnit, svarende til en reduktion på 30 %. Kvælstof-udledningen ligger på 2,7 mg/l, svarende til en reduktion på 16 %. Målinger for hele 2023, der er foretaget af et uafhængigt tysk laboratorium, viser, at anlæggets udledning af kvælstof og fosfor var på hhv. 5.400 kg og 260 kg. Det svarer til godt 1/3-del og 1/6-del af de tilladte udledte mængder for det nye renseanlæg. ”Vi fik mere rummelige tilladelser for de første fire måneder, men vi fik aldrig behov for dem. Normalt skal et nyt renseanlæg have en vis indkøringsperiode, før især den bakteriologiske renseproces fungerer optimalt, men vi har nærmest fra dag ét set meget fine udledningstal,” siger Michael Dissing, der er projektchef for vand og spildevand i Assens Forsyning.
Hvad er det, der gør, at resultaterne er så gode? Michael Dissing peger bl.a. på, at renseanlægget anvender biosorption-teknologi i de biologiske processer. Her sker der en energieffektiv udskillelse af kulstof fra spildevandet, der bidrager til, at renseanlægget har et lavt energiforbrug. Biosorptionen gør, at slammet hurtigt tages ud og danner primær slam, som bruges til at danne biogas og deraf el og varme. Man trækker så meget kulstof ud af tankene som muligt, uden at det går ud over rensningen med henblik på at producere mest mulig
energi. Det bidrager til en anden målsætning for anlægget: energineutralitet senest i 2032. ”Modsat mange andre anlæg har vi placeret tre procestanke i serie – det såkaldte step feed-system. Her fordeles spildevandet over de tre tanke, så belastningen spredes ud. Jeg
vurderer, at step-feed har en gunstig effekt på rensningen, og derudover er det den samlede pakke med effektiv styring, som skaber resultaterne,” siger Michael Dissing og fortsætter: ”Vi bruger samtidig aktivt i styringen, at vi har en særlig tank til spildevandet fra Vestfyns Bryggeri. Herfra leder vi ind, når det passer bedst i processen. Spildevandet har en høj grad af organisk stof og udgør derfor en god ekstern kulstofkilde. Vi doserer det ind i biosorptionen og i step-feed, når vi kan se, at der
er behov for det i processen.”
Det er nemmere at styre ét topmoderne renseanlæg end otte ældre anlæg
Michael Dissing, Projektchef for vand og spildevand i Assens ForsyningUd over de tre allerede nedlagte, skal selskabets øvrige fem renseanlæg nedlægges frem mod 2032. De tre vil blive taget ud i 2027. De sidste to tager lidt længere tid, fordi man her afventer gennemført separatkloakering. Det betyder løbende tilførsel af større mængder spildevand
til det nye anlæg. Samtidig er man åben for at få tilført spildevand andre steder fra. ”Vi vil gerne udnytte kapaciteten og tilføre mere slam til rådnetanken. Der kunne også komme tilførsel fra andre forsyninger, der ikke producerer energi og som derfor sender slam på landbrugsjord uden at udnytte gaspotentialet. På den måde kan vi udnytte biogasanlægget til at producere mere energi,” siger Michael Dissing. Det nye renseanlæg behandler foreløbig ca. 25-30.000 PE. Det tal vil stige til 70-80.000 PE, når alle gamle renseanlæg er nedlagt. Den største enkeltleverandør er Vestfyns Bryggeri i Assens, der leverer 15-20.000 PE på en god dag. ”Det er nemmere at styre ét topmoderne renseanlæg end otte ældre anlæg. Det giver en synergieffekt. Samtidig forventer vi, at rensekravene bliver strammet, da EU byspildevandsdirektivet er på vej. Her vil der bl.a. komme skærpede krav til rensning for miljøfarlige stoffer. Det nye anlæg giver os bedre mulighed for effektiv rensning, bedre styring og dermed også for at leve op til nye krav. Renseanlæggets procestanke er samtidig overdækket, og det giver bedre mulighed for at sætte ind over for bl.a. lattergas,” forklarer Michael Dissing