Nyt fra medlemmerne: Overløb fra kloakker: Hvor står vi i Mariagerfjord Kommune?

Med dette notat vil Ren Forsyning Mariagerfjord gerne give et faktabaseret billede af situationen:

• Hvad er et overløb?
• Hvor meget overløb har vi i dag sammenlignet med tidligere?
• Hvad gør vi for at reducere overløbene?
• Og hvorfor kan overløb fra kloakker ikke direkte sammenlignes med udledninger fra landbruget?

Hvad er et overløb?

I de ældre dele af kloaksystemet løber spildevand fra boliger og virksomheder i de samme rør som regnvand fra veje, tage og andre befæstede arealer. Det kaldes et fællessystem. Fællessystemer og overløbsbygværker er konstrueret efter datidens lovgivning og normer.

I tørvejr er der kun spildevand i rørene. Når det regner, kommer der også store mængder regnvand ind i systemet. Ved kraftig regn kan der komme så meget vand, at kloakkerne og renseanlægget ikke kan følge med.

Derfor er der nogle steder etableret overløbsbygværker, der fungerer som sikkerhedsventiler, når kloaksystemet bliver for belastet. Ved overløbet ledes en del af det fortyndede spildevand direkte ud i vandmiljøet i stedet for at oversvømme lavt beliggende huse og arealer med uhygiejnisk spildevand. Overløbene er altså ikke tilfældige huller i kloakken, men planlagte placeringer i fællessystemer.

Fra fælleskloak til to separate rør

Fællessystemer blev etableret gennem en stor del af 1900-tallet. Fra slutningen af 1980'erne gik man i stigende grad over til separatkloakering.

Ved separatkloakering er der to rør:

• Ét rør til spildevand fra boliger og virksomheder. Det føres til renseanlægget og bliver renset.
• Ét rør til regnvand. Det ledes separat til et egnet udløb i vandmiljøet, ofte efter lokal forsinkelse og rensning i et regnvandsbassin.

I Mariagerfjord Kommune er der i dag cirka 1.350 km kloakledninger. Omkring 135 km af dem er fortsat fælleskloak.

For 15 år siden var der cirka 1.200 km kloakledninger, hvoraf omkring 225 km var fælleskloak. Udviklingen går altså tydeligt i retning af mere separatkloakering.

35 overløb bliver færre

De resterende fællessystemer ligger især i Hobro, Hadsund, Mariager og Assens samt i otte mindre landsbysamfund.

Med den nuværende investeringsplan forventes der at gå omkring 30 år, før hele kommunen er separatkloakeret. Syv af de otte mindre landsbysamfund forventes dog separatkloakeret inden for de næste 10 år.

I dag er der 35 overløbsbygværker i fællessystemet. Seks af dem forventes nedlagt inden for de næste 3-4 år.

Fra 2027 vil de resterende 29 overløbsbygværker være udstyret med måling, så vi kan registrere:

• hvor ofte der sker overløb
• hvor længe hvert overløb varer
• hvor højt vandet står over overløbskanten.

På den måde kan vi også beregne, hvor store vandmængder der løber ud.

Markant færre overløb end for 10 år siden

I 2011 besluttede Mariagerfjord Kommune, at hele kommunen på sigt skal separatkloakeres.

Siden da har Ren Forsyning Mariagerfjord nedlagt mere end 45 overløbsbygværker. Omkring halvdelen lå i Hobro. Udviklingen ses meget tydeligt ved det største overløbsbygværk på Gasværksvej i Hobro.

• For omkring 10 år siden blev der her udledt cirka: 500.000 m³ overløbsvand om året ved ca. 835 mm nedbør.
• I 2024 var mængden reduceret til cirka: 135.000 m³ ved ca. 900 mm nedbør.
• Og i 2025 var den reduceret yderligere til cirka: 95.000 m³ ved ca. 600 mm nedbør

Det svarer til et fald på omkring 75 - 80 procent på 10 år.

Samtidig er den samlede mængde vand, der pumpes fra Gasværksvej til Himmerlands Renseanlæg, faldet.

• For 10 år siden drejede det sig om cirka 2,4 mio. m³ om året.
• 2024 var det cirka 2,1 mio. m³
• 2025 cirka 1,5 mio. m³.

Udviklingen viser en markant reduktion i overløbsmængderne ved Gasværksvej. Separatkloakering er en væsentlig medvirkende årsag, men de årlige overløbsmængder påvirkes også af nedbørsforholdene.

Det giver to gevinster: Der kommer mindre urenset spildevand ud gennem overløbene, og der skal samtidig transporteres og renses mindre regnvand på renseanlægget.

På kommuneniveau er mængden af overløbsvand omtrent halveret gennem de seneste 10 år. Samtidig har udviklingen og optimeringen af Himmerlands Renseanlæg bidraget til en mere effektiv rensning af spildevandet. Separatkloakering er derfor et vigtigt redskab både til at mindske overløb og til at gøre kloaksystemet bedre rustet til fremtidens kraftige regnskyl.

Hvad indeholder overløbsvandet?

Selv om overløbsvand hovedsageligt opstår under regn og derfor er fortyndet, er det vigtigt at slå fast, at det ikke er rent vand. Det består af en blanding af regnvand og urenset spildevand og kan derfor blandt andet indeholde:

• organisk stof
• kvælstof
• fosfor
• medicinrester
• PFAS
• rester fra rengøringsmidler
• andre miljøbelastende stoffer.

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem vandmængde og forureningsmængde. Et overløb på eksempelvis 10.000 m³ fortæller, hvor meget vand der er løbet ud, men tallet fortæller ikke i sig selv, hvor stor en mængde kvælstof, fosfor eller andre stoffer der er udledt. Derfor er det vigtigt både at vide, hvor meget vand der løber ud, hvor længe overløbet varer, og hvilke koncentrationer af stoffer der er i vandet, hvis man ønsker at vurdere påvirkningen af vandmiljøet.

Overløb og landbrug er ikke det samme

Overløb fra kloakker og udledninger fra landbrugsarealer kan begge påvirke vandmiljøet, men de sker på meget forskellige måder.

Et kloakoverløb er typisk en kortvarig og direkte udledning af en blanding af regnvand og urenset spildevand til et vandløb, en fjord eller et andet vandområde.

På landbrugsarealer bevæger en del af regnvandet og de opløste næringsstoffer sig derimod gennem jorden og kan blandt andet blive transporteret videre via dræn og grundvand til vandløb, søer og fjorde. Det er derfor en anden type påvirkning og foregår over andre tidsrum.

Både landbruget og kloakoverløb bidrager med næringsstoffer til vandmiljøet, men udledningernes sammensætning er forskellig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at sammenligne udledningerne alene på baggrund af vandmængder. Det afgørende er, hvilke stoffer der udledes, i hvilke mængder, og hvor og hvornår de når vandmiljøet.

Men man skal være varsom med at sammenligne påvirkningen alene på baggrund af, hvor mange kubikmeter vand der udledes. Det afgørende er først og fremmest mængden og typen af de stoffer, der ender i vandmiljøet, samt hvor og hvornår de udledes. Kort fortalt udviklingen går den rigtige vej:

• Fælleskloakken er reduceret fra cirka 225 km til 135 km på 15 år.
• Siden 2011 er mere end 45 overløbsbygværker nedlagt.
• Yderligere seks overløbsbygværker forventes nedlagt inden for 3-4 år.
• Ved Gasværksvej er overløbsmængden reduceret fra cirka 500.000 m³ til ca. 100.000 m³ om året, afhængigt af nedbørsmængden.
• Fra 2027 bliver de resterende overløb overvåget bedre, så der kommer mere præcise data om hændelserne.
• Separatkloakering vil fortsat gradvist reducere mængden af urenset spildevand, der ender i vandmiljøet, f.eks. forventes overløbsmængden i Hadsund reduceret med ca. 40% inden udgangen af 2028.

Målet er enkelt: Regnvand og spildevand skal i videst muligt omfang holdes adskilt. Det giver færre overløb, mindre belastning af renseanlæggene og bedre muligheder for at beskytte vandmiljøet.