Enghaveparken giver regnen plads og byen mere park

Når regnen presser afløbssystemet, kan Enghaveparken skifte funktion. Multibanen bliver et bassin, rosenhaven holder vand tilbage, og ved de kraftigste skybrud kan et dige omkring parken gøre et langt større areal til et midlertidigt reservoir. Anlægget har en samlet kapacitet på 22.600 kubikmeter. Til hverdag er de samme arealer en park for Vesterbros borgere.

Det er den dobbelte anvendelse, filmen "Fra regnskyl til smukke byrum" sætter i centrum: I en tæt bebygget by skal vandet have plads, uden at pladsen går tabt for byens liv. Enghaveparken viser en løsning, hvor forsyningens behov for at tilbageholde regnvand indgår i kommunens arbejde med byrum og rekreative tilbud. 

Fra parkfornyelse til skybrudsprojekt

Projektet begyndte i 2012 som en almindelig fornyelse af parken med et budget på 7 millioner kroner. Efter kommunens skybrudskortlægning i 2013 blev opgaven udvidet til også at omfatte klimatilpasning. Den ombyggede park blev indviet i december 2019. 

Behovet var ikke kun at forny en slidt park. Regnvandet skulle også have et sted at blive tilbageholdt, så det kunne aflaste afløbssystemet under skybrud. Samtidig skulle løsningen håndtere vand fra oplandet, hvor Carlsberg Byen var under udbygning. Parkens opgave hænger derfor sammen med regnvandsløsninger uden for dens egne grænser. 

HOFOR var bygherre på den første anlægsfase, hvor det underjordiske bassin og rørledninger blev etableret. Københavns Kommune overtog derefter bygherrerollen for arbejdet over jorden, som kombinerede skybrudssikring med ombygningen af den 35.000 kvadratmeter store park.

Vandet får plads i flere niveauer

I filmen gennemgår en repræsentant for forsyningen parkens løsninger: multibanen, rosenhaven, det underjordiske bassin og afgrænsningen, der holder vandet inde. Pointen er, at de forskellige dele arbejder sammen, efterhånden som vandstanden stiger. 

Under rosenhaven ligger et lukket rørbassin på 2.000 kubikmeter. Oven over ligger et rekreativt areal, der også kan tilbageholde vand. Den forsænkede multibane giver plads til leg og boldspil i tørvejr, men fungerer som bassin under skybrud. Også parkens sø indgår i vandhåndteringen. 

Ved de kraftigste hændelser kommer diget i brug. Parkens terræn falder fra vest mod øst, og diget langs tre af parkens sider udnytter faldet til at holde vandet tilbage. Automatiske porte lukker åbningerne, så parken kan fyldes yderligere. Til hverdag kan borgerne bruge diget som et sted at sidde. 

Når parken tilbageholder skybrudsvand inden for diget, er den lukket for besøgende. Vandet ledes gradvist til afløbssystemet, når der igen er kapacitet, og parken rengøres, før den åbner. Den rekreative anvendelse kræver dermed også en driftsmæssig overgang mellem park og vandanlæg. 

Hverdagsregnen får en anden opgave

Anlægget er ikke kun til de sjældne, voldsomme regnhændelser. Tagvand fra oplandet føres gennem et lukket rørsystem til det underjordiske bassin. Herfra kan kommunen hente vand til fejemaskiner og vanding af træer. 

Ifølge projektbeskrivelsen kan genbruget spare mindst 1 million liter drikkevand om året. Det er et oplyst potentiale, ikke en dokumenteret årlig besparelse i det foreliggende materiale. Hverdagsregnen bliver på den måde en ressource, mens skybrudsvandet først og fremmest skal holdes tilbage, indtil afløbssystemet kan modtage det.

En historisk ramme for nye funktioner

Fornyelsen af Enghaveparken skulle ikke begynde på et blankt papir. Den historiske parks struktur og arkitektoniske særpræg satte rammerne, og også disponeringen af træer skulle bevares. Opgaven var derfor at finde plads til nye funktioner inden for en eksisterende park frem for at gentænke hele området fra bunden. 

De tekniske løsninger blev indpasset i den eksisterende park, samtidig med at nye opholdsmuligheder, belysning og beplantning skulle styrke hverdagsbrugen. Lokale borgere deltog gennem projektforløbet, blandt andet i en arbejdsgruppe med 50 borgere. Kommunen og HOFOR havde også en fælles arbejdsgruppe. 

For vandbranchen er Enghaveparken dermed en konkret case om at få flere hensyn til at fungere på samme areal. Bassinerne kan ikke forstås løsrevet fra parkens brug, og parken kan ikke forstås løsrevet fra vandet i oplandet. Filmens centrale budskab er netop, at plads til regn også kan være plads til byliv.