Fælles viden skal bringe livet tilbage i Haderslev Fjord

Et renere vandmiljø kræver mere end, at hver aktør passer sit eget anlæg eller sin egen jord. Ved Haderslev Fjord arbejder Provas, landbruget og kommunen derfor sammen om at forstå belastningen af fjorden og finde løsninger på tværs af deres ansvarsområder.

Det er den bærende fortælling i filmen "Fra forurening til fællesskab": Parterne anerkender, at både spildevand og landbrug bidrager til udfordringerne. I stedet for at diskutere, hvem der har skylden, vil de undersøge, hvor en indsats gør nytte.

For vandbranchen er sagen interessant, fordi den flytter blikket fra forsyningens egne udledninger til det samlede vandmiljø, som udledningerne påvirker. Provas skal fortsat arbejde med rensning og overløb, men samarbejdet skal gøre det lettere at se disse indsatser sammen med det, der sker i oplandet.

Fra modparter til samarbejdspartnere

I filmen beskriver deltagerne en tidligere diskussion, hvor landbruget pegede på spildevandet, mens andre pegede på landbruget. Nu er udgangspunktet et fælles ønske om en sundere fjord og et landbrug, der fortsat kan være konkurrencedygtigt.

Det betyder ikke, at parterne har samme opgaver eller nødvendigvis skal vælge samme løsninger. Ambitionen er at skabe viden, de kan handle på i fællesskab. Filmen fremhæver blandt andet ønsket om at finde de konkrete landbrugsarealer, hvor det giver mening at tage jord ud af drift, frem for at behandle hele området langs fjorden ens.

Samarbejdet omfatter blandt andre Haderslev Kommune, Provas, landboorganisationen Spiras, Sønderjysk Sportsfiskerforening og Danmarks Naturfredningsforening. SEGES Innovation leder projektet, og Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Longline Environment deltager med faglig viden.

Målinger skal vise, hvor indsatserne virker

Målet er god økologisk tilstand i Haderslev Dam og Fjord. Projektet skal blandt andet undersøge kilder til næringsstoffer, deres transport gennem området og deres betydning for vandmiljøet. Målingerne skal give et mere detaljeret grundlag for at vælge indsatser end hidtil.

Provas beskriver to anvendelser af den nye viden: Den skal bidrage til at undersøge, hvordan spildevandet fra Haderslev by kan renses bedre, og hvilke andre tiltag der er behov for i området. Dermed er undersøgelserne ikke kun rettet mod renseanlægget, men også mod sammenhængen mellem udledningerne og forholdene i dammen og fjorden.

Det er en vigtig skelnen: At dokumentere belastningen er ikke det samme som at have genoprettet vandmiljøet. Filmen handler først og fremmest om at opbygge det fælles beslutningsgrundlag. Den dokumenterer ikke, at fjorden allerede har fået en bedre økologisk tilstand.

Provas arbejder også med overløb

Hos Provas fortsætter arbejdet med selskabets egne udledninger. Forsyningen tager jævnligt prøver af det rensede udløbsvand for at følge kvaliteten og undersøge mulighederne for at rense bedre. Samtidig arbejder den med at mindske overløb ved kraftig regn.

Et af grebene er separatkloakering, hvor regnvand og spildevand får hver sin ledning. Provas oplyser, at selskabet allerede har sat sådanne projekter i gang i flere by- og boligområder for at mindske risikoen for overløb til fjorden. Arbejdet på offentlige arealer skal følges af adskillelse på de berørte private grunde.

Provas understreger samtidig, at separatkloakering ikke alene kan løse fjordens udfordringer. Det er netop begrundelsen for at deltage i et samarbejde, som også omfatter landbruget og andre lokale interesser.

Viden skal omsættes til beslutninger

Filmens afslutning peger frem mod politiske valg, som kan være vanskelige. Håbet er, at et stærkere vidensgrundlag og et bredt samarbejde gør det muligt at træffe dem med fælles opbakning.

For forsyninger og beslutningstagere er den centrale pointe derfor ikke, at samarbejdet har løst problemet. Den er, at parterne forsøger at ændre måden, løsningerne bliver til på: fra gensidig placering af skyld til fælles undersøgelser og prioriteringer.