Drikkevand

Her får du svar på en række centrale spørgsmål om vandkvalitet, risici og ansvar – og hvad myndigheder, vandværker og borgere gør for at sikre fremtidens drikkevand.

Hvad er forskellen på grundvand og drikkevand?

Grundvand er det vand, der findes naturligt i undergrunden. Det dannes ved nedbør, som siver ned og udgør såkaldte grundvandsmagasiner.

Drikkevand er det vand, vi tapper fra hanen. Og som skal leve op til kravene for kvalitet.

Forskellen er vigtig, fordi grundvand er en naturressource, mens drikkevand er et kontrolleret produkt. Grundvandet pumpes op fra undergrunden, men kan ikke automatisk kaldes drikkevand.

Før vandet når forbrugerne, skal vandværkerne behandle det, kontrollere kvaliteten og sikre, at det overholder lovens krav til blandt andet bakterier, pesticider, PFAS og andre uønskede stoffer. I Danmark føres der løbende kontrol med vandkvaliteten fra kildeplads til taphane.

Så godt grundvand er afgørende for godt drikkevand. Hvis grundvandet bliver forurenet af eksempelvis pesticider, nitrat eller industrikemikalier, kan vandværker blive nødt til at lukke boringer, blande vand fra andre kilder eller investere i mere avanceret rensning.

Danmark adskiller sig fra mange andre lande ved i høj grad at basere drikkevandsforsyningen på grundvand. Derfor handler debatten ikke kun om vand i hanen, men om beskyttelse af det vand, der ligger skjult under marker, byer og virksomheder. Når grundvandet beskyttes, beskytter man samtidig fremtidens drikkevand.

Kan jeg trygt drikke vandet fra hanen?

Ja. Vandforsyningen skal levere vand, der overholder myndighedernes kvalitetskrav. Hvis en prøve viser, at kravene ikke er overholdt, skal vandforsyningen straks underrette tilsynsmyndigheden, og kommunen skal sikre, at årsagen findes, at der bliver handlet hurtigt, og at forbrugerne bliver informeret om, hvad de skal gøre.

Hvorfor hører jeg så meget om pesticider, PFAS og nitrat, hvis vandet stadig er sikkert?

Debatten i valgkampen handlede i høj grad om grundvandet, altså den ressource, vi henter drikkevandet fra, ikke om det færdige vand i hanen. Dansk grundvandspolitik bygger på princippet om forebyggelse frem for rensning, netop fordi det er billigere for dig som kunde og fordi det er sikrere. Derfor vækker fund i boringer bekymring, også når vandet ved hanen fortsat overholder kravene. (mst.dk)

Er det ikke kun fortidens synder, der er en trussel for vores drikkevand?

Det er desværre ikke kun fortidens synder, altså pesticider og andre miljøfremmede stoffer fra gamle dage, der truer vores grundvand i dag: Det er dokumenteret, at også godkendte midler og deres nedbrydningsprodukter kan udvaskes. Godkendelsessystemet er ikke fejlfrit, og der er en risiko for, at vi først opdager problemerne, når stofferne allerede er i kredsløbet .

Landbrugets pesticider godkendes og overvåges i Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) i en dansk miljømæssig kontekst. Det er et overvågningssystem, der undersøger, om sprøjtemidler siver ned i grundvandet. Historikken viser desværre, at hver generation har haft sine ”sikre” pesticider, som senere er blevet forbudt, fordi langtidseffekter og nedbrydningsprodukter først blev opdaget årtier senere. At et pesticid er blevet godkendt har igen og igen vist sig ikke at være det samme som at det er harmløst på sigt.
I 2025 blev 33 sprøjtemidler forbudt, fordi de kan danne PFAS. Det, vi finder i boringerne om 10-60 år, afhænger af de beslutninger, vi træffer nu.

Betyder et fund af pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i en vandboring, at mit drikkevand er forurenet?

Nej. Kontrollen med boringerne handler om den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes fra undergrunden ét sted, ikke om det vand, du drikker fra hanen: Vandet du tapper fra hanen er et endeligt produkt, der som oftest er sat sammen af vand fra flere forskellige boringer.
Vandforsyningen skal sikre, at det vand, der leveres til forbrugerne, overholder myndighedernes krav. Fund af pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i en boring er derfor først og fremmest et tegn på, at grundvandsressourcen er under pres, og at der skal holdes nøje øje med kvaliteten og eventuelt handles.

Hvem har ansvaret for at kontrollere vandet?

Vandforsyningen har ansvaret for at sikre, at drikkevandet overholder drikkevandskvalitetskravene, og den står også for den løbende obligatoriske kontrol. Kommunen fører tilsyn med kvaliteten af vandet i vandforsyningssystemerne. (mst.dk)

Hvad sker der, hvis der findes en overskridelse?

Så skal vandforsyningen straks underrette tilsynsmyndigheden. Kommunen kan give påbud om foranstaltninger, og hvis vandet vurderes sundhedsfarligt eller der er nærliggende fare for det, skal der handles uden unødigt ophold. Forbrugerne skal også informeres om overskridelsen og om eventuelle forholdsregler. (mst.dk)

Hvorfor siger man, at grundvandet er under pres?

Fordi de officielle opgørelser viser mange og en stigende fundprocent af især pesticidstoffer i de undersøgte drikkevandsboringer, og fordi myndighederne vurderer, at den eksisterende beskyttelse flere steder ikke har været tilstrækkelig. Miljø- og Ligestillingsministeriets analyse fra januar 2026 siger direkte, at drikkevandet er udfordret af forurening med miljøfremmede stoffer, og at den målrettede beskyttelse af de områder, hvor drikkevandet dannes, kun er gennemført på meget få områder. (mim.dk, geus.dk)

Er det kun forurening fra landbruget, der truer grundvandet?

Nej. Forurenende aktiviteter er mange ting: Det kan blandt andet være udlægning af jord, spildevandsslam, industriforureninger (som dog i dag er stærkt regulerede, men fortidens synder ift. industrien er stadig en trussel, f.eks. lossepladser, nedlagte maskinstationer og lufthavne), afsmitning fra træbeskyttelsesmidler, nedsivning af tagrens samt brug af tidligere godkendte sprøjtemidler i private haver.

Hvorfor er der brug for et sprøjteforbud på knap fire procent af Danmarks samlede areal?

Fordi landbruget dækker 60 procent af Danmarks areal, og vi er et af de mest opdyrekde lande i verden. Når vi har en – pt. lovlig – forurenende aktivitet, der dækker et så stort areal, er der et stort pesticidtryk ift. den arealmæssige fordeling. Det betyder, at vi ved at forbyde pesticider på de ca. seks procent af landbrugsarealet, der dækker de områder, hvor grundvandet er sårbart og dannes, i høj grad vil kunne sikre drikkevandet for kommende generationer. Derfor har vi brug for et sprøjteforbud i de sårbare, grundvandsdannende områder, svarende til mindre end fire procent af Danmarks samlede areal.

Bliver vandet nogle steder blandet eller renset?

Ja, nogle steder. Den ministerielle analyse beskriver, at når koncentrationen af eksempelvis pesticider i nogle drikkevandsboringer overskrider kravværdien for drikkevandet hos forbrugeren, kan vandforsyninger på vandværket være nødt til at blande med rent vand fra flere kilder for at overholde kravværdierne, de få steder hvor kravværdien til trods for opblanding fortsat er overskredet vil der være behov for rensning. Uanset hvad, så skal det vand som sendes ud til forbrugerne, overholde kravene til drikkevandskvalitet, og det gør de! (MIM.dk)

Bør jeg selv rense mit drikkevand?

Nej.

Det vand, vandværker og vandforsyninger leverer til danskerne i dag, lever op til alle gældende kvalitetskrav. Det betyder, at du trygt kan tappe vand fra hanen. I langt de fleste tilfælde henter vandværkerne grundvand op fra undergrunden og laver blot en simpel vandbehandling.

Det er ikke nødvendigt at installere filteranlæg i den enkelte husstand. Faktisk kan de udgøre en unødig risiko for bakteriologisk forurening, hvis de ikke serviceres korrekt af fagfolk.
Filteranlæg i hjemmet er i bedste fald unødvendige – og i værste fald kan de forringe kvaliteten af drikkevandet.

Hvad gør myndigheder og vandværker for at beskytte fremtidens drikkevand?

Myndigheder og vandværker arbejder sammen om at beskytte grundvandet, så vi også fremover har rent drikkevand i hanen.

De beskytter områder omkring vandboringer, hvor brug af pesticider og andre forurenende stoffer kan være forbudt eller begrænset. Kommunerne planlægger også, så nye boliger, virksomheder og veje ikke placeres, hvor de kan true drikkevandet.

Samtidig tager vandværker løbende prøver af vandet og overvåger kvaliteten. Hvis der opdages forurening, kan boringer lukkes, og nye løsninger sættes i gang. Mange vandværker indgår også frivillige aftaler med lodsejere om at beskytte jorden omkring boringerne. Kort sagt sker beskyttelsen gennem regler, kontrol og samarbejde.
Som borger kan du også hjælpe ved at bruge kemi med omtanke, undgå at hælde miljøfarlige stoffer i afløbet og passe på gamle brønde og boringer på egen grund.

Kort sagt: Fremtidens drikkevand beskyttes gennem regler, planlægning, overvågning og samarbejde mellem myndigheder, vandværker og borgere. (mst.dk)

Hvor kan jeg selv finde oplysninger om mit vand?

Dit vandværk skal stille oplysninger om vandforsyningen og drikkevandskvaliteten til rådighed for forbrugerne og opdatere dem mindst én gang om året. Derudover har GEUS en offentlig løsning, “Tjek din vandkvalitet”, og adgang til grundvandskort og Jupiter-databasen. (geus.dk)