Spildevand bliver til energi og nye råstoffer

Et renseanlæg behøver ikke kun at forbruge energi. Det kan også levere den. På Marselisborg Renseanlæg har Aarhus Vand ifølge filmen over en tiårig periode produceret 25 procent mere el, end anlægget selv har brugt. Dertil kommer overskudsvarme, som leveres til Aarhus. Resultatet bygger både på at sænke forbruget og på at få mere energi ud af spildevandsslammet. 

Det er filmens centrale fortælling: Spildevand er ikke kun noget, der skal renses og ledes væk. Det rummer også ressourcer, som forsyningen kan udnytte. På Marselisborg sker det allerede med el og varme. Med det kommende Aarhus ReWater vil Aarhus Vand arbejde videre med mulighederne for også at hente materialer og næringsstoffer ud af spildevandet. 

Fra bortskaffelse til ressource

Filmens speak indleder med et historisk perspektiv. Først handlede håndteringen af spildevand om at beskytte sundheden, siden om at beskytte naturen. Nu beskriver filmen en ny retning, hvor spildevandet også betragtes som en ressource. Den sætter dermed dagens energiproduktion ind i en længere udvikling af renseanlæggenes opgave. 

Ressourceperspektivet erstatter ikke behovet for rensning. Aarhus Vand beskriver netop Aarhus ReWater som et anlæg, der både skal rense mere effektivt og gøre det muligt at genanvende ressourcer. Ambitionen er at forbinde hensynet til vandmiljøet med en bedre udnyttelse af det, der kommer ind på anlægget. 

Slammet leverer el og varme

På Marselisborg ligger en del af forklaringen i det slam, som rensningen efterlader. Ved udrådning dannes biogas med metan, som biogasmotorer omsætter til el og varme. Filmen fremhæver samtidig arbejdet med at reducere anlæggets energiforbrug. Overskuddet kommer altså ikke alene fra produktionen, men fra kombinationen af lavere forbrug og mere effektiv energiudnyttelse. 

De 25 procent i filmen gælder el og er opgjort over en tiårig periode. Varmeoverskuddet beskrives særskilt. Det er en vigtig skelnen, når forsyninger sammenligner resultater: Et overskud af el er ikke det samme som et overskud i en samlet opgørelse af el og varme. Tallene skal læses med deres energiform og periode, ikke som ét udskifteligt mål for anlæggets præstation. 

Filmen fortæller også, at de tekniske løsninger har skabt interesse fra udlandet og ført til mange besøg. Marselisborg bliver dermed præsenteret som et eksempel på, hvordan erfaringer fra den daglige drift kan få betydning ud over det enkelte anlæg. Filmen dokumenterer dog ikke en international rangliste over renseanlæggenes resultater. 

Energioverskud er ikke hele klimaregnskabet

Energiudnyttelsen er én del af klimaindsatsen. Aarhus Vand fremhæver også metan og lattergas fra spildevandsbehandlingen som væsentlige drivhusgasser. Forsyningen arbejder blandt andet med måling, styring af processer og med at begrænse metanlækager ved biogasproduktionen. 

For forsyningerne betyder det, at energibalancen og klimaregnskabet må vurderes hver for sig. Et anlæg kan producere mere energi, end det forbruger, uden at alle dets drivhusgasudledninger dermed er fjernet. Det er den faglige konsekvens af at holde filmens energifortælling op mod Aarhus Vands beskrivelse af procesudledningerne.

Næste skridt er flere ressourcer

Aarhus ReWater skal ifølge Aarhus Vand erstatte de tre eksisterende renseanlæg i Viby, Åby og Marselisborg. Forsyningen beskriver det kommende anlæg som modulopbygget, så teknologien kan tilpasses nye krav og behov. Den fleksibilitet skal også give plads til at arbejde videre med ressourceudnyttelsen. 

Aarhus Vand nævner blandt andet fosfor, kvælstof, mineraler og proteiner som mulige ressourcer fra spildevandet. På projektets hjemmeside beskrives desuden potentialer for eksempelvis gødning og byggematerialer. Det er fremtidige muligheder, ikke dokumentation for, at alle disse produkter allerede fremstilles på Marselisborg eller vil være klar fra første driftsdag på ReWater. 

Her ligger også filmens perspektiv for vandbranchen. Marselisborg viser en konkret energiudnyttelse, mens ReWater skal skabe rammer for det næste udviklingstrin. Fortællingen går fra at rense spildevandet til også at udnytte dets indhold, uden at gøre fremtidens råstoffer til en færdig løsning på forhånd.