Udledninger

DANVA og KL inviterer til en fælles temadag med fokus på de nye opgaver og udfordringer, som kommuner og forsyninger står over for på udledningsområdet. De nye krav betyder, at der er behov for endnu tættere samarbejde i snitfladen mellem myndighed og drift.

På temadagen sætter vi fokus på betydningen af de nyeste afgørelser i sagerne om Skærbæk, Vega og Koppers. Derudover drøfter vi reglerne for overløb og den kommende afgift samt de juridiske og praktiske konsekvenser for kommuner og vandselskaber.

Dagen byder på oplæg fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, juridiske eksperter, kommuner og vandselskaber. Gennem konkrete cases får deltagerne indblik i, hvordan udfordringerne håndteres i praksis.

Temadagen skal bidrage til fælles forståelse og løsninger, så kommuner og forsyninger står bedre rustet til at håndtere de kommende krav og sikre fremdrift i arbejdet med udledninger, renseanlæg og klimatilpasning.

Programmet er under udarbejdelse og forventes offentliggjort medio november.

Praktisk information:

  • Dato: 27. januar 2027 kl. 09.30–15.45
  • Sted: ODEON på Comwell H.C. Andersen Odense, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense
  • Pris:
    • Early Bird (til og med 27. december 2026):
      • 2.000 kr. pr. deltager
      • 1.500 kr. pr. deltager, hvis kommune og forsyning deltager sammen
    • Efter d. 27. december stiger prisen med 500 kr. pr. deltager.

Tilmelding: Via KL’s hjemmeside her