Alene når vi ikke særlig langt

”Hvis beton- og rørindustrien ikke kommer i mål med den grønne omstilling, gør vi heller ikke. For vi bruger stadig ganske meget beton og rør i vores anlæg.”

Sådan illustrerer Projektchef Troels Kærgaard Bjerre fra VandCenter Syd sin pointe; at den grønne omstilling i bund og grund er et globalt fællesprojekt, hvor målene skal nås sammen med andre, evt. via partnerskaber.

Erfaringer fra de livscyklusanalyser, VandCenter Syd for år tilbage gennemførte i samarbejde med DTU Management som en såkaldt absolut miljømæssig bæredygtighedsvurdering af vandselskabets miljøpåvirkninger, har tydeliggjort kompleksiteten, forklarer han.

Et spadestik dybere

“De udfordringer, vi står overfor, kræver, at vi ser på hele værdikæden. Vi sætter et aftryk på verden, der i nogle tilfælde rækker længere end vi umiddelbart kan se og langt ud over landets grænser, siger Troels Kærgaard Bjerre og nævner kemikalier til spildevandsrensning som et eksempel.

“Om vi bruger jernsulfat eller jernklorid kan ikke længere blot afhænge af, hvad der er bedst og billigst. Set i et livscyklusperspektiv er der fx et højere vandforbrug ved produktion af jernklorid,” forklarer Troels Kærgaard Bjerre.

Analysearbejdet har bragte VandCenter Syd et spadestik dybere i forståelsen af selskabets samlede miljøpåvirkning, peger han på.

“Og det har rustet os endnu bedre til at sætte mål for vores indsats, hvor det virkelig batter noget”.

Øget bevidsthed kan også blive dyr

VandCenter Syd har tradition for at være langt fremme i arbejdet med samfundsansvar og målrettede indsatser for særligt fem verdensmål: Rent vand og sanitet (6), Bæredygtig energi (7), Industri, innovation og infrastruktur (9), Ansvarligt forbrug og produktion (12) og Livet i havet (14).

EUs nye CSRD retningslinjer for virksomheders rapportering om bæredygtighed, som kommer til at gælde her i selskabet fra regnskabsåret 2025, bliver set som endnu et tiltag i samme dur.

“Vi skal primært have udvalgt de indikatorer, der skal rapporteres efter,” siger Troels Kærgaard Bjerres kollega, CSR-konsulent Susanne Kær.

Mere bekymret er hun for EUs klassificering af, hvad der regnes som klima- og miljømæssige bæredygtige aktiviteter, den såkaldte taksonomiforordning og den betydning, det kan få for pengeinstitutternes rentesætning.

“For den kan godt gå hen og ramme os på pengepungen,” konstaterer hun og forklarer, at VandCenter Syd forpligtes til at foretage tekniske screeninger og vurderinger af centrets aktiviteter og indberette dem ud fra blandt andet de seks klima- og miljømål i “EU Green Deal”.

“Investorer kan herefter bruge taksonomien til at favorisere virksomheder, der arbejder med bæredygtighed og bæredygtige leverandører uden at give køb på de sociale minimumsgarantier,” siger hun.

Bred opbakning

Der bliver nok at se til, så et stort plus er den opbakning til den grønne omstilling, som både Troels Kærgaard Bjerre og Susanne Kær oplever.

“Nogle synes, det går for langsomt. Men ingen har spurgt “hvorfor skal vi dog arbejde med det”,” siger han.

“Tværtimod. Fx kom én af vores medarbejdere i driften og foreslog, at han fik sat en reklame for verdensmålene på sin slamsugerbil. Og det blev selvfølgelig arrangeret,” siger hun.