Analyse blandt 10 Vandselskaber “Bæredygtighed” bliver opfattet vidt forskelligt

Vandselskabernes vigtigste ressource er naturligvis medarbejderne. Også når det handler om bæredygtighed. Netop derfor er det vigtigt at have et indgående kendskab til medarbejdernes holdninger, værdier, interesser og bekymringer i forhold til bæredygtighed. Og så er det vigtigt for selskaberne at have et billede af, om medarbejdere og ledelse har en fælles forståelse af, hvad bæredygtighed er for en størrelse. En fælles forståelse vil uden tvivl styrke det enkelte selskabs bæredygtighedsrejse.

Forskellig forståelse

Analysen viser klart, at medarbejderne i meget høj grad har fokus på den miljømæssige side af bæredygtighedsbegrebet, når de bliver spurgt om, hvad bæredygtighed dækker over. Men det er interessant, og måske ikke overraskende, at der er rigtig mange forskellige forståelser af, hvad bæredygtighed er. Derfor vil det uden tvivl være en meget stor – måske endda umulig – opgave at nå frem til én fælles forståelse i det enkelte selskab. I denne sammenhæng er det interessant, at omkring halvdelen af deltagerne siger, at de ikke ved, om deres arbejdsplads har en strategi eller handlingsplaner med fokus på bæredygtighed.

Bæredygtighed handler først og fremmest om at passe på kloden for de fremtidige generationer, siger medarbejderne. Og så handler det især om disse nøgleord: miljø, genbrug, klima og ressourcer. Blot 14 ud af de 384 deltagere nævner sociale aspekter, når de fortæller, hvad de tænker på, når de hører ordet bæredygtighed.

En drivkraft i dagligdagen

Deltagerne er meget motiverede for at arbejde med bæredygtighed ude i selskaberne. De synes, at det er positivt og inspirerende at udvikle nye løsninger, skabe miljø- og klimaforbedringer, medvirke til CO2-udledning, reducere energiforbruget og øge biodiversiteten.

Deltagerne synes også, at arbejdet med bæredygtighed på det personlige plan er inspirerende, og udviklende. Og så giver det en god følelse og en god samvittighed at arbejde med bæredygtighed. På et mere overordnet plan så er det motiverende at ”gøre en forskel” og bidrage til at ”fremtidssikre planeten.” Det handler ifølge en deltager om, at ”vi i fremtiden har en tålelig jordklode til vores børn og børnebørn.

Savner mere viden

På trods af, at deltagerne generelt er godt tilfredse med virksomhedernes bæredygtighedsindsats, så er der en række områder, som de savner yderligere viden om. De savner blandt andet:

• Viden om, hvad virksomhederne konkret gør på bæredygtighedsområdet. De efterspørger et overblik over den enkelte virksomheds samlede indsats på en måde, der giver ”et helhedsbillede med forklaringer i øjenhøjde, så alle kan relatere til det”.
• Et fælles billede af, hvordan bæredygtighed forstås i den enkelte virksomhed. Og meget gerne ”helt ned på medarbejderniveau”, som en deltager udtrykker det. En anden skriver: ”Jeg mangler stadig en klar definition af, hvad det er”.
• Indsigt i og overblik over, hvilken effekt bæredygtighedstiltagene har. De savner dokumentation for og et detaljeret indblik i ”effekten af de tiltag, vi har gjort”, som en deltager beskriver det. En anden deltager efterlyser viden om ”hvordan vi gør det hele målbart, så det er retvisende tal”, så medarbejderne ”kan gennemskue, hvorvidt et tiltag har en effekt”.

Bæredygtighed fylder også derhjemme

Medarbejderne blev også spurgt om deres adfærd i forhold til bæredygtighed, når de ikke er på arbejde. Det er nemlig interessant at se, om vi som mennesker agerer forskelligt i privat og arbejdsmæssig forstand. Er vi bæredygtige, når vi er på arbejde, fordi vi skal eller vil? Og så er virksomhedskulturen jo et væsentligt – og sikkert ofte overset – element i virksomhedernes valg af bæredygtighedsindsatser. En virksomhedskultur er jo blandt andet summen af det, som medarbejderne har med sig hjemmefra.

Det er tydeligt, at bæredygtighed fylder meget i deltagernes hverdag. Der er meget få der synes, at bæredygtighed ikke er vigtigt, når de holder fri. Langt de fleste medarbejdere gør en indsats, og de har i hverdagen især fokus på minimering af madspild, affaldssortering og nedbringelse af energiforbruget. Det er til gengæld meget få, der har fokus på den sociale side af bæredygtighedsbegrebet.

For mange vil det uden tvivl være overraskende, at bæredygtighed i hverdagen er vigtigere for de 50-59-årige end de 20-29-årige deltagere i analysen, og at medarbejderne i administrationen og driften køber omtrent lige meget tøj i genbrugsbutikker.

Større fokus på mennesker

Analysen dækker over store forskelle på tværs af virksomhederne. Dykker man ned i resultaterne af analysen, viser det sig, at der er et uforløst potentiale i at arbejde med bæredygtighed, da begrebet er svært at forstå, og dermed er det svært at vælge, hvilken bæredygtig vej den enkelte virksomhed skal gå. Selvom vand- og spildevandsselskaberne er godt på vej i deres bæredygtighedsrejse, så skal det måske her og nu handle mere om medarbejderne end teknik og løsninger. For det er jo menneskerne, der skal vælge de bæredygtige løsninger, som de skal forsøge at blive enige om, er de bedste for kunderne og kloden.