Omlægning af Danmarks arealer stiller nye krav til vandsektoren om at byde offensivt ind med viden og lokale data

Der blev hvisket lidt i krogene, da Kommunernes Landsforening og Ministeriet for Grøn Trepart i december skød den danmarkshistoriske aftale om at opkøbe og naturbeskytte et samlet areal på 400.000 hektar landbrugsjord i gang med en velbesøgt konference i Aarhus Congress Center.

Hvorfor siger de ikke noget om grundvandet?, blev der undrende spurgt.

For det var primært iltsvind, fiskedød, vandmiljø, CO2(klima) og jordpriser, der optog sindene.

Plus selvfølgelig den stramme tidsplan for grøn trepart.

Usikkerhed om indsatser for “Danmarks guld”

Beskyttelse af “Danmarks guld”, som statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt danskernes rene drikkevand, var ellers med flere steder i den oprindelige trepartsaftale, “Aftale om et grønt Danmark”, der i juni 2024 blev indgået mellem Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri, regeringen og Kommunernes Landsforening.

Parterne pointerer i aftaleteksten, at tiltag som “Akutplan for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)” og PFAS-handlingsplanen kun er de første skridt på vejen mod rent drikkevand:

“Parterne er dog samtidig enige om, at der er brug for at gøre mere,” skriver de bl.a.

Nye målsætninger for drikkevandet var der imidlertid ingen af i den politisk vedtagne plan for implementering af grøn trepart. Vandselskaberne har ikke fået plads om bordet i den grønne treparts beslutningsorganer, og drikkevandet blev på konferencen primært nævnt i forbindelse med Miljøstyrelsens igangværende kortlægning, der ventes klar i 2027, altså to år efter det samlede landsdækkende puslespil om arealfordeling skal falde på plads.

Vandselskaber skal bidrage med deres viden

Drikkevandet er dog på ingen måde glemt eller nedprioriteret, forsikrer minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S).

“Selvfølgelig skal vi da ikke sidde på vores hænder og vente på Miljøstyrelsens kortlægning i 2027,” understreger han.

Den kortlægning fra Miljøstyrelsen, ministeren henviser til, tager udgangspunkt i de 640.000 hektar grundvandsdannende land, der i dag er udpeget som indsatsområder, og den skal først og fremmest give ny viden om dannelsen af grundvand med fokus på grundvandets alder og mængder af grundvand, som dannes. Foreløbig er Fyn kortlagt, og 28.300 hektar sårbare drikkevandsdannende områder er her identificeret. Kortlægningen indgår i regeringsgrundlaget fra 2022, der bl.a. også omfatter en drikkevandsfond til finansiering af drikkevandsbeskyttelse. Foreløbig er Fyn kortlagt og 28.300 hektar særligt sårbare drikkevandsdannende områder er her identificeret. Kortlægningen indgår i regeringsgrundlaget fra 2022, der bl.a. også omfatter en drikkevandsfond til finansiering af drikkevandsbeskyttelse.

“Rent drikkevand er med i regeringsgrundlaget fra 2022, og indsatserne er i fuld gang landet over,” påpeger ministeren og råder vandselskaberne til at holde tæt kontakt med de 23 lokale treparter, der i løbet af 2025 skal udarbejde konkrete planer for den lokale arealfordeling og derfor løbende skal holdes velinformerede om lokale drikkevandsinteresser og eventuelle planer om nye boringer.

Hver af de 23 lokale grønne treparter kommer til at bestå af en-to repræsentanter fra hver af de berørte kommuner, en-to repræsentanter fra de lokale landbrugsorganisationer, en-to repræsentanter fra lokale naturbeskyttelses-organisationer og en repræsentant fra Naturstyrelsen.

Ministeren råder forsyningsselskaberne til at holde sig til, byde ind og dele deres viden fra dag ét i de lokale grønne treparter, der dækker deres selskabernes respektive forsyningsområder.

Gerne med ekstra fokus på de kommunale repræsentanter, understreger han.

Kommuner har ansvar for rent drikkevand

“Rent drikkevand er jo et kommunalt ansvar, så jeg vil da tro, de kommunale repræsentanter i de lokale treparter vil være særligt lydhøre. Det kan bestemt også give god mening for vandselskaberne at holde kontakt med de øvrige repræsentanter og gøre sig gældende i de arbejdsgrupper, som lokale treparter og kystvandråd nedsætter,” siger Jeppe Bruus og forsikrer, at han selv vil gøre sit ved at vedligeholde en god samarbejdsrelation med DANVA og forsyningsselskaberne.

Regeringen skal ifølge aftalen fra i sommer, “Aftale om et grønt Danmark” senest i 2027, tage konkret stilling til, hvordan samtlige af landets sårbare grundvandsdannende områder skal beskyttes.

Det samlede indsatsbehov i grøn trepart vil desuden blive opdateret inden 2027, igen i 2029 og derefter hvert tredje år.

DESUDEN INDEBÆRER AFTALEN, AT:

• Landbruget skal fra 2030 betale CO2-afgift for udledninger fra husdyr. Udgiften stiger fra 300 kr. pr. ton CO2-enheder i 2030 til 750 kr. pr. ton CO2-enheder i 2035.
• Udledning af kvælstof (gødning) fra landbruget skal reduceres med 13.780 tons, da kvælstof medvirker til iltsvind og fiskedød. Kvælstof kan desuden omdannes til nitrat i drikkevandet, hvor det hæmmer kroppens evne til at optage ilt. Nitrat kan desuden omdannes til nitrit, som har endnu flere sundhedsskadelige effekter på mennesker.
• Der afsættes 30 mia. kr. til udtagning af ca. 140.000 ha kulstofrig lavbundsjord. Primært for at reducere klimaeffekten.
• Der skal sættes turbo på udvikling og modning af nye klimateknologier og -tiltag. Blandt andet sættes der 10 mia. kr. af til biokul.
• De økologisk dyrkede landbrugsarealer, der i dag udgør knap 12 pct eller godt 300.000 ha af landbrugsjorden i Danmark, skal fordobles. Økologiske landmænd må ikke bruge pesticider og kunstgødning.
• En ny afgift på spildevandsoverløb i forbindelse med oversvømmelser og andre tiltag for renere spildevand kan også blive aktuelt i forbindelse med Grøn Trepart.

Kilder: Aftale om et grønt Danmark fra juni 2024 og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark fra november 2024.