Vandselskaberne skal fordoble deres årlige investeringer fra nu af og indtil 2070 for at følge med klimaforandringer, samfundsudvikling og stigende krav, viser ny langtidsprognose. Det skal en kommende økonomisk regulering tage højde for, mener vandselskabernes brancheforening DANVA.
Mads VolquartzI omegnen af 850 milliarder kroner. Så meget skal vandselskaberne investere i drikkevand og spildevand, inden kalenderen viser 2070. Det er konklusionen på en langtidsprognose, DANVA har fået lavet af rådgivningsvirksomheden EnviDan.
“I Danmark kan klimaforandringerne opleves som koblede hændelser, hvor øgede vandmængder kommer oppe fra, bag fra, ude fra og nede fra. Det skaber vilde problemer, som vi kun kan løse i fællesskab. Og det kræver massive investeringer af vandselskaberne at tøjle vandet,” skriver Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i sin leder i decembernummeret af branchemagasinet DANSKVAND.
Reinvesteringer i ledningsnettet for spildevand og drikkevand, beskyttelse af grundvandet og ikke mindst den nye opgave med håndtering af terrænnært grundvand er blandt de investeringstunge poster.
Carl-Emil Larsen peger på, at den fremtidige regulering af vandselskaberne bliver nødt til at tage højde for det store investeringspres.
“Det kræver samtidigt, at den økonomiske regulering for vandsektoren bliver indrettet på en måde, så den kan rumme det høje investeringsniveau, uden at vandselskaberne kommer i risiko for at gå konkurs, fordi de ikke får dækket deres omkostninger,” skriver direktøren i sin leder.
Alt i alt svarer investeringsbehovet i prognosen til godt og vel 18 mia. kr. hvert år de næste 46 år. Det er en fordobling af det gennemsnitlige niveau på knap 9 mia. kr. om året i perioden 2010-2022.
Gravearbejde er med til at gøre traditionel ledningsrenovering til en bekostelig affære. Flere vandselskaber benytter sig imidlertid af nytænkende metoder, hvor gravearbejde og dermed prisen bliver holdt på et minimum.
Frederiksberg Forsyning råder over nogle af landets ældste kloakker fra 1800-tallet, som stadig er en vigtig del af ledningsnettet.
Som et nyt tiltag gør forsyningen brug af droner, som kan flyve rundt i de største ledninger, og med intelligent teknologi til billedgenkendelse optager og analyserer de flyvende robotter kloakkens beskaffenhed. Særligt nyttigt er det efter store skybrud, som presser ledningsnettet maksimalt og dermed øger risikoen for skader.
Ved at opdage skaderne tidligt, kan man sætte ind, før problemerne udvikler sig, og prisen stiger.
For at få ledningsnettet til at holde længst muligt er SAMN Forsyning i Horsens i gang med at implementere et it-program, som hjælper med at udpege, hvilke ledninger der skal fornyes ud fra nogle fastsatte parametre og peger på investeringsbehovet for at bevare tilstanden af ledningsnettet.
HOFOR har de seneste år arbejdet på at implementere Asset Management på tværs af koncernen. Det medfører en holistisk tilgang, hvor værdi ikke alene er økonomi, men hvor parametre som miljø, arbejdsmiljø og risikoreduktion også vægtes højt.
Asset Management skal danne grundlag for at foretage de rigtige investeringer på det bedst mulige tidspunkt på tværs af forretningsområderne.
I DANSKVAND kan du læse mere om de tre eksempler. Du kan også læse om det kommende arbejde med at implementere byspildevandsdirektivet i dansk lov, se billeder fra Danmarks største vandkonference og møde Thorkil Neergaard, som efter godt og vel 11 år som direktør for Brønderslev Forsyning giver rorpinden videre. Og så kan du tage med på udstillingen “Vandet kommer” , som giver indblik i, hvordan de stigende vandmængder kan håndteres i byerne. Udstillingen findes i Dansk Arkitektur Center i København og løber frem til 23. marts.