Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, udsender hermed de årlige beregninger af indekstal til regulering af tilslutningsbidraget og fast bidrag. Der angives indekstal til brug for både drikkevand- og spildevandsselskaber.

Drikkevandselskaber

DANVA har tidligere udarbejdet et indekstal baseret på tal fra Danmarks Statistik omkring byggeindeks, jordarbejder og indenlands vareforsyning, rådgiverindeks fra FRI, lønudviklingen jf. Dansk Arbejdsgiverforening samt prisudviklingen for PE og PVC rør. For et par år siden var det desværre ikke muligt at genskabe samme beregning pga. ændring i opgørelse af prisudviklingen for materialer. Derfor var det nødvendigt at genoverveje udarbejdelsen af indekstal for vandforsyninger.

DANVA anbefaler, at vandforsyninger anvender samme prisindeks, som anvendes i forbindelse med prisloftsreguleringen. Fordelen herved er, at indekstallet baseres udelukkende på tal fra Danmarks Statistik, der er kun et indekstal, der skal anvendes på både hovedanlæg og forsynings- og stikledninger samt at indekstallet kan udarbejdes tidligere på året.

I prisloftbekendtgørelsen §32, stk.1 fremgår det at prisudviklingen skal udregnes ved en vægtning af nedenstående 4 prisindeks:

  • Omkostningsindeks for anlæg (BYG 6, undergruppen ”Jordarbejde mv.”) vægtes 35 pct.
  • Omkostningsindeks for anlæg (BYG 6, undergruppen ”Asfaltarbejde”) vægtes 15 pct.
  • Byggeomkostningsindeks for boliger (BYG 4) vægtes 30 pct.
  • Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS 11, undergruppen ”Andre maskiner og apparater”) vægtes 20 pct.

Opgørelse af prisindeks:

Ogørelsestidspunkt ultimo 2010 ultimo 2011  ultimo 2011  ultimo 2012
BYG 6: Jordarbejde mv. (35 pct.) 100,0 100,7
BYG 6: Asfaltarbejde (15 pct.) 100,0 100,1
BYG 4: Byggeomkostningsindeks for boliger (30 pct.) 100,0 102,4
PRIS 11: Andre maskiner og apparater (20 pct.) 100,0 102,7
Vægtet indeks 100,0 101,5

Kilde: Forsyningssekretariatets beregning baseret på tal fra Danmarks Statistiks

”BYG 6: Omkostningsindeks for anlæg efter art og indekstype” (undergrupperne ”Jordarbejde mv.” samt ”Asfaltarbejde”),

”BYG 4: Byggeomkostningsindeks for boliger efter hovedindeks, delindeks og art” (hovedindekset ”Byggeomkostningsindeks for boliger”, delindekset ”Byggeomkostningsindeksi alt” og art ”I alt”) og

”PRIS 11: Prisindeks for indenlandsk vareforsyning efter varegruppe” (varegruppen ”Andre maskiner og apparater” under gruppe 84).

I beregningen til brug for 2014 anvendes prisudviklingen fra ultimo 2011 til ultimo 2012, som er det senest tilgængelige kalenderår ved udarbejdelse af prisloftet.

Prisudviklingen fra 2013 til 2014 kan derfor på baggrund af ovenstående opgøres til 1,5 pct.

Det betyder, at priserne for vandforsyningsanlæggene fra 2013 skal ganges med 1,015 for at få priserne for 2014.

 

Eksempel for vandforsyningsanlæg

Der skelnes i forbindelse med prisregulering af tilslutningsbidrag ikke fremover i ”Hovedanlægsbidrag” og ”Forsynings- og stikledningsbidrag”, da prisreguleringen vil være ens for begge bidrag.

  Eksempel på pris:
2013:

 

 

Tilslutningsbidrag(Hovedanlægsbidrag + Forsynings- og stikledningsbidrag)
20.000,- kr.
2014:

 

 

Tilslutningsbidrag (20.000 x 1,015)

 

20.300,- kr.


Vi gør opmærksom på, at hvis indeksreguleringen er indskrevet i forsyningens regulativ, bør man sikre sig, at den ændres til den nye regulering af prisindekset.

Spildevandsselskaber

Indeks for regulering af tilslutningsbidrag og eventuelt fast vandafledningsbidrag til spildevandsforsyning.

Takstregulering indenfor spildevandsforsyninger er omfattet i betalingsloven:

 

  • § 2 stk. 9: Tilslutningsbidraget jf. stk. 2 og 3 reguleres årligt efter et af Danmarks Statistiks udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.
  • Standardtilslutningsbidraget jf. betalingsloven er 30.000 kr. eksklusiv moms (1997 tal)
  • § 2 a. stk. 8: Den maksimale grænse på 500 kr. inklusive moms pr. år for den faste del af vandafledningsbidraget, jf. stk. 7, reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.
  • Den maksimale størrelse af det vandafledningsbidrag jf. betalingsloven er 500 kr. inklusiv moms (2000 tal).

DANVAs beregninger viser, at Danmarks Statistiks indeks for jordarbejder er velegnet for begge indekstal (Danmarks statistiks omkostningsindeks for anlæg – jordarbejder) Tilslutningsbidrag – indekstal.

DANVA har side 2008 anbefalet at, Danmarks Statistiks indeks for jordarbejder er velegnet for begge indekstal:

  • Link til statistikbanken: www.statistikbanken.dk – under ”Priser og Forbrug/omkostningsindeks/Omkostningsindeks for anlæg: jordarbejder - tal for 2. kvartal”.

Både for så vidt angår tilslutningsbidrag og fast bidrag er der dog forskellige praksis i de enkelte selskaber. Nogle vælger at bruge Danmarks Statistisk indekstal for boligbyggeri, hvilket også er lovgivningsmæssigt i orden.

Det er ikke afklaret om det er i overensstemmelse med betalingsloven at benytte prisindeks, som anvendes i forbindelse med prisloftreguleringen.

 

For både tilslutningsbidraget og evt. det faste bidrag er det vigtigt at sikre sig, at der ikke er uoverensstemmelser imellem betalingsvedtægten og takstbladet. Hvis der er anført forskellige indeksreguleringer vil det være betalingsvedtægtens der er gældende. 

Tilslutningsbidrag – baseret på jordarbejderindeks jf. betalingsvedtægten

DANVA indekstal pr. 12. september 2013 for Spildevandsselskaber:

  • Indekstal - 2. kvartal 2013: 173,47
  • Indekstal - 2. kvartal 2012: 170,71
  • Indekstal Basisår - 2. kvartal 1997: 109,09

Eksempel på beregning af reguleret tilslutningsbidrag:

  • 1997, 2. kvartal: 109,09 anvendes som basis
  • 2013, 2. kvartal: 173,47 anvendes som indekstal for regulering af tilslutningsbidrag i 2014.

Standardtilslutningsbidraget jf. betalingsloven er 30.000 kr. eksklusiv moms (1997 tal)

Regulering af satsen på 30.000 kr.: 30.000*173,47/109,09 = 47.704,65 kr. eksklusiv moms.

 

Fast vandafledningsbidrag – baseret på jordarbejderindeks jf. betalingsloven

 

DANVA indekstal pr. 12. september 2013 for Spildevandsselskaber:

 

  • Indekstal - 2. kvartal 2013: 173,47
  • Indekstal - 2. kvartal 2012: 170,71
  • Indekstal Basisår – 2. kvartal 2000: 120,53

Eksempel på beregning af reguleret fast bidrag:

 

  • 2000, 2. kvartal: 120,53 anvendes som basis
  • 2013, 2. kvartal: 173,47 anvendes som indekstal for regulering af fast vandafledningsbidraget i 2014.

Den maksimale tilladte størrelse af vandafledningsbidrag jf. betalingsloven er 500 kr. inklusiv moms (2000 tal).

 

Regulering af satsen på 500 kr.: 500*173,47/120,53 = 719,61 kr. inklusiv moms.

Fremtidige indekstal vedr. spildevandsforsyning

Fremadrettet kan det være hensigtsmæssigt også i forhold til spildevandsforsyning at anvende samme prisindeks, som anvendes i forbindelse med prisloftsreguleringen og derved benytte samme reguleringsindeks for vandforsyning og spildevandsforsyning.

I det tilfælde kan der være tale om, at der skal ske en ændring af betalingsloven. En ændring som vil kunne indarbejdes i den forestående revision af lov om betalingsregler.