Vandsektoren står over for massive investeringer

841 milliarder kroner. Så meget skal vandselskaberne investere i drikkevand og spildevand, inden kalenderen viser 2070. Det er konklusionen på en langtidsprognose, DANVA har fået lavet af rådgivningsvirksomheden Envidan. Det er især inden for spildevand, det største behov for investeringer viser sig. Det lyder på 736 mia. kr., og her spiller klimatilpasning en stor rolle og tegner sig for omtrent de 360 milliarder, når man medregner håndtering af højtstående grundvand. Prognosen er endda konservativ i den forstand, at den kun omhandler de største langsigtede drivkræfter inden for det stigende investeringsbehov. Områder såsom Power-to-X og øget beredskab er eksempelvis ikke omfattet af prognosen.

Inden for drikkevand er det særligt reinvesteringer i eksisterende anlæg samt grundvandsbeskyttelse, der driver det samlede investeringsbehov på 105 mia. kr.

Fordobling frem mod 2070

Alt i alt svarer investeringsbehovet i prognosen til godt og vel 18 mia kr. hvert år de næste 46 år. Det er en fordobling af det gennemsnitlige niveau på knap 9 mia. kr. om året i perioden 2010-2022.

“Det er voldsomt, og derfor mener jeg også, at man politisk bliver nødt til at forholde sig til de tal, så vi kan få en fremsynet økonomisk regulering af vandsektoren. Alene håndtering af højtstående grundvand, som for alvor begynder at være et samfundsproblem, kommer til at koste omkring 110 mia. kr. inden 2070. Det er mange penge, men det bliver utvivlsomt dyrere at lade være med at investere,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA.

Investeringsprognosen vil være et af DANVAs indspil til det arbejde, der foregår i Vandreguleringsudvalget, så rammerne i den kommende økonomiske regulering kan tage højde for sektorens store investeringsbehov.

“Den økonomiske regulering er et område, der aktuelt giver store udfordringer. Fremskrivninger viser, at vandselskaberne ikke får dækket deres omkostninger i forbindelse med store investeringer, og det svarer til, at der er et ekstra skjult effektiviseringskrav. Det skal den fremtidige regulering rette op på, og det er vores investeringsprognose med til at understrege vigtigheden af,” siger Carl-Emil Larsen.

Reinvesteringer fylder meget

“Når man ser så langt frem, er det naturligvis forbundet med usikkerhed, men analysen viser med sikkerhed, at vandsektoren står overfor stigende investeringer i en lang årrække, og det er drevet af store dagsordner som klimatilpasning, udvidelse af forsyningsområderne og grundvandsbeskyttelse, samt af et stigende behov for reinvesteringer i de eksisterende anlæg. Alt sammen, så forsyningssikkerhed og kvalitet kan opretholdes. I den sammenhæng fylder omkostninger til miljøfarlige stoffer og nye rensekrav til vores renseanlæg mindre i forhold til den opmærksomhed, det får,” siger Carl-Emil Larsen.

Store dele af ledningsnettet blev anlagt i 1960’erne og 1970’erne i forbindelse med udbygningen af de danske parcelhuskvarterer.

Tilsvarende investerede man i forbindelse med de forskellige vandmiljøplaner kraftigt i udbygningen af renseanlæggene. I takt med, at de aldrende anlæg nedslides, giver det et stigende behov for reinvesteringer. Når man udskifter kloaknettet, giver det samtidigt en mulighed for at opgradere regnvandshåndteringen, så nettet er bedre tilpasset nye og kraftigere regnhændelser.

Tidligere har DANVA vurderet, at knap halvdelen af et spildevandsselskabs omkostninger kan henføres til håndtering af regnvand. Det tal vil formentlig være stigende i takt med den igangværende klimatilpasning, der løbende øger omkostningerne til håndtering af regnvand.