Det er positivt, at der nu er ny vejledning vedr. udledninger af miljøfarlige stoffer. Efter en periode hvor der har været stor usikkerhed om den administrative praksis for at meddele udledningstilladelser vil vejledningen formentlig kunne medvirke til genoptagelse af en række projekter landet over, som har været sat i stå, fordi der ikke kunne meddeles udledningstilladelse. Der udestår dog fortsat en række spørgsmål ikke mindst i forhold til udledninger af regnvand fra separate kloaksystemer, som vi imødeser, bliver løst hurtigst muligt.
Ifølge DANVAs oplysninger kan udkastet til den nye vejledning anvendes for spildevandsforsyningernes udledninger fra renseanlæg og overløb fra fælleskloak på lige fod med f.eks. industrielle udledninger. Vi vil foreslå, at dette tydeliggøres i indledningen til vejledningen, for at undgå misforståelser.
Ifølge en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 44 af DANVAs medlemmer i september 2023, var projekter vedrørende separatkloakering, reduktion af overløb og ændrede udledninger fra renseanlæg til en samlet værdi af over 5 mia. kr., på det tidspunkt påvirket af den manglende vejledning på området. Flere selskaber, der arbejder på at nedlægge eksisterende, udtjente renseanlæg og erstatte dem med nye anlæg, oplever, at der administreres på et meget usikkert grundlag, og det er derfor problematisk at få udarbejdet et udkast til en ny udledningstilladelse – hvilket er en nødvendighed for at få en VVM – tilladelse til nye renseanlæg. Enhver mulighed for at fremskynde dette arbejde vil være til gavn for vandmiljøet. For vandselskaber, der planlægger at levere renset spildevand til blandt andet PtX-anlæg er spørgsmålet om muligheden for at udlede opkoncentreret spildevand fra den avancerede rensning afgørende.
Det fremgår af udkastet til ny vejledning at FAQ 55, 56 og 57 vedr. udledninger fra renseanlæg pt. er udgået af vejledningsmaterialet og det fremgår af høringsbrevet, at der vil blive igangsat et arbejde i Miljøstyrelsen med at udarbejde vejledning for udledning af almindelig belastet regnvand samt udledning af MFS fra renseanlæg og overløb. DANVA skal understrege behovet for, at dette arbejde igangsættes og gennemføres hurtigst muligt, da der er stort behov for klart formulerede retningslinier, der er brugervenlige og ikke åbner op for mange individuelle tolkninger. DANVA ser frem til at bidrage til dette arbejde.
Tilgangen med at kræve dokumentation for ikke målbar stigning i koncentrationen af et givent stof i vandområdet giver et vist råderum for ansøger, men vi må antage at dette råderum er begrænset. Vi mener derfor, at det sideløbende med udarbejdelse af ny vejledning er særligt nødvendigt, at der sættes fokus på håndtering og kontrol af kilder til miljøfarlige stoffer. Dette betyder blandt andet øget fokus på opsporing og regulering af kilder til miljøfarlige stoffer i oplande til renseanlæg.
For mange vandområders tilfælde er den kemiske tilstand ukendt, hvilket gør det kompliceret at levere ovenstående nødvendige dokumentation. DANVA ønsker på den baggrund en diskussion af, hvad der kan gøres for at fremskynde tilvejebringelsen af de nødvendige tilstandsvurderinger, og hvilken rolle forsyningsselskaberne kan have i at tilvejebringe disse data.
Udledninger fra vandværker er ikke indeholdt i vejledningsmaterialet. Det vil være hensigtsmæssigt, at der også udvikles særskilt vejledning vedrørende grundvandssænkninger og direkte udledninger fra vandværker. Denne vejledning kan blandt andet inkludere et virkemiddelkatalog for udledninger fra vandværker m.m.
Specifikke kommentarer til vejledningen fremgår af bilaget.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
Vi anbefaler, at der i højere grad anvendes eksempler på, hvordan de konkrete vurderinger og beregninger kan udføres. Vi har lavet konkrete forslag for Spørgsmål 38 og 43, men anbefaler generelt at vejledningen udbygges med eksempler, der kan lette forståelsen.
I afslutningen af dette spørgsmål står der:
”Bemærk, at der i INERIS-rapporten er præciseret følgende om anvendeligheden af PNEC-værdierne: "The reader of this report should be aware that, except from values extracted from draft or finalized European Union Risk Assessment Report and Directive 2008/105/EC, PNECs suggested in this annex have been derived in the only purpose of prioritisation and these values shouldn’t be used directly as environmental quality standards without any further review."”
DANVA foreslår at det gøres klart på hvilke præmisser data fra INERIS-rapporten kan anvendes i mangel af miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier.
I dette spørgsmål gennemgås muligheden for at anvende percentil beregning, for at opnå acceptabelt pålidelighedsniveau og en acceptabel præcision ved vurdering om miljøkvalitetskravets maksimumkoncentration er overholdt.
Her foreslår DANVA en klarere angivelse, af hvad det acceptable pålidelighedsniveau bør være.
Ligeledes foreslår vi, at det præciseres hvad den acceptable præcision skal være.
Uddybning
Ved percentil beregninger er der mulighed for at vælge et pålidelighedsniveau på fx 90 % eller 95 %. DANVA foreslår, at det fastlægges i vejledningen hvilket pålidelighedsniveau, fx en konkret percentil, der er anbefalelsesværdigt. Det vil mindske usikkerhed for myndigheden ift. hvilket niveau, der bør vælges.
Med hensyn til begrebet acceptabel præcision mener vi, at dette også bør præciseres. Særligt tidsrummet der arbejdes ud fra ved modelberegningerne – om det er på hændelsesniveau, time-gennemsnit eller døgnmiddel, eller noget tredje – er en væsentlig parameter. Evt. kan tidsrummet, der ligger til grund for fastlæggelse af maksimumkoncentrationen anvendes som acceptabel præcision (som anvendt i det underliggende økotoksikologiske studie).
Vi anbefaler, at der inkluderes et beregningseksempel, der viser hvordan denne vurdering kan foretages.
Det er uklart, hvordan beregningen af om en udledning fører til en målbar stigning i koncentration af det givne stof konkret foretages. Vi foreslår, at der laves et beregningseksempel for hver af de tre områder; vand, biota, og sediment, for at præcisere hvordan beregninger laves.
Ligeledes foreslår vi, at der angives vejledende anbefalede beregningsmetoder, der kan anvendes til at gennemføre de nødvendige beregninger.
Uddybning
I høringsbrevet står der, at Miljøstyrelsen har lavet vejledning om hvilke faglige metoder, der kan anvendes i sagsbehandlingen når der skal meddeles udledningstilladelser, der kan medføre målbar koncentrationsstigning i det modtagende vandområde.
DANVA savner en konkretisering af disse faglige metoder, der kan anvendes, for at sikre ensartet sagsbehandling landet over. Vi foreslår derfor, at Miljøstyrelsen konkret beskriver en række metoder, der kan betragtes som sikre for at beregne koncentrationen af et givent stof i det modtagende vandområde, på et repræsentativt målepunkt, inklusive beregningseksempler.
Denne beskrivelse bør inkludere en relevant sikkerhedsmargen for resultaterne af disse beregninger.
I Spørgsmål 43 står der følgende vedrørende udledninger til sediment (Punkt III):
”Hvis miljøkvalitetskravet for sediment for et givet stof er overskredet i overfladevandet, kan miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning, som ikke vil medføre en stigning i koncentrationen af det pågældende stof i sedimentet og dermed påvirke opfyldelsen af miljøkvalitetskravet.
Den beregnede gennemsnitlige årlige stigning af koncentrationen i sedimentet som følge af en udledning bør derfor være mindst mulig og ikke mere end 1 % af værdien for miljøkvalitetskravet for sediment.”
Disse to på hinanden følgende afsnit synes at modsige hinanden. På den baggrund vil DANVA foreslå, at det tydeliggøres på hvilken baggrund – evt. i hvilke situationer – denne beregnede 1 % stigning i koncentrationen af et stof, kan tillades.
I dette spørgsmål foreslås det at anvende CIS Guidance 27 til at vurdere om en udledning fører til en stigning i koncentrationen af et stof i sediment. Afslutningsvist bemærkes det, at:
”En sådan beregning vil være behæftet med usikkerhed, og eksperimentelle data (såsom PNEC-værdier) er at foretrække.”
Vi foreslår at det præciseres hvilken grad af usikkerhed, der kan accepteres.