Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898 (DANVA)

Det er meget positivt, at der nu er lovgivning på vej, som giver spildevandsselskaber mulighed for at håndtere terrænnært grundvand. DANVA imødeser den tilgang, der lægges op til, hvor spildevandsselskaber får forsyningspligt i områder udpeget af kommunen som myndighed. Overordnet set vurderer vi, at lovforslagets bestemmelser er fornuftige og hensigtsmæssige, men som vi allerede har påpeget ved høringsmøder med ministerierne, er der tre forudsætninger for, at den nye lovgivning skal kunne leve op til intentionerne:

• Kompleksiteten i serviceniveau- og omkostningsbekendtgørelserne er et problem for vandselskabernes beregninger af samfundsøkonomi. Vi forventer, at dette problem løses i forbindelse med evaluering og revision af omkostnings- og serviceniveaubekendtgørelserne.
• Udfordringerne i forhold til vandselskabernes økonomiske rammer er en barriere for finansiering og gennemførelse af projekter. Vi forventer, at denne problemstilling løses i regi af Vandreguleringsudvalget.
• Spildevandsselskaber og kommuner oplever i dag store udfordringer omkring udledningstilladelser, dels i forhold til at meddele udledningstilladelser til selskaberne, og dels ift. at få tilvejebragt de nødvendige vejledninger om udledningerne. Disse udfordringer vil også være en barriere for spildevandsselskabernes håndtering af det terrænnære grundvand. Det er derfor helt afgørende, at der er nødvendige rammer og ressourcer til stede for kommunernes tildeling af udledningstilladelser.

I det følgende fremgår DANVAs øvrige kommentarer til lovforslaget.

Myndighedsstruktur og forsyningspligt

DANVA bakker op om lovforslaget vedr. håndtering af det terrænnære grundvand, hvor kommunen er myndighed og fastlægger de områder, der skal håndteres, mens spildevandsselskabet får forsyningspligt i forhold til at etablere løsninger, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.

Vi er enige i tilgangen, hvor løsningerne finansieres af kloakfællesskabet over spildevandstaksten. Det er administrativt enkelt, og som det bemærkes i udkastet, kan det være vanskeligt, grundet karakteristika af det terrænnære grundvand, at afgrænse hvilke ejendomme, der får nytte af spildevandsselskabets håndtering og hvilke ejendomme, der ikke får nytte.

Det er et væsentligt element i lovforslaget, at spildevandsselskabet kan få tillæg til at lave de samfundsøkonomiske beregninger, også i de situationer hvor beregningerne viser, at løsningen ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig.

DANVA er enig i den foreslåede tilgang, hvor f.eks. sommerhusområder uden for kloakeret opland ikke er omfattet af forsyningspligten. Vi støtter også tilgangen om, at kloakfællesskabet alene skal finansiere løsninger i separatkloakerede og fælleskloakerede områder, men vi foreslår nedenfor en løsning, hvor spildevandsselskabet kan etablere og drifte en løsning i spildevandskloakerede områder under forudsætning af, at løsningen er fuldt finansieret af grundejerne selv, f.eks. et pumpelag el. lignende.  

Sikring af hurtig implementering

Problemet med terrænnært grundvand er stort på tværs af hele landet. Derfor er det afgørende, at kommuner og forsyninger kan komme hurtigt i gang med at udpege områder samt planlægge og gennemføre løsninger.

Lovforslaget lægger op til, at kommunerne skal fastlægge områder, hvor terrænnært grundvand medfører fare for oversvømmelser ud fra nationale og eksisterende lokale data. DANVA foreslår, at det specificeres, at det skal være muligt at inddrage lokale erfaringer, så man kan komme hurtigt i gang med at afhjælpe problemerne i de områder, hvor det er åbenbart, at der er store udfordringer med terrænnært grundvand.

Omfattede arealer

DANVA støtter den foreslåede afgrænsning, hvor det er de regnvandskloakerede områder, som omfattes, (dvs. separatkloakerede og fælleskloakerede områder). Vi har dog to forslag til tilføjelser i forhold til dette:

1. Der findes i dag løsninger, hvor spildevandsselskaber af historiske årsager håndterer højtstående grundvand for private grundejere, f.eks. organiseret i og fuldt finansieret af et pumpelag. Den type af løsninger bør fortsat være tilladt i spildevandskloakerede områder. Man udnytter spildevandsselskabets kompetencer, men løsningen finansieres af grundejerne og ikke af vandforbrugerne. Det kan tilmed være i spildevandsselskabets interesse at løsningen etableres, da det reducerer indsivning af uvedkommende vand til spildevandskloakken.
   
   
2. Det bør være muligt at håndtere det terrænnære grundvand uden for det kloakerede opland, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt og giver de bedste løsninger. Her kan man følge modellen for håndtering af tag- og overfladevand, hvor spildevandsselskaber kan etablere vandparkeringsløsninger uden for det pågældende kloakopland.

Valg af løsninger

DANVA finder det positivt og afgørende, at lovforslaget lægger op til metodefrihed hvad angår valg af løsninger, hvad enten der er tale om etablering af tredje ledning, boringer eller løsninger på overfladen. Disse løsninger kan have merværdi for de berørte områder. DANVA ønsker i den forbindelse af gøre opmærksom på to forhold, som kan have relevans for at sikre optimale løsninger:

1. I en del tilfælde er en af årsagerne til terrænnært grundvand, at vandforsyningen ikke længere indvinder vand i et område. Forsyningspligten til håndtering af det terrænnære grundvand bør som foreslået ligge udelukkende hos spildevandsselskaberne. Men der bør være mulighed for, at et spildevandsselskab kan betale en vandforsyning, som har kompetencerne til dette, for at drive en boring med henblik på bortledning af grundvand inden for rammerne af både spildevandsselskabets og vandforsyningens hovedvirksomhed, og hvor det er en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig løsning.
   
   
2. Når der sker bortledning af terrænnært grundvand i byer, kan det medføre øget tilledning af vand fra omkringliggende marker. Ved etablering af løsninger er det vigtigt at være opmærksom på, at spildevandsselskabets forsyningspligt ikke utilsigtet ender med at føre til dræning af omkringliggende marker.

Vedrørende løsninger, se i øvrigt DANVA og KLs Inspirationskatalog til håndtering af terrænnært grundvand i byer fra november 2024.

Samfundsøkonomiske analyser

Det er et positivt element i lovforslaget, at det kun er meromkostningen til håndtering af terrænnært grundvand, der skal regnes med, når anlæg til dette etableres samtidig med f.eks. udførelse af separatkloakering, og at der ikke umiddelbart stilles krav om selskabsøkonomiske beregninger (omkostningseffektivitet), fordi det lægges til grund, at disse beregninger indgår i de samfundsøkonomiske analyser.

Tydelig kommunikation

En løsning kan kun etableres, hvis den er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Der vil derfor sandsynligvis være tilfælde, hvor projekter ikke igangsættes i et område som kommunen har udpeget, fordi spildevandsselskabets beregninger viser, at løsningen ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. I disse tilfælde vil der ikke være forsyningspligt. Det kan give anledning til frustration blandt borgere, som forventer, at deres problemer løses.

Det er vigtigt, at borgerne forstår, at gennemførelsen af projekter er afhængig af udfaldet af den samfundsøkonomiske analyse. Kommunikationen om dette skal derfor være tydelig både i den første revision af spildevandsplanen, når områderne udpeges og i efterfølgende revisioner, når de samfundsøkonomiske analyser har fastlagt de endelige indsatsområder.

Vi står til rådighed, hvis I har bemærkninger og ser frem til dialogen om det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen