Mere vand i Danmark vil koste samfundet mange penge
Vandmasser som følge af klimaforandringerne kommer til at udfordre samfundets økonomiske råderum. Det mener vandsektorens brancheorganisation DANVA, der imødeser krav om investeringer i milliardklassen for at kunne leve op til samfundets behov for håndtering af vandmasserne.
Karsten Bjørno2023 blev det historisk vådeste år i Danmark, og også starten af 2024 har budt på rekordstore mængder nedbør. De stadig større vandmasser stiller stigende krav til vandselskabernes systemer og metoden til at håndtere vandet på for at holde det ude af kloaknettet og minimere skader som følge af oversvømmelser.
”Fælles håndtering af vand, der er finansieret kollektivt, er til enhver tid bedst og billigst. Men vi skal indstille os på, at samfundets økonomiske råderum de kommende år bliver udfordret gevaldigt på grund af vand, der kommer fra oven, fra neden, inde fra land og ude fra havet. Samfundet står foran milliard store investeringer for at kunne følge med de stigende vandmasser. Derfor skal det sikres, at vandselskaberne har adgang til finansieringen, der både giver mere kapacitet og nye løsninger, så vandet holdes ude af spildevandsystemerne, der ikke er dimensioneret til klimaforandringernes voldsomme regnmængder,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Vi skal indstille os på, at samfundets økonomiske råderum de kommende år bliver udfordret gevaldigt på grund af vand, der kommer fra oven, fra neden, inde fra land og ude fra havet.
Carl-Emil LarsenDet er vandkunderne, der kollektivt betaler for vandselskabernes drift og anlæg. I nogle områder er der mere brug for at dæmme op for højtstående grundvand, mens der i andre er behov for ekstraordinære værn mod både skybrud og stormflod.
”Vand kan have en ødelæggende kraft, hvis systemerne ikke er gearet til at kontrollere det. Vi oplever et stigende krav fra samfundet om at investere i løsninger, der kan minimere de skadelige effekter af klimaforandringerne. Men det er dyrt, uanset om det er statslige midler, der skal finansiere dem, eller de skal tages over vandtaksten. Der er logisk kun en lomme, hvor pengene kan komme fra. Om pengene skal gives til staten eller til vandselskabet, det er sådan set underordnet, for det er stadigvæk den samme lomme. Men vi kan lige så godt se i øjnene, at samlet set vil udgiften komme til at påvirke samfundets råderum,” siger Carl-Emil Larsen.
Miljøminister, Magnus Heunicke, præsenterede i efteråret Klimatilpasningsplan 1, som giver vandselskaberne nye muligheder for at håndtere vandmasser. Planen skal udmøntes og have tid til at virke, for der er ingen tvivl om, at de danske byer er presset af de øgede mængder nedbør, stigende grundvand, oversvømmelser fra vandløb og stormflod.
”Vi ved, at der er behov for yderligere tiltag, og dem ser vi frem til. Men det er også vigtigt at få implementeret én plan, før den næste kan prioriteres. Vi ser ind i et klima, hvor vi endnu ikke kender konsekvenserne af ændringerne, så det er en god strategi at implementere løsningerne trinvist,” siger Carl-Emil Larsen.
Når regeringens seneste tiltag er implementeret, vil vandselskaberne sammen med de kommunale myndigheder få hjemmel og mulighed for at reducere oversvømmelser i byerne ved at:
- Adskille spildevand og regnvand i kloaksystemerne
- Håndtere regnvand på overfladen
- Afhjælpe områder med højtstående grundvand
- Afskære vandløb opstrøms for byerne (vandparkering)
