Vandsektoren har gode muligheder for at skille sig ud på et arbejdsmarked med stor konkurrence

Manglen på arbejdskraft skyldes først og fremmest, at mange store årgange vil gå på pension, og de nye årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet, er mindre. Det vil vandbranchen kunne mærke som så mange andre. 

”Oveni det kommer så, at de nye generationer, der kommer ind på arbejdsmarkedet, har andre krav og forventninger til arbejdet. De er generelt set vokset op i højkonjunktur, hvor de kan vælge og vrage, hvad de vil arbejde med. Det gælder ikke alle fagområder men i hvert fald i de tekniske fag som ingeniører, maskinmestre, it-folk. De stiller simpelthen andre og større krav til fleksibilitet, hvad de arbejder med og hvornår. Derfor skal virksomheder tænke ind, hvordan de gør sig interessante i forhold til andre,” siger Laust Høgedahl.

Temaet er blevet en politisk varm kartoffel. SMV-regeringen forsøger at motivere folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, den beskærer SU´en for at få folk hurtigere ind og har under folkelige protester afskaffet St. Bededag. Men mange danskere er faktisk tilfredse med mængden af arbejde, eller de kunne godt tænke sig at arbejde mindre.

”De ved godt, at de skal arbejde, til de er over 70. Skal de holde til det – og det gælder også højtuddannede - tænker de, at det er nødvendigt at passe lidt på sig selv. Work-balance ser ud til at betyde mere for folk under 40,” siger Laust Høgedahl.

Vandsektoren ikke lønførende

Virksomheder i vandsektoren er generelt ikke lønførende. Når de ikke kan spille lønkortet, hvad skal de så gøre for at tiltrække dygtige folk og også kunne holde på dem? Her bør man kigge på, om man kan tilbyde en større fleksibilitet og større frihed til at planlægge sit arbejde. Om man kan tilbyde spændende opgaver, der rummer faglig udvikling.

”Vandsektoren er dog begunstiget af, at det er kommet mere ind på lystavlen, at det er interessant at arbejde med klima, miljø, grøn omstilling, drikke- og spildevand. Det skal man spille på, for det er faktisk et arbejde, der giver stor mening,” siger Laust Høgedahl.

Brug digitalisering og AI

Vandselskaberne er samtidig nødt til at satse mere på digitalisering og AI. Det kræver omstilling og investeringer. Processer skal digitaliseres, hvor det giver mest mening. Det hele skal gøres mere effektivt. Samtidig skal man tage godt imod kunstig intelligens, for det kan hjælpe med at løse mange opgaver.

”Digitalisering og AI er en gave til de tunge tekniske fag, hvis man tager det til sig. Folk med digital- og ingeniøruddannelser er nysgerrige og dygtige, men de er ikke vilde med at skrive rapporter eller bidrage til tunge tekster, der fx skal med i tilbud. Det kan klares meget nemmere ved hjælp af AI. Så se at komme i gang,” siger Laust Høgedahl.

Lige så stort som internettet

Han vurderer, at de virksomheder, der får størst succes med rekruttering af ønskede kandidater, er dem der skruer på alle håndtag. Dvs. man skal spille på, at man er en attraktiv grøn virksomhed, at arbejdsforholdene er attraktive og fleksible (hvis de er), og man skal forsøge at fastholde de ældre lidt længere. Samtidig er der en vis mulighed for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

”Der tales meget om skyggesider af digitalisering og AI, men jeg hører til dem der siger, at AI på arbejdsmarkedet bliver lige så stort som internettet. Det vil simpelthen påvirke alle arbejdsprocesser. Når AI fx bliver integreret i Officepakken, bliver mange processer endnu lettere. Vi har sensorer overalt, så vi får enormt mange data ind, som AI kan trække langt mere ud af, end man gør nu. Algoritmer kan håndtere big data problemet. Vi har foreløbig kun kradset i overfladen,” siger Laust Høgedahl.

Det vil bl.a. medføre store miljøgevinster for sektoren. AI og IoT har enormt potentiale og kan bruges til at forudsige, hvad der sker, inden problemet opstår. På den måde vil man fx kunne blive bedre forberedt på voldsomme skybrud og trusler om oversvømmelser. Det vil spare samfundet milliarder.

”Det er jo vanvittigt spændende, og det skal vandbranchen spille på i forhold til rekruttering. Hvis man investerer i det, bliver det spændende og fagligt interessant. Jeg tror ikke nogen ansvarlige vil sidde og sige nej til at være med til at løse store miljøproblemer. Og vi kan se i vores undersøgelser, at de unge kandidater gerne vil være med til at løse store samfundsudfordringer som miljø og den grønne omstilling,” siger Laust Høgedahl.