10932759 COLOURBOX62912995
Foto: Colourbox

DANVA arbejder målrettet på løsninger på problemer med terrænnært grundvand, og en milepæl er det nye lovforslag, der giver spildevandsselskaber forsyningspligt i udvalgte områder.

Terrænnært grundvand skaber problemer i haver, kældre og infrastruktur, hvilket øger risikoen for skader på ejendomme og offentlige områder. DANVA arbejder målrettet på løsninger, og en vigtig milepæl er det nye lovforslag, der giver spildevandsselskaber forsyningspligt i udvalgte områder.

DANVA bidrager til dette ved, i samarbejde med KL, at arrangere en konference, som sætter fokus på udfordringerne og de nødvendige løsninger. Konferencen vil blandt andet debattere, hvordan lovgivningen kan understøtte investeringer i klimatilpasning og håndtering af terrænnært grundvand. Programmet byder på oplæg fra eksperter med miljøminister Magnus Heunicke som hovedtaler.

Et af hovedemnerne bliver samfundsøkonomiske analyser, der kan sikre effektive og bæredygtige løsninger. Samtidig vil konferencen adressere, hvordan kommuner og spildevandsselskaber kan samarbejde om planlægning og finansiering. Tilmeld dig nu og bliv en del af debatten om fremtidens klimatilpasning! Programmet offentliggøres i januar 2025.

For mere information om terrænnært grundvand besøg DANVA.dk.

Her finder du bl.a. Inspirationskataloget: Håndtering af terrænnært grundvand samt en FAQ om lovforslaget.