Det fjerde rensetrin: Miljøfarlige stoffer skal fjernes fra spildevandet

Byspildevandsdirektivets liste over miljøfarlige stoffer, der i fremtiden skal renses for, stammer stort set alle fra medicinrester. Derfor er det dem, som forsyningsselskaberne i første omgang sætter sig for at bekæmpe. 8-10 stoffer er foreløbig udpeget som særligt genstridige.

Der er afprøvet to primære løsninger i Danmark. Den ene er en biologisk add-on løsning, som Krüger har udviklet, og som Herning Vand har afprøvet. Den anden løsning er forskellige varianter af ozonering - oftest i kombination med aktiv kul. SUEZ Danmark har i et pilotprojekt afprøvet flerpunkts ozonering i kombination med aktiv kul-behandling på renseanlægget i Brædstrup, der hører under Samn Forsyning.

”Anlægget i Brædstrup fjernede 93 pct. af knap 40 udvalgte miljøfremmede stoffer med ozon eller aktiv kul pulver doseret direkte i renseanlægget. Vores analyser fandt, at rigtig mange af de stoffer, der stammer fra medicinrester, findes i spildevandet i en lille provinsby uden sygehus som Brædstrup. Det viser, at en stor del af medicineringen foregår hjemme i privaten, men vores teknologi fungerer, uanset om den etableres på et sygehus eller et kommunalt renseanlæg,” siger Nana Wirenfeldt Jensen, der er application specialist i SUEZ Danmark.

Løsningen implementeres nu permanent hos KLAR Forsyning på Køge-egnens renseanlæg i forbindelse med MUDP fyrtårnsprojektet CERO MP.

Herning satser på biologisk løsning

Hos Herning Vand har man i flere år afprøvet renseløsningen eXenoTM, der er udviklet af Krüger. Den har været installeret i mindre skala i det såkaldte MEREFF projekt, hvor den afsluttende rapport har dokumenteret, at der på renseanlægget kan renses op til 93% af de miljøfarlige stoffer ved biologisk rensning.

”Derfor tror vi på løsningen. Målet er fuld skala implementering af eXenoTM-teknologien. Vi har indgået en partnerskabsaftale med Regionshospitalet Gødstrup, hvor aftalen er, at vi renser sygehusets spildevand hos os. Vi går nu i gang med en målekampagne, hvor vi måler for stofferne dels på spildevandsstrømmen fra Gødstrup, dels på det øvrige spildevand. Vi skal vise, at vi fjerner en mindst lige så stor del af de udpegede stoffer centralt, som vi ville have gjort ved kilden (sygehuset), siger direktør i Herning Vand,” Niels Møller Jensen.

Aftalen med Regionshospital Gødstrup skal sikre en 100% biologisk renseløsning fra 2025. Teknologien har vist sig billigere og mere miljøvenlig og med et lavere CO2-aftryk end andre løsninger, oplyser Niels Møller Jensen.

”Vi har tidligere vurderet, at vi skal nå en rensevolumen på 250.000 liter for at opnå tilstrækkelig sikkerhed i forhold til en løsning med decentral rensning ved hospitalet. Men nu mener vi, at en rensevolumen på under 100.000 liter vil være tilstrækkelig. Resultaterne fra målekampagnen det kommende år vil vise, hvad vi kan skalere ned til og dermed gøre løsningen så billig som mulig,” siger Niels Møller Jensen.

Aarhus har valgt sin løsning

I Aarhus er der taget beslutning om at rense på det kommunale renseanlæg med ozonering. 

Muligvis fulgt af en supplerende rensning med aktivt kul. Aarhus Vand har efter en flerårig proces i samråd med Aarhus kommune vurderet, at miljøeffekten er størst ved en renseløsning på Egå Renseanlæg, hvor spildevandet fra supersygehuset i Skejby føres til. Målekampagner har vist, at 87 % af medicinresterne udledes fra borgernes spildevand.

”Vi har søgt kommunen om et tillæg til den eksisterende udledningstilladelse, hvor vi foreslår, at der stilles krav om måling af 4 specifikke miljøfarlige stoffer fra medicinrester. Vi vælger ozonløsningen, fordi den er kendt teknologi til at fjerne miljøfremmede stoffer bredt. På den måde forsøger vi at fremtidssikre anlægget bedst muligt,” siger Lise Karstenskov Hughes, afdelingschef i Aarhus Vand.

Man håber på at nå i mål alene med ozon, da aktivt kul har et stort CO2-aftryk og er dyrt. Ozonering har et ret stort elforbrug, og derfor er det vigtigt for CO2-regnskabet, at man kan benytte grøn el. Flere producenter kan levere løsningen, så et udbud vil afgøre, hvem der skal implementere den.

”Vi fjerner allerede mere end 60% af medicinresterne ved at rense biologisk på vores renseanlæg. Det er de resterende ca. 40%, der er genstridige, og de skal så fjernes bagefter ved et 4. rensetrin,” siger Lise Karstenskov Hughes.

Aarhus Vand forventer igangsætning af rensningen i løbet af 2024. Efter de nødvendige tilladelser er kommet i hus, skal der bygges kontakttanke, en tank til flydende ilt og en bygning til en strømdrevet ozongenerator.

Hillerød vælger kombineret løsning

Hos Hillerød Forsyning finder man omtrent de samme miljøfarlige stoffer fra medicinrester som i Aarhus. Her har man besluttet en efterbehandlingsløsning med ozonering fulgt af aktivkul-behandling på det kommunale renseanlæg, der ligger små to km fra det nye supersygehus. Det gør man, fordi målinger viser, at omkring 96% af medicinindtaget foregår i de private husholdninger.

”Vi er nødt til at bruge kemi for at kunne rense tilstrækkeligt for 8-10 besværlige stoffer. Det er ikke den billigste og heller ikke den mest miljøvenlige løsning, men det er det, der skal til for at overholde de krav, der er på vej. Forudsætningen for en ozoneringsløsning er, at vi kan bruge grøn el, for ellers ser CO2-regnestykket ikke godt nok ud. Vi skal samtidig løbende optimere på det, så det kan blive billigere hen ad vejen,” siger Jørgen Skaarup, der er planlægger hos Hillerød Forsyning.

Han oplyser, at den biologiske rensning tager sig af ca. 80%, så det er de sidste 20%, der kræver ekstra behandling. På hospitalet findes der flere biofjendske stoffer end i det almindelige spildevand. Det har man forberedt sig på ved at sætte en renseløsning op ved spildevandspumpestationen ved hospitalet, så man kan rense i rørledningen, mens spildevandet passerer igennem den to kilometer lange strækning.

”Vi forbereder et udbud i år og satser på at være klar med det 4. rensetrin, når hospitalet efter planen skal stå klar i 2025. Vores kontrolprogram er tilpasset, så vi måler på de stoffer, som er udpeget i EU’s spildevandsdirektiv,” siger Jørgen Skaarup.