De nordiske vandforeninger udgiver den 25. marts 2025 en rapport med konkrete bud på hvordan vi skal forstå begrebet full cost, når kravet er, at producenterne skal finansiere minimum 80 % af de fulde omkostninger til etablering og drift af 4. rensetrin.
Lars FischerHvordan skal producenterne af medicin og kosmetik betale for fjernelse af deres miljøfremmede stoffer fra spildevandet? Det spørgsmål er centralt i den politiske debat om implementeringen af Byspildevandsdirektivet – og her kommer en ny nordisk rapport med bud på en løsning, idet den gennemgår, hvilke omkostninger, der skal dækkes.
De fire nordiske vandforeninger FIWA, Norsk Vann, Svenskt Vatten og DANVA har i samarbejde med Deloitte udarbejdet en rapport, som offentliggøres 25. marts 2025.
I rapporten gives der bud på de nødvendige omkostningsparametre, der skal inddrages, når det det udvidede producentansvar implementeres i praksis i Danmark og resten af EU.
Direktivet angiver, at producenterne som minimum skal dække 80 % af de samlede omkostninger til det 4. rensetrin – det såkaldte full cost-princip.
Dette dækker både direkte og indirekte omkostninger til design, anlæg, drift, vedligeholdelse og nedlæggelse af anlægget. Rapporten anvender bl.a. cost-plus-metoden fra transfer pricing for at skabe en gennemsigtig og retfærdig model.
To fordelingsmodeller bliver præsenteret:
Rapporten tilbyder konkret og anvendelig viden for både myndigheder, forsyninger og producenter. Den bidrager med metode og eksempler, som kan danne grundlag for en retfærdig fordeling af omkostninger – og for de forsyninger, der allerede nu overvejer 4. rensetrin, giver den indblik i hvilke omkostningselementer, der kan være relevante at dokumentere fra start.
Rapporten udsendes sammen med et fælles nordisk direktørbrev til nationale og europæiske myndigheder og interesseorganisationer. Ambitionen er at kvalificere dialogen og sikre, at producentansvaret implementeres på et faktabaseret og gennemsigtigt grundlag – til gavn for miljøet og samfundet.