Det er dyrt at rydde op efter mennesker

De menneskeskabte temperaturstigninger accelererer hurtigere end forventet og giver hyppigere orkaner, havvandsstigninger og kraftigere nedbør. Det ser vi mange steder i landet, hvor en tredjedel af alle ejendomme er bygget i områder med høj risiko for skader som følge af vand. DANVAs investeringsprognose for de kommende 45 år viser, at klimaforandringerne vil afføde et behov for at investere for 360 mia. kr. alene i klimatilpasning. 

Konsekvenserne af den menneskelige aktivitet ser vi også i forbindelse med den omfattende produktion og anvendelse af miljøfarlige stoffer, som i stigende grad ødelægger kvaliteten af vores drikkevand og vandmiljø. Der produceres og anvendes ufattelige mængder PFAS-stoffer og pesticider, som skal sikre effektivitet og kvalitet i de varer, som forbrugerne efterspørger. Det betyder, at der skal investeres milliarder i at sikre drikkevandet hos vandværker og ekstra renseløsninger hos spildevandsselskaber.  

Temperaturen på kloden har på knap 10 år passeret en stigning på 1,5 grader. Parisaftalens målsætning i 2015 var ellers at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader, helst til 1,5 grader, sammenlignet med temperaturniveauet før den industrielle revolution. Parisaftalen var det vigtigste skridt mod en global omstilling til gavn for lavere udledning af drivhusgasser. Men hidtil har aftalen altså ikke kunnet bremse klodens hastige opvarmning, og temperaturstigningen på 1,5 grader er ovenikøbet kun et gennemsnit for hele kloden. For Europa isoleret set er temperaturen i vores verdensdel steget med næsten det dobbelte, lyder det fra EU-kommissionen.  

De højere temperaturer betyder højere fordampning, hvor vandet dermed flytter sig hurtigere rundt på kloden. I Danmark kan klimaforandringerne opleves som koblede hændelser, hvor øgede vandmængder kommer oppe fra, bag fra, ude fra og nede fra. Det skaber vilde problemer, som vi kun kan løse i fællesskab. Og det kræver massive investeringer af vandselskaberne at tøjle vandet. Det kræver samtidigt, at den økonomiske regulering for vandsektoren bliver indrettet på en måde, så den kan rumme det høje investeringsniveau, uden at vandselskaberne kommer i risiko for at gå konkurs, fordi de ikke får dækket deres omkostninger. 

DANVAs investeringsprognose for vandsektoren viser, at sammen med forventede reinvesteringer i udskiftning af rør og anlæg, så bliver den samlede investering for drikkevand, spildevand og klimatilpasning på ca. 850 mia. kr., frem mod 2070. Hertil kommer omkostningen til drift af anlæggene. Da der bliver tale om en fordobling af det nuværende investeringsniveau, vil vandtaksten groft sagt også skulle ganges med to.  

Det er dyrt at rydde op efter den menneskelige aktivitet, der kan afføde vilde problemer, men der er ikke noget alternativ.