Det er blevet sværere at komme ud i naturen. Friluftsrådet håber nu, at grundvandsparker åbner nye rekreative muligheder for lokalbefolkningen.
HOFOR har 350 klimatilpasningsprojekter – store som små – i støbeskeen. Foreløbig er knap 100 af dem sat i gang. Det gælder bl.a. flere meget store skybrudstunneller. Samtidig er en række naturbaserede projekter gennemført rundt om i forsyningsområdet, mens andre er under etablering. Det hele skal tænkes sammen, og der skal tænkes på tværs. Derfor inviterer HOFOR i en ny hvidbog til debat om sammenhængende vandhåndtering
DANVA behandler persondata, og vi har derfor denne privatlivsbeskyttelsespolitik, der fortæller dig, hvordan vi behandler dine data. Samtidig beskriver politikken også, hvilke rettigheder du har, hvis du har registreret persondata hos os, og hvordan du kan få indsigt i dine data, kan få ajourført, berigtiget og evt. slettet dine persondata. Afslutningsvis kan du læse mere om vores cookies og cookiepolitik.
Når Klimafolkemødet løber af stablen fra den 29. til 31. august 2024 i Middelfart, er det med et stærkt fokus på at finde løsninger på de største klimaudfordringer, vi står overfor.
Med den nye vision ”Vandets klare stemme” sætter DANVA sig for alvor i spidsen for udviklingen af vandsektoren. I kølvandet følger nu udmøntningen af seks strategiske indsatsområder, som afspejler en ny epoke for sektoren, der skal stå sammen som samfundets bærende element.
Det kan være spild af borgernes penge at forsøge at reducere overløb over en bred kam. Miljøforbedringen kan måles i promiller, mens prisen vil være høj, viser stor gennemgang hos forsyningsselskabet FORS. Man får mere miljø for pengene ved at prioritere anderledes, mener projektlederen selv.
Der er delte meninger om, hvordan grundvandet skal beskyttes, i hvilken grad der er grund til at øge beskyttelsen, samt hvor hurtigt det bør ske. DANVA satte en række aktører stævne på en konference på Nationalmuseet for at se, om det er muligt at blive enige om forslag til løsninger, selv om man er uenig om problemets omfang. Det skete under kyndig ledelse af journalist, radiovært og debattør Lars Trier Mogensen.
En række vandselskaber arbejder intenst på at sikre grundvandsdannende områder for fremtiden, selv om det er hårdt arbejde, koster penge og selv om lovgivningen driller. Frivillige aftaler og opkøb af jord er afgørende værktøjer, men også solceller er i spil
Det kan være spild af borgernes penge at forsøge at reducere overløb over en bred kam. Miljøforbedringen kan måles i promiller, mens prisen vil være høj, viser stor gennemgang hos forsyningsselskabet FORS. Man får mere miljø for pengene ved at prioritere anderledes, mener projektlederen selv.
DANVA rejser krav om skærpet kontrol for at beskytte det danske grundvand og dermed vores drikkevand. Det sker i lyset af alarmerende tal om overtrædelser hos pesticidforhandlere, som i går kom frem i Politiken.
Vigtigt nyt formandsvalget.
Vigtigt nyt formandsvalget.
I en nyligt udgivet hvidbog giver ATV Jord og Grundvand sine bud på, hvad der skal til for at sikre fremtidens drikkevand.
DANVA er glad for, at vand tilgodeses med flere midler. Pengene kan gøre en forskel for drikkevand og klimatilpasning, hvis man vælger at målrette alle indsatserne i aftalen mod udfordringerne inden for vandområdet.
Her på FN’s vandets dag er det nødvendigt at se på, hvordan vi forvalter vores vand i Danmark. For det går alt for langsomt med en lov til at beskytte drikkevand mod pesticider og kemikalier, ligesom vi mangler en lov til at sikre landet mod klimaoversvømmelser.
Fejringen af Vandets dag den 22. marts sætter i år fokus på vand som et redskab for fred gennem global handling og samarbejde.
Svarer-udvalgets forslag om tilskud til skovrejsning giver god grund til at inddrage drikkevand i den kommende grønne trepart, skriver Carl-Emil Larsen, der foreslår en CO2-rabat til landbruget, hvis de kombinerer skovrejsning med grundvandsbeskyttelse.
Drikkevandsbeskyttelse i regnestykket om en CO2-afgift på landbruget kan være en fordel for både klima, landbrug og drikkevand. DANVA er begejstret for forslaget om tilskud til skovrejsning i Svarer-rapport, der dermed giver mulighed for løsninger på drikkevandsbeskyttelse til brug for Grøn Trepart.
Hun har sprogøre og behersker fire sprog. "Men dansk er altså virkelig svært”. Hun bliver lidt betænkelig, når nogen imponeret fremhæver, at hun er ung eller kvinde “for dét har jeg jo ikke kæmpet for”. Sidst men ikke mindst kender formanden for Young Water Professionals DK, Nerea Uri Carreño, muligvis svaret på, hvad der kan få flere unge ind i vandsektoren.
Hans-Martin Friis Møller har gennem de seneste 10 år stået i spidsen for Kalundborg Forsynings innovative samarbejde med industribyens store virksomheder om en optimal udnyttelse af vand, spildevand og andre ressourcer, og det er sket på trods af ”bremsende teknokrater”. Han opfordrer til en lovændring, der understøtter sektorkobling.
VandCenter Syd uddeler hvert år sin Drikkevandspris (tidligere Grundvandspris) for at belønne dem, der gør en særlig indsats for det danske drikkevand. I år gik prisen til docent og ingeniør Loren Ramsay fra VIA University College.
I 2022 har EurEau måttet arbejde på tværs af usædvanlige udfordringer, i det den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 satte en kædereaktion i gang, der medførte tiltag til energireduktion og energieffektivitet for at håndtere følgerne.
Fredag den 3. november er der møde i Blåt Fremdriftsforum. Her vil DANVA bidrage med sektorens konstruktive indspil til at nå målet om at forbedre vandmiljøet i de indre farvande – velvidende at sektorens bidrag til den samlede forurening er lille.
Et nyt bæredygtighedsdirektiv fra EU rummer en række forpligtelser og dokumentationskrav til virksomheder, der skal gøre dem gradvist mere bæredygtige. Direktivet skal føre til fælles standarder og større transparens og samtidig understøtte målene i EU´s Green Deal
Alle medarbejdere og bestyrelsen var en del af processen, da KLAR Forsyning skulle udvikle en bæredygtighedsstrategi. Inddragelsen skal skabe ejerskab og tydelighed i arbejdet med bæredygtighed.
Skybrudsvej og bassiner styrer regnvand. KLAR Forsyning sikrer en effektiv og bæredygtig løsning.
Med baggrund i en afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet suspenderede Miljøstyrelsen i foråret i 2023 dele af vejledning til indsatsbekendtgørelsen og dele af vejledning om udledning af miljøfarlige forurenede stoffer til vandmiljøet. DANVA har siden været i tæt dialog med myndighederne og politikere.
Det nuværende forslag til revision af vandsektorloven vil gældsætte os og gøre, at vi ikke i længden kan udføre de opgaver om klimatilpasning og grøn omstilling, som borgerne forventer af os. Stik imod det politikerne siger, de ønsker fra os. Sådan lyder det fra forsyningsselskaberne i Halsnæs og Helsingør, der håber på, at den nye virkelighed vil blive tænkt ind i fremtidens regulering.
I de seneste år er der vokset en stigende bekymring omkring PFAS, miljøfremmede stoffer, som har ledt mange forsyningsselskaber til at investere i undersøgelser og tiltag for at beskytte miljøet. Den massive opmærksomhed fra både politikere og medier peger mod en fremtid, hvor håndteringen af PFAS-forurenet slam og spildevand bliver endnu vigtigere.
Vandsektoren udfører klimatilpasning, energiproduktion og andre samfundsmæssige opgaver ud over at løse kerneopgaven. Men udkastet til ny regulering afspejler ikke denne økonomiske virkelighed. Effektiviseringskravet står stadig centralt.
En ny regulering skal løsne spændetrøjen om selskaberne og i stedet understøtte grøn omstilling og sektorkobling. Selskaberne vil gerne, men mange oplever, at de ikke får lov at bidrage med det, de kan.
Vandselskaberne løfter vigtige samfundsmæssige opgaver inden for drikkevand, spildevand og klimatilpasning. Men et aktuelt lovforslag til revision af vandsektorloven modarbejder de mange aktiviteter, som politikere og borgere ellers forventer af deres vandselskab. Det bør derfor tages af bordet og gentænkes, lyder det fra DANVA, vandsektorens brancheorganisation.
DANVA foreslår, at regeringen trækker det nuværende forslag og i stedet drøfter politikernes ønsker for fremtidens vandsektor.
I stedet for at vise mistillid over en bred kam, burde myndighederne koncentrere sig om at få de selskaber, der faktisk har udfordringer, på højkant. Sådan lyder det fra Helle Korsgaard, der er adm. direktør i Thisted Vand.
Danmarks areal er ikke stort nok, hvis målsætninger inden for vedvarende energi, skovrejsning, fødevareproduktion og andre aktiviteter i landskabet skal føres ud i livet. Der skal tænkes nyt i forhold til vaner og levevis, lyder det fra tænketanken CONCITO i seneste DANSKVAND. DANVA understreger, at hensynet til danskernes rene drikkevand bør indtænkes i en multifunktionel arealanvendelse.
DANVA arbejder for at beskytte vores guld ved at anlægge grundvandsparker som værn mod miljøfarlige stoffer, der i stigende grad findes i grundvandsmagasinerne. Men beskyttelsen af drikkevandet afhænger i sidste ende af politisk vilje til at reservere arealer til den bundne opgave med at give plads til rent drikkevand.
Statsministeren kalder vores drikkevand, der hentes fra undergrunden, for Danmarks guld. DANVA kæmper for grundvandsparker som værn mod miljøfarlige stoffer, der i stigende grad findes i grundvandet. Men beskyttelsen af drikkevandet afhænger i sidste ende af politisk vilje.
Statsministeren kalder vores drikkevand, der hentes fra undergrunden, for Danmarks guld. DANVA arbejder for at anlægge grundvandsparker som værn mod miljøfarlige stoffer, der i stigende grad findes i grundvandet. Men beskyttelsen af drikkevandet afhænger i sidste ende af politisk vilje.
Vi er som land tvunget til at prioritere udtagning af arealer, som er fredet for brug af miljøfarlige stoffer, og samtidig indføre et toltalforbud mod PFAS for at sikre vores grundvand for fremtiden, skriver Carl-Emil Larsen.
Klimaministerens nye lovforslag vil føre til høj gæld for vandselskaberne og risikerer at sætte en stopper for vigtige investeringer i drikkevand og beskyttelse af vandmiljø, skriver Ellen Trane Nørby og Lone Loklindt. Klima-, energi- og forsyningsministeren bør gentænke sit lovforslag til revision af vandsektoren, inden det fremsættes i Folketinget. Lovforslaget vil nemlig sætte investeringer i drikkevand, miljø og værn mod oversvømmelser i stå.
Vandsektoren kritiserer nyt lovforslag, som kan ende med at forringe vandselskabernes muligheder for at løse samfundsopgaver. Taberne bliver borgerne og miljøet. DANVA kæmper til det sidste for at få forbedringer ind i lovforslaget.
Mens vandværker og spildevandsselskaber lige nu gør, hvad de kan for henholdsvis at tilbageholde og mindske spredningen af PFAS-stoffer, så er der kun én reel, langsigtet løsning på problemet, og det er et totalforbud. Kun på den måde kan vi med tiden blive helt fri for de svært nedbrydelige, sundheds- og miljøskadelige stoffer. DANVA støtter derfor regeringens forslag om et EU-forbud mod PFAS-stoffer, som også bør omfatte dem, der eventuelt er i sprøjtemidler.
Der skal nye værktøjer til for at få fart på beskyttelsen af grundvandet. Der er en lang række barrierer, som står i vejen for grundvandsbeskyttelsen og er årsag til, den går alt for langsomt.
92 procent af de miljøfarlige stoffer i byspildevand i Europa kommer fra medicin- og kosmetikprodukter. EU-Kommissionen introducerer derfor det udvidede producentansvar i forslaget til et revideret byspildevandsdirektiv, så medicinal- og kosmetikvirksomheder skal betale for den forurening, deres produkter er skyld i. DANVA støtter forslaget og arbejder for, at det vedtages af politikerne i Europa-Parlamentet.
Endnu et sprøjtemiddel kan blive et problem for drikkevandet. Det er den seneste melding fra Miljøstyrelsen, som nu ser på, om godkendelsen af svampemidlet cyazofamid, der anvendes til kartofler og løg, skal trækkes tilbage.
DANVA mener, at det bør være medicin- og kosmetikbranchen, der skal betale for fjernelsen af miljøfarlige stoffer i spildevandet, ikke forbrugerne. Derfor mener foreningen på linje med den europæiske vandsektor, at politikerne skal holde fast i det udvidede producentansvar i de politiske forhandlinger om revisionen af byspildevandsdirektivet.
DANVA, Danske Vandværker og Landbrug & Fødevarer mener, at kommunerne skal få mulighed for frem til 2024 at komme i mål med de frivillige aftaler om BNBO, og DANVA mener, at det er positivt, at den nye regering i sit grundlag stiller i udsigt, at beskyttelsesindsatsen kan udbredes til de områder, hvor grundvandet dannes.
Vandsektoren er begejstret for regeringens grundlag, som indeholder løsninger for vand. Det danske drikkevand skal være rent både nu og i fremtiden. Desuden skal vi kunne håndtere PFAS samt de massive oversvømmelser, som klimaforandringer forårsager stadig flere af.
Hvis valgkampen var en rettesnor, så lover det godt for vandsagen i den næste folketingsperiode. Nu gælder det for DANVA om at holde politikerne fast på de udspil, partierne stemplede ind med inden for bl.a. grundvandsbeskyttelse, PFAS-bekæmpelse, klimatilpasning og arealanvendelse.
DANVA er positiv over for den nye sprøjtemiddelstrategi, som forligskredsen er blevet enig om. Aftalen indeholder bl.a. en omlægning af afgifter på sprøjtemidler, forbud mod brug af glyphosat til tvangsmodning samt flere penge til test af, om sprøjtemidler udvaskes til grundvandet.
DANVA arbejder for en ændring af den økonomiske regulering, hvor vandselskaber kan få dækket omkostninger til investeringer i folkesundhed, miljø og klima. Formålet skal afspejles i loven i stedet for kun det enøjede fokus på pengemaskinelle regnetabeller. Pengene er midlet, men målet er at sikre mennesker og miljø.
Siden sommer har regnbetingede overløb været et af de store emner i offentligheden og på Christiansborg.
DANVA og Danske Vandværker vil undersøge de berostillede skattesager. Undersøgelserne skal give indsigt i problemstillingerne, rejst i sagerne hos Landsskatteretten, ligesom et indblik i ”hele sagskomplekset” skal indgå i drøftelserne mellem DANVA, Danske Vandværker og Skatteministeriet om et retsligt forlig og dets rækkevidde.
Som opfølgning på VSL II forliget fra april 2015, er der nedsat en gruppe, der skal afdække forskellige beskatningsmæssige elementer, der er opstået som følge af VSL I-forliget fra 2007. Skatteminister Lauritzen har meddelt, at han vil være opmærksom på de synspunkter, som DANVA har fremført i sit sommerbrev.
Vandselskaberne med værdisætningssager hos Landsskatteretten kan ikke forvente en afgørelse i den meget nære fremtid. Der pågår nemlig drøftelser mellem Landsskatteretten, SKAT/Kammeradvokaten, DANVA, FVD og udvalgte revisionsfirmaer om håndteringen af de hundredvis af sager, der ligger hos Landsskatteretten.
Forsyningssekretariatets udkast til den endelige benchmarkingmodel for vandsektoren er dårligt håndværk. Derfor kræver DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), at udkastet trækkes tilbage omgående, så laveste fællesnævner ikke skal sætte standarden for vandsektoren i Danmark.
DANVA ønsker en tæt og åben dialog med det som samfund, som vi er en del af. Vi vil altid gerne bidrage med vores holdning til fx. energi, miljø, klima, forskning og politik inden for vand og spildevand. Som journalist er du derfor altid velkommen til at kontakte os enten for at tale med en af vores mange eksperter eller for at få en udtalelse.
Øget viden, mangfoldighed og professionalisme synes oplagt at forvente på baggrund den større involvering af eksterne bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget på grund af specificerede kompetencer.