Vi skal give plads til rent drikkevand

Statsministeren kalder vores drikkevand, der hentes fra undergrunden, for Danmarks guld.

DANVA arbejder for at beskytte vores guld ved at anlægge grundvandsparker som værn mod miljøfarlige stoffer, der i stigende grad findes i  grundvandsmagasinerne. Men beskyttelsen af drikkevandet afhænger i sidste ende af politisk vilje til at reservere arealer til den bundne opgave med at give plads til rent drikkevand.

Vi er glade for, at bevarelsen af danskernes rene drikkevand er skrevet ind i regeringens grundlag. Det handler både om beskyttelse af større sammenhængende arealer, de såkaldte grundvandsparker, og de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). BNBO var oprindeligt forventet at udgøre op mod 20.000 ha, men det rækker ikke til at sikre den ressource, der skal danne grundlag for fremtidens produktion af rent drikkevand. Risikovurderingerne viser, at det bliver et noget mindre areal. Indsatsen skal opskaleres, og vi har brug for politisk handling, så større, sammenhængende arealer holdes fri for forurenende aktivitet.

Der er pres på Danmarks areal, hvor der skal være plads til mange formål. Det er derfor vigtigt at samtænke behov, så det samme areal kan anvendes flere gange. På jordoverfladen kan grundvandsbeskyttelse sammentænkes med økologisk  landbrug, skovrejsning, naturområder, anlæg til vedvarende energi med mere. Den eneste restriktion skal være, at aktiviteterne ikke må forurene vandet. For så er vi jo lige vidt! Men det kræver incitamenter til lodsejere for at afgive arealerne. En  løsning kan være at sammentænke den klimaafgift, som skal indføres på landbruget, med grundvandsbeskyttelse. Hvis en lodsejer rejser skov eller anlægger vedvarende energi på sin jord, så vil man kunne give en kompensation på klimaafgiften, hvilket, sammen med den økonomiske erstatning, vil kunne fremme frigivelsen af arealer til grundvandsparker. Over halvdelen af vores drikkevandsboringer indeholder spor af både forbudte og tilladte stoffer. 80 procent af boringerne i det øvre grundvand indeholder rester af pesticider og kemikalier, og vi kan forvente, at nogle af dem ender i det grundvand, man indvinder drikkevandet fra.

Det understreger behovet for beskyttelse mod forenende aktivitet en gang for alle. Selvom vi er glade for, at regeringen i sit grundlag ønsker at passe godt på drikkevandet, så savner vi yderligere initiativer til udpegning af grundvandsparker. Vandselskaberne skal kunne basere deres forsyning til Danmarks befolkning på baggrund af rent grundvand også i fremtiden. Men det afhænger af, om politikerne vil reservere arealer til rent drikkevand. 

Men det kræver incitamenter til lodsejere for at afgive arealerne. En løsning kan være at sammentænke den klimaafgift, som skal indføres på landbruget, med grundvandsbeskyttelse. Hvis en lodsejer rejser skov eller anlægger vedvarende energi på sin jord, så vil man kunne give en kompensation på klimaafgiften, hvilket, sammen med den økonomiske erstatning, vil kunne fremme frigivelsen af arealer til grundvandsparker.

Over halvdelen af vores drikkevandsboringer indeholder spor af både forbudte og tilladte stoffer. 80 procent af boringerne i det øvre grundvand indeholder rester af pesticider og kemikalier, og vi kan forvente, at nogle af dem ender i det grundvand, man indvinder drikkevandet fra. Det understreger behovet for  beskyttelse mod forenende aktivitet en gang for alle. Selvom vi er glade for, at regeringen i sit grundlag ønsker at passe godt på drikkevandet, så savner vi yderligere initiativer til udpegning af grundvandsparker. Vandselskaberne skal kunne basere deres forsyning til Danmarks befolkning på baggrund af rent grundvand også i fremtiden. Men det afhænger af, om politikerne vil reservere arealer til rent drikkevand.