Kun et totalforbud mod PFAS kan sikre fremtidens grundvand

Menneskers innovative evne til at skabe produkter til for eksempel brandskum, tøj og bekæmpelse af insekter, giver sikkerhed, bekvemmelighed og profit. Men den evne rummer også en farlig boomerangeffekt.

Det ser vi med al ønskelig tydelighed i forhold til pesticider og PFAS i grundvand og vandmiljø. Derfor er vi som land tvunget til at prioritere udtagning af arealer, grundvandsparker, som er fredet for brug af miljøfarlige stoffer.

Det er vel efterhånden de færreste, der længere tror på, at man kan producere og anvende kemikalier og pesticider, uden det har en omkostning for klima, natur, vand eller helbred. Nogle af de steder, hvor man tydeligst ser de spor, som de miljøfarlige stoffer sætter, er i vores vand.

For at vi kan have rent vand for fremtiden, skal vi derfor sætte ind med en række løsninger.

For det første skal politikerne indrette vandselskabernes økonomiske rammer på en måde, så de kan investere i at skærme mennesker og miljø mod de miljøfarlige stoffer.

For det andet skal politikerne prioritere udtagning af arealer til sprøjtefrie grundvandsparker og for spildevandsselskabernes vedkomne anlægge et ekstra rensetrin i processen, så spildevandet bliver rent både for nærings- og miljøfarlige stoffer, inden det ledes ud i vandmiljøet.

Og for det tredje skal politikerne indføre et udvidet producentansvar for miljøfarlige stoffer, hvor en afgift skal finansiere indsatser for rent drikkevand og vandmiljø.

Producentansvar

Vandværker har i mange år kæmpet mod rester af miljøfarlige stoffer i det grundvand, der anvendes til drikkevand. Fremadrettet skal vi i en periode indstille os på, at man flere steder skal rense det grundvand, der anvendes til at drikke.

Den erkendelse viser vigtigheden af at indføre et udvidet producentansvar på sprøjtemidler, så de, der fremstiller produkterne, også betaler for frikøb af arealer samt den oprydning og rensning, deres produkter er årsag til.

Princippet om et udvidet producentansvar ser vi i øjeblikket vinde gehør på spildevandsområdet. EU-kommissionen har i revision af byspildevandsdirektivet foreslået, at medicinal- og kosmetikindustrien skal betale for de ekstraomkostninger til rensning og oprydning af den forurening, deres produkter er skyld i.

Kommissionen oplyser, at medicin- og kosmetikindustrien står for 92 procent af alle miljøfarlige stoffer i EU's byspildevand. På det politiske niveau diskuteres embedsmændenes forslag vedrørende spildevandsdirektivet, og nationale myndigheder har sænket grænseværdien for PFAS-stoffer, hvilket er et tegn på et ønske om øget forsigtighed.

Det er ikke kun forbudte stoffer, vandværkerne finder i grundvandet. Også miljøfarlige stoffer, der er tilladte at anvende i landbruget og industrien i dag, havner i magasinerne.

Over 80 procent af alle boringer i de øverste lag er påvirket af de sprøjtemidler, som sprøjtes ud over Danmark. Det tager 30-100 år for regnen at sive ned i grundvandet. Frygten er, at mange af de stoffer, der ligger i det øverste grundvand trækkes med regnen ned til de magasiner, vi anvender til drikkevand.

Danva kræver et totalt forbud mod PFAS. Vi kræver større sprøjtefrie arealer – grundvandsparker og et øget ansvar fra producenter, så de skal betale for at tjene penge på midler, der forurener.