Høringssvar på tre bekendtgørelsesudkast som vedrører styrket kommunal kontrol på vandområdet – jeres j.nr. 2024-4370

Afbalancering af større klarhed kontra flere regler

Vi anerkender, at Energistyrelsens undersøgelse i 2020 viste, at der var stor efterspørgsel fra især kommunale repræsentanter i forhold til detaljeret regulering, når emnet er kommunale kontrol med takster og leveringsvilkår i vandsektoren.
Det er positivt, at der er lagt op til regler, der giver klarhed om brugen af renter og gebyrer hos vandselskaberne forstået som både almene vandforsyninger og spildevandsselskaber. Helt generelt giver bekendtgørelsesudkastene muligheder for en bedre forventningsafstemning mellem kommuner og vandselskaber.

Når det er sagt, så er reguleringen udtryk for, at vandselskabernes brug af ressource skal sikre, at legitimitetskontrollen hos myndigheden kan ske ved brug af færrest mulige ressourcer hos kommunen.
DANVA vil de kommende år have opmærksomhed på, om de kommende bekendtgørelser og vejledninger giver anledning til, at også vandselskaberne oplever en værdiforøgelse i samspillet mellem kommune, vandselskab og kunder.
Vi vil gerne opfordre til, at den kommende vejledning synliggør, at der skal være proportionalitet i forvaltningen af reglerne. DANVA ønsker, at den kommende vejledning ikke lægger op til en restriktiv læsning af reglerne, som vil pålægge vandselskaber unødigt ekstra dokumentationsarbejde. Vi henviser til vores bemærkninger om hvile i sig selv herunder og til Bilag 1 til høringssvaret, hvor vi har konkrete forslag til en enklere kontrol.

Det er endvidere hensigtsmæssigt, hvis Energistyrelsen vil understøtte, at kommunalbestyrelserne/kommunale sagsbehandlere er klar til godkendelsesarbejdet efter de nye regler. F.eks. ved at styrelsen ud over udarbejdelse af vejledninger, deltager på diverse arrangementer og har dialog med samarbejdspartnere om infomøder m.v. Så kan forsinkede godkendelser af takster og øvrige ulemper ved formaliseringen af kommunernes kontrol mindskes. Der kan forventes et ekstraordinært pres det sidste halvår af 2025 i forbindelse med godkendelse af takster for 2026.

Behov for flere retningslinjer om hvile i sig selv-princippet

DANVA vurderer, at vi nu er tæt på en korrekt beskrivelse af hvile i sig-princippet og forholdet mellem dette og de økonomiske rammer. Beskrivelsen fremgår af ændringsloven inkl. lovbemærkninger til bl.a. vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven fra juni 2024, nærværende to bekendtgørelsesudkast om vandselskabernes indberetningsforpligtelser samt udkast til vejledende notat om hvile i sig selv princippet.

Vi mener dog, at vi kan komme endnu tættere på en korrekt og mere fyldestgørende beskrivelse. I følgende har vi nogle principielle betragtninger, der uddybes i Bilag 1.

Afgrænsning af krav om nødvendige omkostninger

Et hovedaspekt af hvile i sig selv princippet er, at vandselskaberne kun må afholde nødvendige omkostninger. Vi mener, at kommunernes kontrol af nødvendige omkostninger primært omfatter en legalitetskontrol af omkostningstyper. Med andre ord at vandselskaberne afholder omkostninger til aktiviteter, der er nødvendige i forhold til selskabernes legitime formål og opgavevaretagelse. Se eksempler i Bilag 1.

Kommuners kontrol af, at vandselskaberne ikke takstfinansierer unødigt dyre løsninger, er efter vores opfattelse sekundær og bør være på et meget overordnet niveau – eksempler i Bilag 1. Kontrollen med løsningers omkostningseffektivitet er i forvejen dybt integreret i reguleringen af vandsektoren, herunder i effektiviseringskravene i de økonomiske rammer, krav om markedsmæssighed samt reglerne i serviceniveaubekendtgørelsen og omkostningsbekendtgørelsen.

Hvis den kommunale kontrol af unødvendigt dyre omkostninger bliver for detaljeret, kan det hæmme innovation, øge bureaukratiet og medføre dobbeltkontrol i forhold til de ovenfor omtalte integrerede elementer i den økonomiske regulering. Dette bør fremgå klart i en vejledning.
I det hele taget mener vi, det er afgørende med vejledning om hvile i sig selv kontrollen herunder med illustrative eksempler. Stadfæstelsen af hvile i sig selv som et kontantprincip er ny og kompleks, og en god vejledning vil skabe klarhed og føre til mindre administration for såvel vandselskaber som for kommuner.

Balance mellem udgifter og indtægter over en periode

Det andet hovedaspekt af hvile i sig selv kontrollen er, at udgifter og indtægter balancerer over en periode.

Det fremgår af definitionen på ”Investeringsplan” i bekendtgørelsesudkastene, at den omfatter større investeringer afholdt mere end fire år efter den kommende opkrævningsperiode. Vi mener, at dette bør ændres, så den omfatter større investeringer i året efter den kommende opkrævningsperiode.

Med den foreslåede ændring forventer vi, at færre vandselskaber vil blive omfattet af den i bekendtgørelsesudkastene foreslåede definition på ”Ikke disponeret akkumuleret likviditet”. Kommunen kan så godkende takster for et vandselskab med ikke disponeret akkumuleret likviditet, hvis selskabet mindst en gang i løbet af de 4 år op til den aktuelle opkrævningsperiode ikke har haft ikke disponeret akkumuleret likviditet.

Herved opnås, at ”Investeringsplanen” kan dokumentere både henlæggelse til investeringer inden for 5 år, som nu er omfattet af henlæggelsesbegrebet, samt de investeringer, der spares op til indenfor 10 år fra godkendelsesåret.

Se Bilag 1 for yderligere bemærkninger om nyttige retningslinjer for kontrol af balancen.

Overordnet om pristalskorrektion

Det følgende angår de tre bekendtgørelser for vandselskaber underlagt vandsektorloven.

Vi finder det positivt, at der fastlægges en præcis proces for pristalskorrektion, så vi kommer væk fra det delvise valgfrie indeksvalg som anført i betalingsloven.

Vi understøtter fuldt ud, at det er fornuftigt at lægge den nye pristalskorrektion direkte op ad den økonomiske regulering, som vandforsyninger og spildevandsselskaber i forvejen er underlagt.

Vi anbefaler dog ikke at låse teksten fast på ”geometrisk to års prisudviklingstal som Vandsektortilsynet”, da den økonomiske regulering løbende er under revision og måske bliver prisudviklingstal-frekvensen ændret. Derfor anbefales en mere neutral tekst, f.eks. ”seneste udmeldte prisudviklingstal anvendt af Vandsektortilsynet for hoveddelen af indtægtsrammen for henholdsvis vand- og spildevand” i det givne år.

Behov for overgangsregler for pristalskorrektion af tilslutningsbidrag for spildevand og det faste vandafledningsbidrag

Bekendtgørelsesudkastet om pristalskorrektion m.v. beskriver ikke, hvordan spildevandsselskaberne skal håndtere overgangen fra de gældende regler for pristalskorrektion til de kommende regler.

Der er behov for at beskrive, hvordan denne overgang skal håndteres for at gøre det administrativt enkelt for spildevandsselskaberne, og for at de kan være sikre på, at de handler i overensstemmelse med de gældende og kommende regler. De herunder nævnte basistal for 2025 for henholdsvis maksimal størrelse af det faste vandafledningsbidrag og størrelse af tilslutningsbidraget bør fremgå af bekendtgørelsen.

Vi foreslår overgangsregler for fast vandafledningsbidrag og tilslutningsbidrag efter de følgende principper:

1. For tilslutningsbidrags vedkommende er der en begrænset spredning på størrelsen af tilslutningsbidrag, fordi størrelsen på tilslutningsbidraget er lovbunden på 30.000 kr. ekskl. moms i år 1997 kr. jævnfør søjlediagram i vedlagte Bilag 2. Der er ikke mulighed for at fastsatte et lavere eller intet tilslutningsbidrag, som der er for det faste bidrag. Så den begrænsede variation, der er, skyldes primært, at spildevandselskaberne har brugt en forskellig indeksregulering.
   Mange spildevandsselskaber bruger DANVAs indekstal til at fastlægge størrelsen af deres tilslutningsbidrag. På den baggrund foreslår vi, at DANVAs indekstal 2024 for tilslutningsbidrag ekskl. moms i 2025 bliver basistal i 2025 for alle spildevandsselskaber for den kommende regulering af tilslutningsbidraget. Indekstallet er på 64.897 kr. (rundet op til hele kroner – eventuel rund op til nærmeste hele 10 kr. – altså 64.900) ekskl. moms.
   Da mange spildevandsselskaber har fastsat tilslutningsbidraget for 2025, når de endelige regler for pristalskorrektion foreligger i endelig udgave forventeligt til december, foreslår vi, at spildevandsselskabernes tilslutningsbidrag for 2025 gerne må afvige fra det nævnte basistal på 64.897 kr. Men det er dette basistal, der for alle spildevandsselskaber omfattet af denne bekendtgørelse lægges til grund for pristalsreguleringen med Vandsektortilsynets tal fra og med 2026.
   Med andre ord: Et spildevandsselskab må gerne vedtage et tilslutningsbidrag X, der er større eller mindre end 64.897 kr. ekskl. moms for 2025. Men tilslutningsbidraget for 2026 for dette selskab – og alle andre spildevandsselskaber omfattet af bekendtgørelsen – bliver på basistallet 64.897 kr. korrigeret med vandsektortilsynets årlige pristalskorrektion de kommende år.
2. Der er betydelig variation på størrelsen af spildevandsselskabernes faste vandafledningsbidrag. En del har et fast bidrag på 0 kr., nogle få ligger under 500 kr. og mange over 900 kr. jævnfør søjlediagram i Bilag 2. Dette er i overensstemmelse med lovgivningen, hvorefter det dels er frivilligt at have et fast bidrag; dels at det faste vandafledningsbidrag maksimalt må være på 500 kr. inkl. moms i år 2000 kr. Det kan med fordel fremgå af en vejledning, at spildevandsselskaber, der allerede har indført et fast bidrag, samt selskaber, der indfører et fast bidrag første gang med virkning for 2025 kan fastsætte et fast bidrag i overensstemmelse med den aktuelle ordlyd af betalingslovens § 2 a., stk. 8 (gælder frem til 1. januar 2025, hvorefter en ny ordlyd træder i kraft).
3. Med virkning for 2026 og frem reguleres det faste bidrag efter Vandsektortilsynets udviklingstal. Der er derfor behov for at finde et basistal for den maksimale størrelse af det faste bidrag for 2025, der kan anvendes af spildevandsselskaber, der indfører et fast bidrag med virkning for 2026 eller et givent senere år. Vi foreslår 1.046 kr. inkl. moms som basistal i 2025, fordi det efter vores oplysninger, er det højeste faste bidrag, der opkræves af et spildevandsselskab i 2024 (rundet op til hele kr. – eventuel rund op til nærmeste hele 10 kr. – altså 1.050). Til orientering er DANVAs indekstal 2024 for det faste bidrag i 2025 på 978,90 kr. inkl. moms. Spildevandsselskaber, der indfører et fast bidrag med virkning for 2026, kan fastsætte et fast bidrag på maksimalt 1.046 kr. inkl. moms korrigeret med Vandsektortilsynets prisudviklingstal for 2026. For spildevandselskaber der indfører et fast bidrag på et senere tidspunkt vil de 1.046 kr. således være en maksgrænse for det basisbeløb for 2025, spildevandsselskabet kan lægge til grund for beregning af sit faste bidrag ude i fremtiden.Spildevandsselskaber, der har valgt at have et lavere fast bidrag end det maksimalt tilladte – f.eks. 600 kr. inkl. moms – kan et givent år X ude i fremtiden forhøje det faste bidrag svarende til basistallet for 2025 på 1.046 kr. korrigeret med Vandsektortilsynet pristalskorrektion for de enkelte år i perioden fra 2025 og frem til år X.

Vi ser frem til en fortsat konstruktiv dialog og til høringer om de kommende vejledninger til bekendtgørelserne. Hvis I har spørgsmål til vores høringssvar, kan I kontakte seniorkonsulent Jens Plesner, tlf. nr.: 8793 3560, mail: jpl@danva.dk

Vedlagt:

• Bilag 1 til DANVAs høringssvar om anmeldelse og godkendelse af leveringsvilkår og takster for vandforsyninger og spildevandsselskaber.
• Bilag 2 til DANVAs høringssvar om pristalskorrektion tilslutningsbidrag spildevand og fast vandafledningsbidrag.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen
DANVA