Spørgsmål

1. Kan et vandselskab afvise at kloakere en ejendom i det åbne land med henvisning til, at det koster mere end et nærmere angivet beløb – eksempelvis 50.000 kr?
Hvilke regler er relevante i forhold til denne problemstilling?
2. Har kommunen mulighed for, at tilføje nye kloakoplande eller udvide eksisterende oplandsgrænser i spildevandsplanen?

DANVAs vurdering

1. Vandselskabet er ikke forpligtet til at kloakere ejendomme i det åbne land, men alene forpligtet til at tilbyde ejendommene et kontraktligt medlemskab, når ejendommene får påbud om forbedret rensning. Vandselskabets forsyningsforpligtelse omfatter kun ejendomme, der efter spildevandsplanen er beliggende i kloakopland. Dette fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1 med tilhørende bemærkninger sammenholdt med betalingslovens § 7 a.
Hvis ejeren af en ejendom ønsker et dyrere anlæg, end det der kan tilbydes efter det kontraktlige medlemskab, må ejeren selv bekoste differencen.

2. Kommunen kan lovligt tilføje nye kloakoplande/udvide eksisterende oplandsgrænser i spildevandsplanen, hvis dette bliver udført inden for rammerne af en række skrevne og uskrevne regler.
DANVA kan altså ikke foretage en generel vurdering, da det beror på en konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.

Uddybende svar

Ad spørgsmål 1:
a. Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, at kommunen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om blandt andet eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, områder hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og – pligten helt eller delvist, samt hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 32, stk. 1 nr. 7, at den kommunale forsyningspligt på spildevandsområdet blev overført til spildevandsselskaber i forbindelse med den obligatoriske selskabsgørelse af de kommunale kloakforsyninger efter vandsektorloven. Forsyningspligten gælder kun ejendomme inden for kloakopland.

b. For ejendomme uden for kloakopland er vandselskabet forpligtet til at tilbyde et kontraktligt medlemskab, når ejendommen får et påbud om forbedret rensning – se betalingslovens § 7a, stk. 1 og miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1 og stk. 4. Det følger endvidere af § 7a, stk. 3, at vandselskabets tilbud alene omfatter et anlæg, der økonomisk svarer til det af kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg, må ejeren selv bekoste differencen. Dette gælder, uanset om det er etablerings-, drifts- eller vedligeholdelsesomkostninger, der giver et dyrere anlæg, jf. pkt. 9.4 i vejledningen til betalingsloven.

c. Et vandselskab kan altså afvise at kloakere en ejendom i det åbne land med henvisning til, at selskabet ikke er forpligtet til at forsyne ejendommen med kloak. Vandselskabet kan som alternativ til en lokal renseløsning vælge at kloakere ejendommen, hvis dette er økonomisk fordelagtigt. Om grænsen for dette i denne sag går ved 50.000 kr. kan DANVA på det foreliggende grundlag ikke vurdere.

Ad spørgsmål 2:
I det følgende nævnes nogle væsentlige skrevne og uskrevne regler, som kommunen skal overholde ved en tilføjelse af nye kloakoplande eller en udvidelse af eksisterende oplandsgrænser i spildevandsplanen:
a. Det følger af § 6 i spildevandsbekendtgørelsen (ændringsbekendtgørelse nr. 97, 2013), at kommunens forslag til spildevandsplan skal forhandles med spildevandsselskabet. Det følger ligeledes, at forslaget skal i høring med en frist på mindst 8 uger efter forslaget har været forhandlet med spildevandsselskabet.
b. Kommunen er som myndighed underlagt en række regler af retsikkerhedsmæssig karakter. Der er en meget omfattende juridisk litteratur om dette. Følgende eksempler er fra siderne 20 – 21 i bogen ”Kommunal miljøforvaltning – i retlig belysning”, af Bent Ole Gram Mortensen (red.) m. fl.,Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 (DANVA fremhævninger i fed):
”Der sondres traditionelt mellem materiel og processuel retssikkerhed. Den materielle retssikkerhed udtrykker den materielle beskyttelse om uretmæssige og vilkårlige indgreb. Det materielle krav om ”korrekte” afgørelser er først og fremmest afspejlet i en række forvaltningsmæssige principper og grundsætninger, som begrænser kommunernes og den kommunale forvaltnings valgmuligheder m.v., når der træffes beslutninger af offentligretlig karakter. Det gælder bl.a. legalitetsprincippet, dvs. kravet om lovhjemmel; proportionalitetsprincippet, dvs. kravet ikke går videre end nødvendigt; magtfordrejningslæren, dvs. kravet om saglige hensyn samt lighedsgrundsætningen, der stiller krav om at lige forhold behandles lige. Den processuelle retssikkerhed vedrører primært de retsgarantier, der giver den enkelte borger mulighed for at varetage sine interesser under den offentlige sagsbehandling. … Den omfatter bl.a. forvaltningslovens regler om partshøring, regler om offentlighed, borgerinddragelse, klage m.v.”
I nævnte bog er der desuden fra side 253 og frem en ordliste med nogle flere ord på de enkelte principper.
c. Det er DANVAs vurdering, at de under punkt b nævnte regler også finder anvendelse i forbindelse med kommunens spildevandsplanlægning. Der står således på side 17 i ovennævnte bog (DANVA fremhævning i fed):
”I dette kapitel gives et overblik over de overordnede hensyn og rammer for den kommunale miljøforvaltning. Der er tale om grundlæggende værdier eller hensyn, som skal afspejles i såvel de retlige rammer som i den faktiske udøvelse af den kommunale miljøforvaltning. Retssikkerhed er et helt grundlæggende hensyn, som skal tilgodeses i den kommunale miljøforvaltning”.

DANVA kan ikke ud fra generelle oplysninger vurdere, om der måtte være et sagligt grundlag for at inddrage ejendomme under kloakopland i spildevandsplanen. Men hvis kommunen indlemmer ejendomme under kloakopland uden at overholde de under punkterne 1 – 2 nævnte betingelser, kan dette afhængigt af de konkrete omstændigheder være i strid med lovgivningen.
Det er de kommunale tilsynsmyndigheder i Statsforvaltningen under Økonomi- og Indenrigsministeriet, der har kompetencen til at vurdere, om kommunerne handler i overensstemmelse med lovgivningen.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.