Spørgsmål

Hvem der har oprydningspligten i de situationer, hvor et skybrud har medført, at en kommunal vej oversvømmes af toiletpapir, brugte toiletartikler m.v. som følge af, at spildevandsledningerne løber over? 

DANVAs vurdering

Som vejmyndighed i henhold til vejloven er kommunen forpligtet til at sikre, at det kommunale vejnet er rengjort og forsvarligt vedligeholdt. Det er DANVAs vurdering, at denne renholdelses- og vedligeholdelsespligt bl.a. omfatter de situationer, hvor en kommunal vej oversvømmes af spildevand som følge af, at kloaknettet ikke har kunne håndtere store mængder nedbør i forbindelse med et skybrud.

Uagtet, at spildevandet og evt. medfølgende toiletartikler m.v. hidrører fra spildevandssystemet, er det DANVAs opfattelse, at et spildevandsselskab ikke har pligt til at oprydde, eller at bekoste en oprydning af, en kommunal vej, der oversvømmes som følge af et skybrud. Denne pligt påhviler kommunen alene som vejmyndighed i henhold til vejloven.

Denne konklusion forudsætter, at der ikke er noget at bebrejde spildevandsselskabet i forbindelse med oversvømmelsen. Skyldes oversvømmelsen f.eks. ikke skybruddet alene, men forkert dimensionering af ledninger, manglende vedligeholdelse eller andre forhold, der kan tilskrives spildevandsselskabet, vil spildevandsselskabet potentielt kunne blive pålagt at erstatte kommunens udgifter i forbindelse med oprydningen.

Uddybende svar

Forholdet til kommunen

Lov om offentlige veje m.v. (herefter ”Vejloven”) beskriver de forpligtelser og rettigheder, som påhviler staten og kommunerne som vejmyndigheder for hhv. de statslige og kommunale veje.

Det følger bl.a. af Vejlovens § 8, stk. 1, at det er vejmyndighedens ansvar ”… at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver”. Det påhviler endvidere vejmyndigheden at ”sørge for renholdelse” på offentlige veje og stier, jf. lovens § 62, stk. 1.

For så vidt angår sidstnævnte bestemmelse fremgår følgende af lovforarbejderne:

”Forslagets stk. 1 viderefører den gældende renholdelseslovs § 2, stk. 1. Bestemmelsen er udtryk for, at vejmyndigheden har ansvaret for og afholder udgifterne til snerydning, foranstaltninger mod glat føre og renholdelse af sine offentlige veje og offentlige stier.”

Den pågældende kommune har i dets regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser angivet følgende vedr. kommunens foranstaltninger til renholdelse af veje:

”Renholdelse af arealer på offentlige veje, stier og pladser foretages af kommunen efter en fastlagt plan, og i øvrigt når særlige forhold gør det påkrævet.

Der henvises til den til enhver tid foreliggende plan herfor, se bilag D.

Uden for by og bymæssig bebyggelse omfatter vejbestyrelsens renholdelsesforpligtigelse – bortset fra parkerings- og rastepladser o.l. – alene den for færdselssikkerheden nødvendige renholdelse.”

Kommunen har oplyst, at regulativet forventes opdateret i løbet af vinteren 2019. 

Baseret på DANVAs forståelse af Vejloven samt kommunens eget regulativ på området, er det klare udgangspunkt således, at pligten til at foranstalte og bekoste oprydningen af kommunale veje til enhver tid påhviler kommunen alene.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke findes særregler i spildevandslovgivningen eller i øvrigt, som taler for, at dette udgangspunkt kan fraviges for så vidt angår situationer, hvor oprydningen er nødvendiggjort af spildevandsoversvømmelser som følge af skybrud. Også i disse situationer vil det således være kommunen – og ikke spildevandsselskabet – der skal foranstalte og bekoste oprydningen på den kommunale vej.

Hvis oversvømmelsen af den kommunale vej ikke alene skyldes skybruddet, men tillige et forhold, som spildevandsselskabet er ansvarlig for, vil kommunen dog efter omstændighederne kunne rette et erstatningskrav mod spildevandsselskabet til dækning af oprydningsudgifterne. Sådanne ansvarspådragende forhold vil f.eks. kunne være forkert dimensionering af ledninger, manglende vedligeholdelse eller anden tilsidesættelse af pligter, der påhviler forsyningsselskabet i henhold til lovgivningen.

Det oplyses, at rørene er lagt i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, der gjaldt ved rørenes nedlægning for ~50 år siden, og at de i øvrigt er tilstrækkeligt vedligeholdt. På den baggrund vurderer DANVA ikke, at der er nogen umiddelbar risiko for at ifalde et erstatningsansvar over for kommunen i den konkrete sag.

Forholdet til grundejerne

Kommunen vil som ansvarlig vejmyndighed – alt afhængig af de konkrete omstændigheder – kunne ifalde et erstatningsansvar over for trafikanter og andre, som lider skade som følge af manglende forsvarlig vedligeholdelse af kommunale veje. Dette erstatningsansvar har dog historisk ikke været udstrakt til at omfatte oversvømmelsesskader på naboejendomme som følge af forsømt renholdelsespligt.

Sådanne sager vil derfor skulle rejses med henvisning til de naboretlige regler, og her vil vejens forhold og vedligeholdelse i øvrigt indgå som en del af vurderingen. I den juridiske litteratur indgår den såkaldte ”tålegrænse” som et centralt moment i vurderingen af, om en kommune vil kunne ifalde et erstatningsansvar for oversvømmelsesskader:

”Tålegrænsen er igen central, idet ikke enhver afledning af regnvand fra vejen giver grundlag for et naboretligt krav. Det bør dog fremhæves, at tålegrænsen normalt må anses for overskredet, når der sker egentlige oversvømmelser af ejendomme med vand fra vejen. Man skal som grundejer med andre ord ikke tåle at blive oversvømmet med overfladevand fra den nærliggende vej. 

I fravær af egentlige oversvømmelsesskader med dertil knyttede tab vil målet med en naboretlig sag typisk være at gennemtvinge, at der udføres sådanne tiltag, at generne ved vandafledningen reduceres eller fjernes” (Malene Hannibal m.fl., Klimaændringer i juridisk perspektiv, 2011, s. 183)

DANVA har ikke kendskab til praksis fra Vejdirektoratet eller domstolene, som vedrører problemstillingen. Dog er det DANVAs vurdering, at en borger, som måtte mene at have et naboretligt krav på enten erstatning eller gennemtvingelse af foranstaltninger, under alle omstændigheder vil skulle rette sådant krav mod kommunen som vejmyndighed.

Hvis oversvømmelsen helt eller delvist kan tilskrives forhold, som spildevandsselskabet er ansvarlig for (jf. ovenfor), vil spildevandsselskabet dog potentielt kunne blive mødt med (i) et erstatningskrav direkte fra grundejeren eller (ii) et regreskrav fra kommunen, i det omfang kommunen har kompenseret grundejeren.

Som nævnt ovenfor er der imidlertid intet i det beskrevne hændelsesforløb, der indikerer en risiko for, at I vil kunne ifalde hverken et direkte eller indirekte erstatningsansvar i dette tilfælde.

En mulig langsigtet løsning til generel forebyggelse af problemet kunne være – som det også fremgår af en pressemeddelelse fra DANVA fra 12. juli 2019  – at separatkloakere i de særligt udsatte områder.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.