Spørgsmål

Hvad er reglen, når en fællesledning laves om, og der etableres separatkloak i stedet?

  • Skal vandselskabet aftage spildevand fra samme niveau som fællesledningen lå i, og dermed sikre afledning af spildevand fra kælder de steder, hvor der på nuværende tidspunkt også er afløb?
  • Eller kan vandselskabet etablere spildevandskloakken i højere niveau, således at grundejeren selv skal sørge for at aflede spildevand fra kælderplan til den nye – og nu højere – spildevandskloak?

DANVAs vurdering

Vandselskabet er ikke forpligtet til at etablere en separatkloak i samme niveau, som den hidtidige fællesledning lå i ved ændring fra fællesledning til separatkloak.

Uddybende svar

1. I vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (VEJ. nr. 12414 af 01/01/2001), fremgår vandselskabets forsyningspligt som toleddet. Dels følger det af miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, at det påhviler vandselskabet at føre stik frem til grundgrænsen. Således skal vandselskabet afholde udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. frem til grundgrænsen. Derimod er grundejeren selv forpligtet til at afholde udgifterne til udførelse og vedligeholdelse af ledninger m.v. på egen grund.

Endvidere har administrativ praksis fastslået, at grundejeren har ret til at kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation, og at dette er et led i vandselskabets forsyningspligt, jævnfør punkt 1.6 i den nævnte vejledning. Det er derfor vandselskabet, der skal afholde udgifterne til de nødvendige foranstaltninger – typisk pumper - i denne forbindelse.

Grundejerne har således ikke noget retskrav på at kunne aflede sit spildevand fra kældre ved gravitation, da dette ikke er en del af vandselskabets forsyningspligt. Den samme vurdering fremgår også af punkt 7.4 Afledning af spildevand fra kældre i bogen ”Klimaændringer i juridisk perspektiv”, Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter holm Larsen og Ellen Skodborggaard, 1. udgave, 1. oplag, Jurist- og økonomiforbundets forlag 2011.

For at kunne aflede sit spildevand fra kælder må grundejeren altså om nødvendigt selv etablere en pumpe, der kan pumpe spildevandet op til stueplan. Herefter kan spildevandet afledes fra stueplan ved gravitation til den offentlige kloak.

2. Efter DANVAs vurdering har vandselskabet heller ikke pligt til at aflede spildevand fra kældre i den situation, hvor et fælleskloakeret område separatkloakeres og der som følge heraf opstår en situation, hvor nogle grundejere, der før kunne aflede spildevand ved fra kældre ved gravitation, så bliver nødt til at pumpe spildevandet op i stueplan for at kunne aflede det til spildevandskloakledningen.


Vi henviser i den forbindelse til en dom fra december 2010 i Hjørring byret (MAD 2010.2686), hvor et vandselskab fik medhold i, at det ikke var forpligtet til at vedligeholde en pumpe, der pumpede regnvand/drænvand fra kælderen til vandselskabets regnvandsledning, selv om kommunen før selskabsgørelsen af kloakforsyningen havde etableret og efterfølgende drevet og vedligeholdt den pågældende pumpe. Retten lagde i dommen vægt på, at vandselskabet kun havde pligt til at modtage spildevand fra stueplan ved gravitation og derfor med en passende frist var berettiget til at overdrage drift og vedligeholdelse af pumpen til grundejer.

3. Som det fremgår af afsnit 7.4 i bogen nævnt under punkt 1 kan nogle grundejere dog have indrettet sig gennem længere tid på, at de kan aflede spildevand fra kælder ved gravitation. Derfor anbefaler DANVA, at de relevante parter på spildevandsområdet – kommuner, spildevandsselskaber og selskabernes kunder – sørger for en tilstrækkelig og hensigtsmæssig kommunikation og informationsudveksling, når der sker ændringer af kloakeringsforholdene. Eksempelvis ved i forbindelse med påbud om separatkloakering at gøre grundejere opmærksom på, at der kan være risiko for, at spildevand muligvis ikke længere vil kunne afledes ved gravitation fra kældre og at det i givet fald vil være grundejernes ansvar at etablere og drive en pumpe. Det er også vigtigt, at der er god kommunikation og fælles forståelse mellem kommunens tekniske forvaltning og vandselskabet, således at den tekniske forvaltning eksempelvis udsteder byggetilladelser, der afstedkommer fejlkoblinger, unødige risici for opstuvninger i kloakken mv. Endelig kan en orientering om tekniske foranstaltninger grundejere kan tage i brug for at modvirke en opstuvning i kældre også være hensigtsmæssig.

4. Den under punkt 3 nævnte kommunikation og informationsudveksling kan sandsynligvis have betydning for vurdering af ansvars- og byrdefordelingen, hvis grundejere måtte søge at gøre et erstatningsansvar gældende overfor et vandselskab i forbindelse med opstuvning af spildevand i kældre. Retspraksis viser dog, at der skal en hel del til, før et vandselskab bliver kendt erstatningsansvarlig for opstuvning af spildevand på kundernes ejendom. Det fremgår således blandt andet af retspraksis, at kunderne ikke har krav på, at opstuvninger aldrig forekommer, samt at vandselskaber skal have udvist forsømmelighed og uagtsomhed i et betydeligt omfang – med et juridisk udtryk have handlet culpøst – for at blive pålagt erstatningsansvar. Se punkt 7.4 Afledning af spildevand fra kældre og punkt 8.4 Erstatningsansvar for dimensionering af spildevandsledninger i den under punkt 1 omtalte bog.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?