Spørgsmål

Spørgsmål 1:

Banedanmark leder regnvand til en af spildevandsselskabets ledning. Skal de betale vejbidrag for det?

Spørgsmål 2:

Er et spildevandsselskab forpligtet til at etablere pumpning, hvis en lovlig afledning af regnvand ikke længere kan tilledes ved gravitation, som følge af en af spildevandsselskabet foretaget ledningsomlægning? Og hvilket niveau er spildevandsselskabet forpligtede til at modtage regnvand fra – eller er det vejejer, der i alle tilfælde selskab sørge for tilslutning til spildevandsselskabets ledning?

DANVAs vurdering

Spørgsmål 1:

Da jernbaner ikke er omfattet af spildevandsbetalingsloven § 2 a, stk. 11, kan spildevandsselskabet ikke opkræve vejbidrag for det regnvand Banedanmark leder til spildevandsselskabets ledning.

Spørgsmål 2:

Som udgangspunkt er spildevandsselskabet forpligtet til at sørge for, at grundejeren kan aflede regnvand fra stueplan ved gravitation. Hvis en grundejer før ledningsomlægning har kunne aflede fra et lavere niveau, vil det bero på en konkret vurdering, om spildevandsselskabet er forpligtet til fortsat at aflede fra dette niveau.
Henset til at der i det konkrete tilfælde er tale om jernbanearealer, er det imidlertid DANVAs vurdering, at spildevandsselskabet ikke er forpligtet til at bekoste pumper, såfremt Banedanmark efter ledningsomlægningen ikke kan aflede regnvand fra samme niveau som tidligere.

Uddybende svar

Spørgsmål 1:

Vejbidrag

Spildevandsselskabet har efter spildevandsbetalingsloven (lbk nr. 633 af 07/06/2010) § 2 a, stk. 11, mulighed for at opkræve vejbidrag for kommunale veje og private fællesveje. Spørgsmålet er om jernbaner er omfattet af ”veje” i henhold til bestemmelsen.

Det følger af bestemmelsens ordlyd, at den alene vedrører veje. Endvidere er ordlyden tydelig og efterlader som udgangspunkt intet rum til fortolkning af ”veje”. Det kan derfor modsætningsvis sluttes, at jernbaner ikke er omfattet af bestemmelsen.

Dertil omtaler spildevandsbetalingsvejledningen (vejl nr. 12414 af 01/01/2018) afsnit 6 om vejbidrag ikke bestemmelsen vej-begreb, herunder hvorvidt jernbaner er omfattet heraf. Derimod skelner vejledningen flere steder mellem veje og jernbaner, se fx skema s. 70. 

Da det hverken ud fra loven eller vejledningen kan tolkes, at jernbaner er omfattet af § 2 a, stk. 11, kan der altså ikke kræves vejbidrag herfor.

DANVA er i øvrigt ikke bekendt med retspraksis, som vedrører spørgsmålet.

Vandafledningsbidrag

Efter spildevandsbetalingsloven § 2 a, stk. 1, kan spildevandsselskaber opkræve vandafledningsbidrag af spildevand og vand, der kan sidestilles med spildevand. Det fremgår af BL § 2 a, stk. 2, at der ikke skal betales vandafledningsbidrag for afledning af tag- og overfladevand, der ikke kan genanvendes. 

Ifølge spildevandsbekendtgørelsen (bek nr. 1469 af 12/12/2017) er tag- og overfladevand defineret i § 4, stk. 3, som regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Dertil kræves det, at regnvandet ikke indeholder andre stoffer end, hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer.

Ud fra ordlyden af spildevandsbetalingsloven § 2a, stk. 2, hvoraf ordet ”jernbaner” specifikt fremgår af ordlyden, sammenholdt med spildevandsbekendtgørelsen § 4, stk. 3, må det omhandlende regnvand anses for overfladevand, forudsat at regnvandet ikke er forurenet.

Der kan derfor ikke kræves vandafledningsbidrag af det regnvand Banedanmark leder til spildevandsselskabets ledninger.

Retspraksis støtter i øvrigt op om denne tolkning.
I dom fra 2008 afsagt af Østre Landsret gjorde Banedanmark gældende, at spildevandsselskab ikke var berettiget til at kræve Vandafledningsbidrag og spildevandsafgift for den vandmængde, der bliver afledt fra de i sagen omhandlende jernbanearealer. Østre Landsret fandt ikke, at spildevandsselskabets opkrævning var berettiget, da retten fandt, at det i sagen omhandlede regnvand skulle anses for overfladevand efter spildevandsbetalingsloven § 2 a, stk. 2, sammenholdt med spildevandsbekendtgørelsen § 4, stk. 3.

Tilslutningstilladelse

Det bemærkes, at Banedanmark principielt skal have en tilslutningstilladelse før afledning af regnvand til spildevandsselskabets ledning er lovlig. Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at give tilladelsen.

Spørgsmål 2:

Pligt til afledning ved gravitation

Ifølge miljøbeskyttelseslovens (lbk nr. 1121 af 03/09/2018) § 28, stk. 4, og spildevandsbekendtgørelsens kap. 5, gælder der for grundejerne en tilslutningsret og -pligt. Grundejeren har herefter en pligt og ret til at tilslutte sig kloaksystemet, såfremt stikledning til kloaksystemet er ført frem til grundgrænsen.

Ifølge spildevandsselskabernes forsyningspligt følger det af spildevandsvejledningens pkt. 1.6, at det

”I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation, og at det som et led i kloakforsyningens forsyningspligt er kloakforsyningen, der skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation.” 

Det betyder modsætningsvist, at grundejeren i tilfælde, hvor der ikke kan ske afledning fra stueplan, selv er forpligtet til at få afledt spildevand herfra. Grundejeren må i den forbindelse selv bekoste og etablere en pumpe. 

For den nærmere definition af stueplan se her.

Hvis spildevandsledningerne før omlægningen har været nedgravet så langt nede, at det har været muligt at aflede ved gravitation fra et lavere niveau end stueplan, må det bero på en konkret vurdering, om spildevandselskabet er forpligtet til at aflede fra dette niveau efter ledningsomlægning.
I vurderingen bør på den ene side indgå borgernes berettiget forventninger, idet grundejerne har indrettet sig efter ledningernes placering. På den anden side forekommer det ikke rimeligt, at borgerne har et retskrav på at få afledt fra et lavere niveau.

Det konkrete tilfælde

I det konkrete tilfælde er det spildevandsselskabet, der foretager en ledningsomlægning. Ud fra den betragtning, at grundejerne har indrettet sig efter ledningernes tidligere placering, kan det på den ene side anføres, at det er for byrdefuldt at pålægge grundejerne at foretage de nødvendige foranstaltninger, så regnvand stadig kan tilledes ved gravitation. Det betyder omvendt, at spildevandsselskabet skal foretage og bekoste de nødvendige foranstaltninger, så afledning stadig kan ske ved gravitation efter ledningsomlægning, herunder etablering af pumper.
På den anden side er der i det konkrete tilfælde tale om jernbanearealer. Disse er typisk under stueplan. Henset til udgangspunktet, som fremgår direkte af vejledningen, hvorefter spildevandsselskaber alene er forpligtet til at sørge for grundejers afledning ved gravitation fra stueplan, mener DANVA ikke, at spildevandsselskabet er forpligtet til at etablere pumper, såfremt det ikke længere er muligt for Banedanmark at aflede ved gravitation efter ledningsomlægningen.

Påbud

Det fremgår af vejledningens pkt. 7.5.2, at kommunalbestyrelsen kan pålægge grundejerne at bekoste de nødvendige ændringer for tilslutning til spildevandsselskabets anlæg ved ændring af fysiske forhold ved spildevandssystemer.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.