Forsyningspligt - toiletvogn - bortskaffelse af spildevand ved kraftige regnhændelser

Spørgsmål

En grundejer i et spildevandskloakeret opland kommer i forbindelse med en langvarig regn over flere dage ud for, at toilet og andre afløb ikke kunne bruges over en periode på omkring 3 dage, fordi kloaksystemet var helt fyldt op med vand. Der er efter det oplyste tale om afløb i stueplan for den pågældende ejendom.

Er spildevandsselskabet i denne situation forpligtet til at stille en toiletvogn med toilet og vaskefaciliteter til rådighed? 

DANVAs vurdering 

Spildevandsselskabet er efter DANVAs bedste vurdering ikke forpligtet til at stille en toiletvogn til rådighed, da dette ikke er en del af selskabets forsyningsforpligtelse efter miljøbeskyttelseslovens § 32 b., stk. 1.

Dette svar er under forudsætning af, at spildevandsselskabets kloaksystem er etablereret i overensstemmelse med gældende regler og praksis, samt at selskabet ikke har handlet ansvarspådragende.

Uddybende svar 

Det er oplyst følgende:

• At den pågældende ejendom flere gange i løbet af 2019 har oplevet, at den ikke kunne komme af med spildevandet grundet opstuvning i kloaknettet.
• At der er tale om et spildevandskloakeret opland. Dvs. der er tale om opland, hvor der ikke må tilledes tag- og overfladevand til kloakken.
• At kloaksystemet i det spildevandskloakerede opland er etableret efter gældende regler og god praksis på etableringstidspunktet.
• At kloaksystemet har en tendens til at blive vandfyldt under skybrud eller langvarig nedbør som følge af fejlkoblinger, samt at folk i det pågældende opland letter på kloakdæksler for at bortlede regnvand fra vandlidende arealer.

1. En nærmere uddybning af spildevandsselskabers forsyningsforpligt fremgår af lovbemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens § 32 b. samt afsnit 4.4.1 Forsyningspligt i vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen fra juni 2018.

Det fremgår begge steder at forsyningspligten indebærer, at spildevandsselskabets forpligtes til at føre en ledning frem til grundgrænsen, modtage spildevandet fra ejendommen og transportere det videre til behandling samt at spildevandet skal kunne afledes ved gravitation fra stueplan under normale forhold. Hvis ikke spildevandsselskabet kan afledes ved gravitation, er spildevandsselskabet forpligtet til at sørge for afledning ved pumpe eller tryksat ledning.

Efter forsyningspligten er spildevandsselskabet altså forpligtet til at bortskaffe husspildevand, jævnfør spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 2 fra ejendomme via ledninger/kloaksystemet. Og ikke på anden vis – f.eks. ved opstilling af en toiletvogn. Der er heller ikke i bekendtgørelsen om vandselskabers tilknyttede virksomhed med tilhørende vejledning eller andre regelsæt givet adgang til, at spildevandsselskaber kan bortskaffe husspildevand på anden vis fra ejendomme end via kloaksystemet med undtagelse af de følgende nævnte situationer. De eneste situationer, hvor et spildevandsselskab kan bortskaffe husspildevand fra ejendomme på anden vis end via kloaksystemet er ved bortskaffelse fra bundfældningstanke og samletanke, jævnfør punkt 18 i vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen. Disse situationer er ikke relevante i forhold til vurderingen af den aktuelle sag.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at opstilling af en toiletvogn ikke er omfattet af et spildevandsselskabs forsyningspligt.

2. Hvis kloaksystemet er etableret efter gældende regler på etableringstidspunktet og efter god praksis, og spildevandsselskabet ikke har handlet ansvarspådragende, kan selskabet ikke forpligtes til at bekoste afledning på anden vis end gennem kloaksystemet. For de tilfælde, hvor et spildevandsselskab ikke måtte leve op til de nævnte forhold, henviser vi til punkt 4 herunder.

Til perspektivering henviser vi til DANVAs udtalelse i en anden sag: Opstuvning af spildevand på eller over terræn efter skybrud

Vi kan ikke svare på, om kommunen i den aktuelle sag har et juridisk ansvar for at stille en toiletvogn til rådighed for grundejeren.

3. I den konkrete, akutte situation hvor en grundejer ikke kan bruge toilet og andre afløb grundet langvarig regn og et vandfyldt kloaksystem, bør selskabet dog tage ud hurtigst muligt og undersøge kloaksystemet for at se, om der kan foretages afhjælpende foranstaltninger i forhold til kloaksystemet. Det kunne være f.eks. være, hvis der er sket en tilpropning. Dette vil være en ansvarlig handlemåde fra selskabets side og mindske risikoen for, at selskabet pådrager sig et eventuelt erstatningsansvar, jævnfør punkt 4. Desuden kan et sådan tiltag også ses som at være en del af selskabets forsyningspligt, jævnfør punkt 1.

På lidt længere sigt – altså snarest muligt efter den akutte situation – bør spildevandsselskabet og kommunen sammen finde ud af, hvorledes problemet løses. Den gode løsning vil være teknisk hensigtsmæssig, kunne gennemføres med færrest mulige omkostninger og være i overensstemmelse med det offentligretlige proportionalitetsprincip; dvs. den er ikke er unødigt ressourcekrævende og omkostningstung i forhold til det formål, der søges opfyldt. Afhængigt af de konkrete omstændigheder kan følgende tiltag overvejes:

1. Etablering af grøfte eller render til bortledning af regnvand efter vandløbslovens bestemmelser. Dette kunne være et privat eller offentligt vandløb og dermed finansieret af grundejerne eller af kommunen. Dette tiltag vil alt andet lige være meget billigere end at lave en separatkloakering.
2. Information – eventuelt med påbud som opfølgning – til grundejerne om udbedring af eventuelle fejlkoblinger af regnvand til spildevandskloakken samt at det både er uhensigtsmæssigt og ulovligt at tillede regnvand til en spildevandskloak ved at lette dæksler mv. Den ulovlige tilledning kan give opstuvninger hos naboer, besværliggøre brug af toilet og andre afløb, samt give risiko for sundhedsfare og forurening af miljøet. Spildevandsselskabet kan deltage i informationsarbejdet. Hvis påbud bliver nødvendige, skal disse gives af kommunen. For så vidt angår fejlkoblinger vil et påbud kunne gives efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, se MAD 2005.733.
   Måske vil information og påbud kunne medføre en tilstrækkeligt mindre belastning af kloaksystemet under langvaring regn eller ekstrem regn.
3. Hvis det er få ejendomme, der er belastede, kan en løsning også være at etablere en pumpe eller trykledning på de berørte ejendomme, således at spildevandet rent teknisk hindres fra at stuve op på ejendommene.
4. Endelig kunne det være en mulighed at lade det spildevandskloakerede opland overgå til at være et separatkloakeret opland. Dette vil dog være en dyr og ressourcekrævende løsning. I den forbindelse skal vi nævne, at en kommune ikke har hjemmel til at påbyde et spildevandsselskab at skifte og udføre et nyt kloakeringsprincip for at allerede eksisterende kloakopland, f.eks. fra spildevandskloakeret til separatkloakeret. Vi henviser til de specifikke lovbemærkninger til miljøbeskyttelseslovens § 32 b. (bemærkningerne til § 4, nr. 5 i lovforslaget), hvor det også fremgår at påbuddene ikke må unødigt bebyrdende for et spildevandsselskab.

4. Hvis et spildevandsselskab har handlet ansvarspådragende ved at underdimensionere sine kloakker, ved utilstrækkelig vedligeholdelse eller på anden vis, vil selskabet måske kunne blive forpligtet til at dække omkostninger til bortskaffelse af spildevandet på anden vis end gennem kloaksystemet, f.eks. ved brug af en toiletvogn.

Situationen kunne være den, at grundejeren i det spildevandskloakerede opland i flere dage ikke kunne bruge sit toilet (og eventuelle andre afløb) og kloaksystemet ikke kan aflede grundet spildevandsselskabets manglende vedligehold af kloaksystemet og grundejeren selv bekoster en toiletvogn. I en sådan situation kan det hævdes, at spildevandsselskabet har handlet ansvarspådragende (culpøst), at grundejeren har lidt et økonomisk tab (omkostninger til toiletvognen), samt at der er en årsagssammenhæng mellem spildevandsselskabets utilstrækkelige vedligehold og grundejerens økonomiske tab. Dermed ville betingelserne muligvis kunne anses for at være opfyldte for, at spildevandsselskabet skulle dække omkostningerne til en toiletvogn. Se også DANVAs udtalelse i en anden sag: Spildevandsforsyningens erstatningsansvar for skader på sommerhuse udløst af ulovlig tilledt overfladevand

Efter det oplyste svarer den beskrevne situation ikke til situationen i den aktuelle sag. Blandt andet er det som tidligere nævnt i den aktuelle lagt til grund, at spildevandssystemet overfyldt med vand grundet fejlkoblinger og ulovlig tilledning af regnvand på/fra privat ejendom.

Ud over at de nævnte ansvarspådragende handlinger kan medføre et erstatningsansvar ville de nævnte handlinger også være kunne siges at indebære, at selskabet ikke – eller højst delvist – opfylder sin forsyningspligt, jævnfør punkt 1.

I forlængelse heraf skal selskabet efter vores vurdering snarest muligt gøre det nødvendige for at rette op på de problematiske forhold, f.eks. ved at øge vedligeholdelsesfrekvensen eller om nødvendigt øge kapaciteten i kloaksystemet, hvis det ikke er dimensioneret efter gældende regler eller god praksis.

Bemærk, at alle ovenstående vurderinger alene er juridiske. Hvor vidt kommunen eller vandselskabet som en service måtte vælge at stille en toiletvogn til rådighed for grundejeren i denne situation, kan vi ikke gå nærmere ind i her.