Spørgsmål

Er et spildevandsselskab ansvarlig for skader på privat ejendom som følge af opstuvning af spildevand fra kloaksystemet på terræn efter skybrud?

DANVAs vurdering

Hvis kloaksystemet er dimensioneret i overensstemmelse med gældende regler og praksis, vil spildevandsselskabet som udgangspunkt ikke være erstatningsansvarligt for skader på privat ejendom som følge af opstuvning af spildevand på terræn i forbindelse med skybrud. Dette gælder også i det tilfælde, hvor oversvømmelsen skyldes overløb fra kloak på kommunal vej.

Uddybende svar

Opstuvning på ejendommen

De følgende vurderinger er foretaget med afsæt i bogen ”Klimaændringer i juridisk perspektiv”, DJØFs Forlag, 2011, se fra side 159 og frem.

Det er som udgangspunkt en grundejers eget ansvar at sørge for afledning af spildevand fra kælderen, mens spildevandsselskabet har pligt til at bortlede spildevandet fra og med stueplan.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt et spildevandsselskab kan pålægges erstatningspligt for opstuvninger, er den ledende dom på området Østre Landsret afgørelse i U 1987.258 H.

I sagen var en række kældre blevet oversvømmet, idet et meget kraftigt regnskyl havde medført, at et spildevandsanlæg ikke på tilstrækkelig vis var i stand til at bortlede vandet. Grundejernes forsikringsselskab anlagde efterfølgende sag mod Greve Kommune med påstand om, at kommunen som følge af et utilstrækkeligt dimensioneret kloaksystem skulle erstatte forsikringsselskabet dets udgifter for vandskader til de berørte ejere. 

Landsretten flertal frifandt Greve Kommune med følgende begrundelse:

”Som nævnt i [landsrettens dom] må det lægges til grund, at kloaksystemet var dimensioneret i overensstemmelse med sædvanlig praksis, og at området i 1981 var udbygget i et mindre omfang og på en anden måde, end det var forudsat ved landvæsenskommissionens behandling af sagen, om hvilken der i øvrigt intet nærmere er oplyst for Højesteret. Efter de beregninger, det nu er blevet muligt at foretage, må det antages, at navnlig regnbassin G ville have forhindret oversvømmelsen, hvis det havde været opført som oprindeligt planlagt. Den omstændighed, at kommunen under de ændrede forudsætninger med hensyn til bebyggelsen skønnede, at opførelsen af bassinet kunne udskydes nogle år, findes imidlertid ikke at kunne anses som en fejl eller forsømmelse, der kan pådrage kommunen ansvar for oversvømmelsen, som ubestridt var forårsaget af det kraftige og usædvanligt langvarige regnskyl.”

I en skriftlig tilkendegivelse af 14. april 1992 har Østre Landsret (4. afd. nr. 16/1984) med udgangspunkt i Greve Kommune-sagen udtalt følgende om det generelle ansvar for dimensionering af afløbsledninger:

”Indledningsvist bemærkes, at en kommune som udgangspunkt må være ansvarlig for, at et kommunalt afløbssystem er konstrueret og fungerer forsvarligt, således at det ikke kan give anledning til oversvømmelse af f.eks. beboelsesområder. Det kan ikke kræves, at et afløbssystem er dimensioneret således, at oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold. Men et afløbssystem må dog være dimensioneret efter sædvanlig praksis, dvs. i overensstemmelse med de normer, der er almindeligt anerkendt efter en samfundsøkonomisk afvejning af anlægsomkostningerne på den ene side og risikoen for overbelastning af afløbssystemet på den anden side. Indtræffer en oversvømmelse, der alene kan tilskrives, at et sædvanligt dimensioneret afløbssystem som helhed ikke har været tilstrækkeligt rummeligt til at aflede vandet fra et kraftigt regnskyl, er kommunen heller ikke ansvarlig herfor, jf. U 1987.258 H.”

Opsummerende konstaterer Hannibal m.fl. (side 159), at et spildevandsselskab som udgangspunkt er ansvarlig for, at dets spildevandsanlæg er korrekt dimensioneret og fungerer på en forsvarlig måde, således at der ikke sker oversvømmelser fra anlægget. På den anden side kan det ikke kræves, at et spildevandsanlæg skal dimensioneres således, at oversvømmelser under enhver tænkelig situation er udelukket.

Lidt længere fremme (side 162) anfører forfatterne i forlængelse heraf, at et spildevandsanlæg som minimum skal være dimensioneret efter sædvanlig praksis på tidspunktet for anlæggets etablering. Hvis spildevandsanlægget pga. fejl ved projekteringen ikke er dimensioneret korrekt, vil spildevandsselskabet som udgangspunkt være erstatningsansvarlig for skader forvoldt som følge heraf.

I U 1987.258 H var der kun sket oversvømmelser på kælderplanet, dvs. under terræn. Flere steder i dommen er der dog henvisninger til oversvømmelser over terræn. Lidt forsimplet mener DANVA på denne baggrund (og uden holdepunkter for andet i øvrig retspraksis), at der er gode holdepunkter for at antage, at retsstillingen er den samme for opstuvninger i kælderplan som for opstuvninger over terræn: hvis kloaksystemet er dimensioneret efter de på etableringstidspunktet gængse normer, vil spildevandsselskabet som altovervejende udgangspunkt ikke kunne pålægges at erstatte udgifter til rengøring efter oversvømmelser.

Når der er tale om skader som følge af materialesvigt/ledningsbrud, vil det dog efter den hidtidige domspraksis sandsynligvis være spildevandsselskabet som pålægges erstatningsansvaret, jævnfør side 167 – 168 i den nævnte bog.

Oversvømmelse forårsaget af overløb fra kloak i vejen

Det forekommer også, at ejendommen oversvømmes som følge af overløb fra kloak.

Kommunen vil som ansvarlig vejmyndighed – alt afhængig af de konkrete omstændigheder – kunne ifalde et erstatningsansvar over for trafikanter og andre, som lider skade som følge af manglende forsvarlig vedligeholdelse af kommunale veje. Dette erstatningsansvar har dog historisk ikke været udstrakt til at omfatte oversvømmelsesskader på naboejendomme som følge af forsømt renholdelsespligt.

Sådanne sager vil derfor skulle rejses med henvisning til de naboretlige regler, og her vil vejens forhold og vedligeholdelse i øvrigt indgå som en del af vurderingen. I den juridiske litteratur indgår den såkaldte ”tålegrænse” som et centralt moment i vurderingen af, om en kommune vil kunne ifalde et erstatningsansvar for oversvømmelsesskader:

”Tålegrænsen er igen central, idet ikke enhver afledning af regnvand fra vejen giver grundlag for et naboretligt krav. Det bør dog fremhæves, at tålegrænsen normalt må anses for overskredet, når der sker egentlige oversvømmelser af ejendomme med vand fra vejen. Man skal som grundejer med andre ord ikke tåle at blive oversvømmet med overfladevand fra den nærliggende vej. 

I fravær af egentlige oversvømmelsesskader med dertil knyttede tab vil målet med en naboretlig sag typisk være at gennemtvinge, at der udføres sådanne tiltag, at generne ved vandafledningen reduceres eller fjernes” (Malene Hannibal m.fl., Klimaændringer i juridisk perspektiv, 2011, s. 183)

DANVA har ikke kendskab til praksis fra Vejdirektoratet eller domstolene, som vedrører problemstillingen. Dog er det DANVAs vurdering, at en borger, som måtte mene at have et naboretligt krav på enten erstatning eller gennemtvingelse af foranstaltninger, under alle omstændigheder vil skulle rette sådant krav mod kommunen som vejmyndighed.

Hvis oversvømmelsen helt eller delvist kan tilskrives forhold, som spildevandsselskabet er ansvarlig for (jf. ovenfor), vil spildevandsselskabet dog potentielt kunne blive mødt med (i) et erstatningskrav direkte fra grundejeren eller (ii) et regreskrav fra kommunen, i det omfang kommunen har kompenseret grundejeren.

I øvrigt

Til inspiration vil vi i øvrigt henvise til DANVA pressemeddelelse af 12. juli 2019: Husejere kan selv være med til at sikre sig mod skybrud

 

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.