Spørgsmål

Findes der afgørelser, hvor der er givet afslag på placering af regnvandsbassiner i § 3-områder -eller hvor der er meddelt dispensation hertil, evt. på vilkår om, at der etableres erstatningsområder?

Svar

Retsgrundlag: Det følger af § 65, stk. 2, i naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 240 af 13/03/2019), at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra det generelle forbud mod at foretage ændringer i § 3-natur.

Det er helt sædvanligt i kommunal dispensationspraksis, at der i dispensationstilfældene stilles vilkår om etablering – og bekostning - af erstatningsnatur. Om betalingsspørgsmålet, henvises til DANVAs tidligere besvarelse på området.

Afslag på dispensation

To afgørelser fra Naturklagenævnet, hvor der meddeles afslag på dispensation, illustrerer, at der føres en restriktiv praksis. Der skal således foreligge en særlig situation, før der gives dispensation til etablering af et regnvandsbassin i et § 3-område.

MAD 2001.433 vedrører en sag, hvor et amt havde meddelt dispensation til etablering af et 30x15 m regnvandsbassin i et § 3-område, ved siden af en å. Amtet havde vurderet, at det nødvendige anlæg var acceptabelt bl.a. henset til bynær placering, engens beskedne botaniske betydning m.v.

Naturklagenævnet udtalte enstemmigt, at et indgreb af den omhandlede størrelse i en fersk eng, der var en del af et vigtigt naturområde, måtte forudsætte væsentlige samfundsmæssige grunde eller andre tungtvejende hensyn.

Nævnet lagde til grund, at regnvandsbassinet var nødvendigt for at forbedre vandkvaliteten i åen, men at en dispensation måtte forudsætte, at der ikke var andre acceptable løsninger. Nævnet fandt, at en af klagerne fremsat alternativ placering, var betydeligt mere hensigtsmæssig ud fra naturmæssige og landskabelige betragtninger. Det var ikke afgørende, at der var tale om en lidt dyrere løsning. Naturklagenævnet omgjorde herefter amtets tilladelse til et afslag. 

MAD 2018.404 vedrører en sag, hvor en kommune havde meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til et vandselskab, til bl.a. etablering af bassiner i form af tre konstruerede vådområder med omliggende volde på beskyttet hede og mose. Projektet ville reducere tilledning af forurenede stoffer i Gudenåen betydeligt, da disse ville blive aflejret i vådområderne. Det fremgik af ansøgningen om dispensation, at projektet var valgt frem for en alternativ løsning etableret uden for beskyttet natur, idet den valgte løsning vurderedes at være ca. 14 mio. kr. billigere. Kommunen begrundede navnlig dispensationen med, at ekstraomkostningerne ved at placere regnvandsbassinerne uden for § 3-beskyttet natur ville være i strid med proportionalitetsprincippet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at projektet medførte et betydeligt indgreb i beskyttet natur, der i lang tid havde ligget uudnyttet hen, og at dispensation derfor krævede væsentlige samfundsmæssige grunde eller tungtvejende hensyn. Nævnet fandt, at projektet ikke havde en nødvendig væsentlig samfundsmæssig interesse, der kunne begrunde dispensation. Nævnet lagde vægt på, at regnvandsbassiner er almindelige anlæg, der i stort omfang etableres til håndtering af regnvand over hele landet, at der var en alternativ placeringsmulighed for netop dette projekt, der kunne opnå samme formål, og at den alternative placering var betydeligt mindre indgribende i § 3-beskyttet natur. Ifølge nævnet ville meromkostninger ved den alternative placering ikke gå ud over, hvad der kunne anses for proportionalt. Dispensation ville endvidere medføre risiko for en utilsigtet præcedensvirkning. På denne baggrund ændrede et enigt nævn, dispensationen til et afslag.

Miljøstyrelsen henviser til denne sag i Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper (vejl. 2019-12-19 nr. 10226), pkt. 3.7.9.

I begge sager fremgår det, at der må foreligge ”væsentlige samfundsmæssige grunde eller andre tungtvejende hensyn” og at en meromkostning – selv en forholdsvis høj meromkostning – ikke i sig selv kan begrunde, at der meddeles dispensation. Det er afgørende for vurderingen, om der findes andre acceptable løsninger, som udgør et mindre indgreb i beskyttet natur.

Meddelelse af dispensation

På Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside kan man finde en række afgørelser vedrørende regnvandsbassiner i § 3-områder, men tvisten i sagerne vedrører f.eks. udledningstilladelse eller dispensation fra en fredningsdeklaration – og altså ikke dispensation. I flere af disse sager, indgår det dog som et moment, at der er meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, uden at det dog behandles som en særskilt problemstilling.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2013 vedrører dog netop meddelelse af dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. En kommune ønsker at omlægge et område, hvor der løber en kommunal vej. Vejen er karakteriseret ved kraftige kurvefald, med deraf følgende dårlige oversigtsforhold og mange uheld. Omlægningen skal således sikre bedre trafiksikkerhed og forbedre forholdene for trafikanter langs vejen. I forbindelse med projektet, søger kommunen om inddragelse af et moseareal til vej og regnvandsbassin. Dele af området består af § 3-område, hvorfor projektet kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Kommunen meddeler dispensation hertil, blandt andet på vilkår om etablering af erstatningsnatur i form af erstatningsvandhuller og mosearealer. Afgørelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, men under behandlingen for klagenævnet, har vejprojektet ændret sig, således at der ikke længere skal etableres et regnvandsbassin. Dette forhold bliver derfor ikke behandlet i nævnet, som dog stadig skal tage stilling til dispensation til andre indgreb i § 3-natur.

Klagenævnet stadfæster kommunens afgørelse og henviser i den forbindelse til lovbemærkningerne til dispensationsadgangen. Heraf fremgår det, at specielle samfundsmæssige, herunder især nationale interesser, i den konkrete sag vil kunne medføre en forskydning af den vægt, der tillægges de naturbeskyttelsesmæssige hensyn. I den konkrete sag, er det hensynet til trafiksikkerhed og forbedring af forholdene for trafikanter langs vejen, der retfærdiggør dispensationen.

 

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.