Spørgsmål

  1. Har kommunen hjemmel til at regulere, begrænse eller forhindre etablering af private spildevandsanlæg, f.eks. for at sikre at spildevandsselskabet får tilslutningsbidrag for alle nye udstykninger/ejendomme?
  2. Skal kommunens regulering ske igennem lokalplanlægning, spildevandsplan eller afgørelser efter byggelov?
  3. Kan kommunen pålægges økonomisk ansvar for private spildevandsanlæg som misligholdes eller hvor lavets medlemmer ikke kan eller vil betale for at holde anlægget i lovmæssig stand?
  4. Hvad kan spildevansselskabet gøre for at sikre at der er tilstrækkelig styring og kontrol med fremtidige private spildevandsanlæg/laug?
  5. Hvad gør spildevansselskabet med de eksisterende private spildevandsanlæg – kan vi skabe overblik, og kræve vedtægter fra laugene? Er der en forældelsesfrist i forhold til at kræve lovliggørelse?
  6. Har spildevandsselskabet pligt til at føre stik frem til ejerlejligheder på samme matrikel?

DANVAs vurdering


Ad 1:

Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal være mulighed for at etablere et fællesprivat anlæg og kan dermed også begrænse etablering af sådanne. Borgerne i kommunen kan fremsætte ønske herom, men kan ikke gennemtvinge dette og kommunen kan på sin side heller ikke tvinge borgere til at oprette et fællesprivat spildevandsanlæg. Kommunens spildevandsplan indeholder de nærmere retningslinjer for, hvordan kommunen træffer konkrete afgørelser på området. Det fremgår af spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsens spildevandsplan skal indeholde oplysninger om de eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg og renseforanstaltninger i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakeringsområder samt angivelse af, om anlægget er ejet af et spildevandsforsyningsselskab eller ikke er ejet af et sådant selskab. Det bemærkes dog, at kommunalbestyrelsen ifølge bekendtgørelsens § 6, har pligt til at forhandle sit forslag til spildevandsplan med spildevandsforsyningsselskaber i kommunen, således at kommunalbestyrelsen ikke egenhændigt fastsætter og gennemfører spildevandsplanen. For en mere uddybende gennemgang henvises til spildevandsvejledningens pkt. 2.1.11, 32.2 og 3.2.2.

Ad 2:

Som udgangspunkt skal kommunalbestyrelsens regulering af private spildevandsanlæg ske gennem spildevandsplaner. Hvis ikke den eksisterende spildevandsplan hjemler mulighed for at træffe afgørelse på området, skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, som skal sendes i høring forinden endelig vedtagelse. Det skal af tillægget fremgå, at der f.eks. er adgang for kommunalbestyrelsen til at give tilladelse til et fællesprivat spildevandsanlæg på et nærmere afgrænset område.

Ad 3:

Kommunen er som miljømyndighed forpligtet til at sikre, at spildevandsforholdene er forsvarlige. Kommunen kan således give påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1. Kommunen har efter denne bestemmelse beføjelsen til at påbyde, at der foretages nødvendig forbedring eller fornyelse af et privat spildevandsanlæg. Kommunen kan ifalde et erstatningsansvar ved tilsidesættelse af disse pligter, men en nærmere stillingtagen til et sådant erstatningsansvar forudsætter et nærmere kendskab til de konkrete omstændigheder i sagen.

Ad 4:

Som behandlet oven for, har kommunen som tilsynsmyndighed mulighed for at udstede påbud for at sikre et lovligt hhv. miljømæssigt forsvarligt spildevandsanlæg. Derudover er der i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 87 mulighed for, at kommunen kan bemyndige personer til at udføre tilsynsopgaver efter miljøbeskyttelsesloven. Det er DANVAs vurdering, at også et spildevandsselskab ville kunne få en sådan bemyndigelse fra kommunen. Udnyttes denne beføjelse, har spildevandsselskabet krav på betaling for de omkostninger, der er forbundet med at udføre tilsynet, jævnfør bestemmelserne om spildevandsselskabers tilknyttede virksomhed.

Ad 5:

Spildevandslaugene skal udarbejde vedtægter og udkastet hertil skal foreligge samtidig med spildevandsplanforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter skal tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. Dette fremgår nærmere af spildevandsvejledningens punkt 3.2.  For så vidt angår spildevandslaug, som ikke har fået udarbejdet disse vedtægter, er det klare udgangspunkt, at kommunen også efterfølgende kan kræve disse vedtægter udarbejdet. Forældelsesloven omfatter fordringer, hvilket der vanskeligt kan siges at være tale om her. Vi kan ikke gå ind i spørgsmålet vedrørende krav om lovliggørelse.

Ad 6:

Nej, forsyningspligten omfatter ikke ejerlejligheder på samme matrikel.

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4 (lbk nr. 1218 af 25/11/2019), skal spildevandsselskabet føre stikledning frem til ejendommens grundgrænse i medfør af forsyningspligten. Ifølge pkt. 1.4.3 i Miljøstyrelsens vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 01/01/2001), svarer begrebet ”grundgrænse” til den enkelte ejendoms skelgrænse. Det er ifølge vejledningen, den matrikulære grundgrænse til en ejendom, der er snitflade mellem den offentlige stikledning og det private spildevandsanlæg. Kloakforsyningen skal således alene føre stik frem til skellet for den matrikulære grundgrænse for at opfylde sin forsyningspligt.

Hvad der nærmere forstås ved den matrikulære grundgrænse, fremgår af udstykningsloven (LBK nr. 769 af 07/06/2018). Ifølge § 1, består matrikelbetegnelsen for et areal af matrikelnummer og ejerlav og ifølge § 2, skal en samlet fast ejendom forstås som ”ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet”. Ifølge tinglysningsloven (LBK nr. 1075 af 30/09/2014) er også ejerlejligheder og bygning på lejet grund omfattet af begrebet ”fast ejendom”. Det er dog udstykningslovens definition, der er afgørende i forhold til forsyningspligten. Det vil sige, at der ikke er forsyningspligt til flere bygninger på én matrikel, men kun frem til matriklens grundgrænse. Når der er placeret flere ejendomme på samme matrikelnummer, er der ikke tale om et fællesprivat spildevandsanlæg, men blot internt ledningsnet.

Foreligger der sokkeludstykning, hvor skellet placeres umiddelbart ved bygningens sokkel, er der dog forsyningspligt til den enkelte sokkeludstykkede bygning.

Om hæftelsesforholdet til spildevandsselskabet, skriver Miljøstyrelsen i pkt. 2.1.7 i sin vejledning, at det er ejeren af den faste ejendom, som er pålagt at betale tilslutningsbidrag. Hvis en anden person ejer en bygning på grunden, er denne ejer dog pålagt at betale vandafledningsbidrag m.v., som hidrører fra bygningen. Herved er tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag opdelt ift. ejer af grunden og ejer af bygningen.

 

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.