Spørgsmål

Spørgsmål 1

I hvilket omfang overtager spildevandsselskabet i forbindelse med indgåelse af kontraktligt medlemskab drifts- og vedligeholdelsesansvaret fra lodsejeren for så vidt angår den del af afløbsledningen, der går fra renseløsningen og frem til recipienten (drænledningen)?

Spørgsmål 2

Hvorvidt bevirker spildevandsselskabets evt. drifts- og vedligeholdelsesansvar, at spildevandsselskabet skal betale bidrag i henhold til vandløbsloven?

Spørgsmål 3

Kan spildevandsselskabet kræve, at lodsejerens afløbsledning er i god stand inden den decentrale renseløsning etableres?

DANVAs vurdering

Spørgsmål 1

På baggrund af betalingslovens § 7, stk. 4, og vejledningen til spildevandsbetalingslovens pkt. 9.2.1 vurderer DANVA, at drifts- og vedligeholdelsesansvaret efter den valgte renseløsning påhviler spildevandsselskabet, mens drifts- og vedligeholdelsesansvaret før den valgte renseløsning påhviler ejeren.

Spildevandsselskabet har derfor i det konkrete tilfælde drifts- og vedligeholdelsespligten for selve minirensningsanlægget samt de ledninger, der går fra anlægget og frem til drænledningen.

Spørgsmål 2

Efter vandløbslovens bestemmelser om bidragspligt, kan bidragspligt alene pålægges henholdsvis ”grundejere”, ”bredsejere” og ”ejendomsejere”. Af den grund medfører spildevandsselskabets drifts- og vedligeholdelsespligt i henhold til betalingsloven derfor ikke, at spildevandsselskabet skal betale bidrag i henhold til vandløbsloven.

Spørgsmål 3

I henhold til drifts- og vedligeholdelsesansvaret som fastslået besvarelsen af spørgsmål 1, afhænger svaret af, hvilken ledningsdel, der er tale om.

Hvis der henvises til ledningen fra selve ejendommen og frem til minirensningsanlægget, kan spildevandsselskabet godt påpege evt. mangler over for grundejeren og anmode om, at disse udbedres for hans regning, således at anlægget kan fungere optimalt. Da spildevandsselskabet ikke er en myndighed, kan det dog ikke udstede et egentligt påbud, hvis grundejeren nægter at foretage udbedringsforanstaltninger. Afhængig af manglernes omfang og karakter vil kommunalbestyrelsen i disse tilfælde kunne udstede et nyt påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 30.

Hvis der henvises til ledningen fra anlægget og frem til recipienten, vil det omvendt være spildevandsselskabet, der skal bekoste de evt. istandsættelsestiltag, der måtte være nødvendige for denne ledningsdel.

Uddybende svar

Spørgsmål 1

Lov om Betalingsregler for Spildevandsforsyningsselskaber m.v. (lbk nr. 633 af 07/06/2010) (”betalingsloven”) indeholder de grundlæggende betalingsregler, som regulerer borgeres og virksomheders betaling for spildevandselskabernes håndtering af deres spildevand.

I medfør af § 30 i Lov om Miljøbeskyttelse (lbk nr. 681 af 02/07/2019) kan en kommunalbestyrelse give påbud om, at et spildevandsanlæg, der ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, eller ikke opfylder lovgivningens krav i øvrigt, skal forbedres eller erstattes af en bedre decentral renseløsning. Påbuddet skal ledsages af et tilbud om indgåelse af kontraktligt medlemskab i henhold til betalingslovens § 7 a, se hertil dennes stk. 1.

Kontraktligt medlemskab indebærer, at spildevandsforsyningsselskabet skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbuddet, mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab. Ejeren skal altså i økonomiske henseende stilles, som var han tilsluttet det fælles kloaksystem.

I forhold til udgiftsfordelingen til drift og vedligeholdelse af den decentrale renseløsning fremgår følgende af betalingslovens § 7 a, stk. 4: ”Ejeren af ejendommen afholder udgifter til ledninger på egen grund frem til den valgte spildevandsløsning. Ejeren af ejendommen afholder endvidere udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte spildevandsløsning samt udgifter til etablering og drift af bundfældningstank.” (DANVAs fremhævning)

Efter bestemmelsens ordlyd omfatter grundejerens drifts- og vedligeholdelsespligt dermed alene de ledninger, der løber frem til den decentrale renseløsning. Modsætningsvist kan det altså sluttes, at det påhviler spildevandsselskabet at varetage drift og vedligeholdelse af de ledninger, der ligger efter renseanlægget.

Denne fortolkning i overensstemmelse med Miljøstyrelsens praksis på området, se pkt. 9.2.1 i Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg

9.2.1 Spildevandsledninger

Det er ikke i loven præciseret, hvor snittet mellem grundejerens spildevandsledninger og den valgte spildevandsløsning skal lægges.

For at lave et administrativt enkelt snit bør dette snit lægges umiddelbart efter bundfældningstanken. Det er således kloakforsyningen, der skal afholde udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af eventuelle ledninger efter bundfældningstanken, uanset hvor langt fra tanken anlægget placeres, og uanset om anlægget placeres på fremmed ejendom. Grundejeren skal således alene afholde udgifter til kloakledninger frem til bundfældningstanken.

Hvis bundfældningstank ikke er nødvendig for ejendommens tilkobling til anlægget, afholder grundejeren udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af ledningen frem til renseløsningen.”

DANVA vurderer på baggrund heraf, at drifts- og vedligeholdelsesansvaret efter den valgte renseløsning påhviler spildevandsselskabet, mens drifts- og vedligeholdelsesansvaret før den valgte renseløsning påhviler ejeren.

I det konkrete tilfælde betyder dette, at spildevandsselskabet har drifts- og vedligeholdelsespligten for selve minirensningsanlægget samt de ledninger, der går fra anlægget og frem til drænledningen. 

Spørgsmål 2

Ved indgåelse af det kontraktlige medlemskab får spildevandsselskabet alene et drifts- og vedligeholdelsesansvar for selve minirensningsanlægget og de ledninger, der løber frem til drænledningen, se straks ovenfor. Spildevandsselskabet får derfor hverken helt eller delvist ejerskab til anlægget, recipienten eller ejendommen.

Vandløbsloven (lbk nr. 127 af 26/01/2017) foreskriver i § 24, at udgifterne i forbindelse med regulering, tørlægning eller sænkning af vandløb ”… afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne. Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter den nytte, foranstaltningerne har for den enkelte ejendom.” (DANVAs fremhævning)

For så vidt angår den generelle vedligeholdelse af private vandløb påhviler udgifterne hertil som udgangspunkt bredejerne, se lovens § 35, stk. 1. Vedligeholdelsen af offentlige vandløb bekostes af vandløbsmyndigheden (kommunalbestyrelsen). Som undtagelse til disse to hovedregler gælder, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan pålægge en ejer af en ejendom, der som udgangspunkt ikke er bidragspligtig, at betale et forholdsmæssigt bidrag, hvis afløbsmængden fra ejendommen forøges i en sådan grad, at arbejdet med vandløbets vedligeholdelse forøges i nævneværdig grad, se lovens § 68.

Generelt for bidragspligten efter disse bestemmelser gælder, at bidragspligt kun kan pålægges henholdsvis ”grundejere”, ”bredsejere” og ”ejendomsejere”. Spildevandsselskabets drifts- og vedligeholdelsespligt i henhold til betalingsloven medfører derfor ikke, at spildevandsselskabet skal betale bidrag i henhold til vandløbsloven, al den stund at spildevandsselskabet ikke som følge af dette ansvar er at anse for hverken grund-, breds- eller ejendomsejer i vandløbslovens forstand.

Spørgsmål 3

Besvarelsen af dette spørgsmål afhænger af, hvilken ledningsdel der med ”afløbsledning” refereres til. 

I overensstemmelse med besvarelsen af spørgsmål 1 ovenfor må det efter DANVAs vurdering forholde sig således, at drift- og vedligeholdelsespligten før minirensningsanlægget påhviler grundejeren, mens drifts- og vedligeholdelsespligten efter påhviler spildevandsselskabet.

Hvis der med ”afløbsledning” henvises til ledningen fra selve ejendommen og frem til minirensningsanlægget, vil det således være grundejeren, der er forpligtet til at vedligeholde ledningen, herunder sørge for, at ledningen stedse er i en stand, der muliggør forsvarlig tilslutning til anlægget.

Spildevandsselskabet kan således godt påpege evt. mangler over for grundejeren og anmode om, at disse udbedres for hans regning, således at anlægget kan fungere optimalt. Eftersom spildevandsselskabet ikke er en myndighed, kan det dog ikke udstede et egentligt påbud, hvis grundejeren nægter at foretage udbedringsforanstaltninger. Alt afhængig af manglernes omfang og karakter vil kommunalbestyrelsen kunne udstede et nyt påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 30.

Hvis der henvises til ledningen fra anlægget og frem til recipienten vil det omvendt være spildevandsselskabet, der skal bekoste de evt. istandsættelsestiltag, der måtte være nødvendige for denne ledningsdel. Betalingslovens § 7 a indeholder en udtømmende oplistning af de vilkår, der knytter sig til det kontraktlige medlemskab, og krav om forudgående istandsættelsesarbejder e.l. indgår ikke som en del heraf. Det er på denne baggrund DANVAs vurdering, at der ikke fra spildevandsselskabets side vil kunne stilles vilkår om, at grundejeren skal istandsætte denne ledningsdel forud for indgåelsen af det kontraktlige medlemskab.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.