Spørgsmål 

Hvilke regler gælder for huse, hvor husfacaden står i skel og skelbrønden derfor er nødt til at placeres uden for skel og dermed stå i offentligt areal? 

DANVAs vurdering 

Ifølge praksis opfattes skelbrønde ved facadebygninger som private, selvom disse er placeret uden for skelgrænsen. Heroverfor forholder Miljøstyrelsen sig tvivlsomt til denne praksis lovlighed. 

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt facadebygningers skelbrønde placeret uden for skel, skal betragtes som offentlige eller private. DANVA kan derfor ikke besvarer spørgsmålet generelt. 

DANVA anbefaler, at hvis der er mulighed for at placerer skelbrønden inden for skel, er det at foretrække, da dette er i overensstemmelse med lovgivningen, forudsat at den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning overholdes.  

Uddybende svar

Ejerskabet i praksis 
Af DANVA vejledning nr. 83 om administrativ håndtering af vand- og kloakstikledninger fremgår det af bilag 3, s. B-15, at fundamentsbrønde, tagbrønde og fedtudskillere generelt opfattes som en del af det private kloaksystem, selv om de er placeret udenfor matriklen.
I praksis opfattes en skelbrønd til facadebygninger altså som en del af det private kloaksystem, selvom den er placeret uden for skel. Herved adskiller ejerskabet af skelbrønde ved facadebygninger sig ikke i praksis fra huse, hvor det er muligt at placere skelbrønden inden for skel. 

Der henvises til s. B-15 i nævnte DANVA vejledning, hvoraf eksempler på tilslutning til facadebygninger fremgår. 

Miljøstyrelsen
I nævnte vejledning s. B-17 vurderer Miljøstyrelsen (tidligere By- og Landsskabsstyrelsen) med støtte i miljøbeskyttelseslovens (lbk nr. 1121 af 03/09/2018) § 28, stk. 4 og spildevandsbekendtgørelsen (bek nr. 1469 af 12/12/2017) § 8, at det

”Inden for offentligt kloakopland […] som udgangspunkt [er] den kommunale kloakforsyning, der står for etablering og drift af ledninger m.v. frem til grundgrænsen, mens grundejeren står for etablering og drift på egen grund.”

Heroverfor er det Miljøstyrelsens opfattelse, at dette ikke udelukker, ”at grænsen mellem den offentlige og den private kloak i visse tilfælde lovligt kan afvige fra grundgrænsen”.

Miljøstyrelsen forholder sig herved tvivlsomt til lovligheden af gældende praksis. 

Miljøstyrelsen henviser til, at udgangspunktet for vurderingen af en skelbrønds ejerskab er spildevandsplanen. Dertil påpeger Miljøstyrelsen, at dette alene er et udgangspunkt, da spildevandsplanen ikke kan stå alene i vurderingen. Miljøstyrelsen nævner, at ejerskabet 

”beror på en samlet vurdering af de konkrete forhold, herunder gamle landvæsenskommisionskendelser, tinglysninger, vedtægter for fælles private spildevandsanlæg, andre dokumenter samt betalingsforholdende ved etablering, drift og vedligeholdelse. Det er i sidste ende domstolene, der kan tage stilling til sådanne spørgsmål”.  

DANVAs vurdering
Den nævnte vejledning tager ikke direkte stilling til det omtvistede tilfælde. Endvidere forholder retspraksis sig – så vidt DANVA er bekendt - tavst om ejerskabet. Af disse grunde kan DANVA ikke give et konkret og entydigt svar. 

Uanset dette, mener DANVA, at den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning generelt skal iagttages i ejerskabsvurderingen. Der må således ikke ske vilkårlig forskelsbehandling af grundejerne i spildevandsselskabets praksis. 
I den forbindelse er det relevant at nævne, at et privat ejerskab af en skelbrønd er særligt byrdefuldt for grundejeren.

Selvom spildevandsplanen, som nævnt ovenfor, ikke kan stå alene i vurderingen, kan den være et effektivt redskab til at få afklaret ejerskabet og gøre grundejerne indforstået med spildevandsselskabets praksis.  Derfor anbefaler DANVA, at spildevandselskabet i samarbejde med kommunen forsøger at få tilfældet indarbejdet i en fremtidig spildevandsplan. 

DANVA anbefaler generelt, at såfremt der er mulighed for at placere skelbrønden inde for skel, er det at foretrække.​

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.