Spørgsmål

Et kloaksystem til håndtering af regnvand er etableret efter Siva systemet (SS). Vejbrønde med afledning til SS kan ikke aflede vandet, fordi stenfaskinerne omkring de små regnvandsledninger i SS er ved at klogge til. Vejbrøndene er anlagt på både kommunale veje og private fællesveje.
Den nuværende afledning fra vejbrønde til SS fungerer ved, at en ledning går fra vejbrøndene ind i toppen af stenfaskinen.
Problemet med vejafvandingen vil kunne løses ved, at ledningen fra vejbrøndene sluttes direkte på regnvandsledningen i SS i stedet for blot at aflede til stenfaskinen.
Hvem har ansvaret for at omlægge ledningerne til direkte tilslutning på regnvandsledningen i SS og hvem skal betale det?

DANVAs vurdering

Det fremgår ikke klart af gældende regler, hvem der har ansvaret for og skal betale omlægning af ledningerne til direkte tilslutning på regnvandsledningen i Siva systemet. Men ud fra den typiske praksis på området, myndigheders retningslinjer og de faktuelle forhold i den konkrete sag, har DANVA de følgende vurderinger:
- Det er i den konkrete sag kommunen, der har ansvaret for, at problemerne med vejafvandingen udbedres på de kommunale veje. For de fællesprivate veje er det grundejernes ansvar.
- For så vidt angår arbejdet med at etablere de nye ledninger fra vejbrønde til regnvandsledningen i stenfaskinens bund, kan dette arbejde udføres af kommunen eller vandselskabet i de kommunale veje og af grundejerne eller vandselskabet i de fællesprivate veje.
- Omkostningerne til etablering af de nye ledninger skal fordeles mellem vandselskabet på den ene side og kommunen og grundejerne på den anden side.
- Efter etablering af de nye ledninger er det kommunen eller grundejerne, der ejer den del af ledningerne, som går fra vejbrøndene og frem til stenfaskinens grænse. Den sidste del af ledningerne fra stenfaskinen til regnvandsledningen i bunden af stenfaskinen, ejes og drives af vandselskabet.

Uddybende svar

1. Efter det oplyste om den konkrete sag er det vandselskabet, der ejer og driver hele Siva systemet (SS), altså stenfaskine, ledninger fra vejbrønde øverst i faskinen og regnvandsledninger i bunden af faskinen. Vejmyndighed/vejejer ejer og driver vejafvandingsanlæggene (vejbrøndene og stikledning eller lille ledningsstump fra vejbrønde) frem til og med grænsen for stenfaskinen. De steder, hvor stenfaskine og vejbrønd er placeret tæt på hinanden er der blot en ledningsstump fra vejbrønd til stenfaskine på måske 20 cm, men andre steder kan der være tale om en stikledning på adskillige meter. Fra og med det sted hvor ledningen går ind i stenfaskinen ejes og drives den af vandselskabet.

2. Ansvars- og opgavefordelingen mellem vandselskab og vejejer som beskrevet under punkt 1 svarer efter både DANVAs og myndighedernes opfattelse til almindelig praksis i Danmark. Der henvises til de to vedhæftede udtalelser fra Vejdirektoratet (Definition af vejanlæg) (Istandsættelse af kloakker i privat fællesvej). Af udtalelserne fremgår det, at det er vejmyndigheden for offentlige veje eller ejere af private fællesveje, der skal betale etablering, drift og vedligehold af anlæg, hvis formål udelukkende eller overvejende er at bortlede vejvand. Vejbrøndene, ledningstumperne og stikledningerne nævnt under punkt 1 har netop til formål at bortlede vejvand. Der henvises også til By- og Landskabsstyrelsens (BLST ) udtalelse side B-16 i DANVA Vejledning nr. 83, ”Administrativ håndtering af vand- og kloakstikledninger”. Vejledningen kan findes på DANVAs hjemmeside – søg på ordet ”administrativ” og der vil være link til gratis download.

3. Løsningen på vejafvandingsproblemerne her og nu med at etablere en ledning direkte fra vejbrøndene i de kommunale og fællesprivate veje til regnvandsledningen i bunden af stenfaskinen vil indebære, at etableringsomkostningerne kan variere meget fra et område med vejbrønde til et andet område, da der som nævnt under punkt 1 er stor forskel på afstandene mellem vejbrøndene og stenfaskinerne i de forskellige områder.

4. Vandselskabet ønsker, at snitfladen mellem vandselskabets anlæg og vejmyndigheds/vejejers anlæg fortsat skal være stenfaskinens grænse, som nævnt under punkt 1. Dette er ud fra et synspunkt om, at vandselskabet trods stenfaskinernes delvise tilklogning stadig har brug for kunne råde over stenfaskinernes samlede volumen til at lagre regnvandet.

5. Det er kommunen, der som vejmyndighed er forpligtet til at holde sine veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver og betale for dette, jævnfør § 8, stk. 1 og 2 i lov om offentlige veje. Som det fremgår af § 8, stk. 2 og stk. 3 i nævnte lov kan vejmyndigheden dog indgå aftaler med andre juridiske personer om at lave arbejder på kommunens veje og afholde udgifter til dette.
I fællesprivate veje er det efter § 44 i lovbekendtgørelse om private fællesveje grundejerne, der har ansvaret for at holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens omfang og afholde udgifter til dette, herunder at holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Det følger af § 45 - § 49, at kommunerne kan påbyde grundejerne at få lavet det nødvendige arbejde på vejene, herunder afholde udgifter.
Problemet med den mangelfulde vejafvanding i den konkrete sag falder efter DANVAs vurdering ind under de nævnte bestemmelser i lov om offentlige veje og lovbekendtgørelse om private fællesveje.

6.  Med afsæt i punkterne 1 – 5 har DANVA følgende anbefalinger i den konkrete sag.
- Som de ansvarlige for funktionaliteten af vejafvandingen må kommunen og grundejerne samarbejde med vandselskabet om at få udbedret anlæggene, da den manglende funktionalitet skyldes tilklogning i SS, som ejes og drives af vandselskabet.
- Med hensyn til arbejdet med at etablere ledningerne kan dette varetages af vandselskaber eller af kommunen (i de tilfælde, hvor der er tale om kommunale veje) eller grundejerne (i de tilfælde, hvor der er tale om fællesprivate veje). Ud fra faglige og ressourcemæssige betragtninger vil det være vandselskabet og kommunen, der bedst vil kunne løfte opgaven. Uanset hvem der får arbejdet med at etablere ledningerne vil det være mest praktisk og omkostningseffektivt, at vedkommende får ansvaret for at etablere ledningerne i deres helhed, dvs. fra vejbrøndene og til regnvandsledningen i stenfaskinerne, selv om ejer- og driftsansvar skifter ved stenfaskinens grænse.
- Uanset hvem der kommer til at stå for etableringen af ledningerne, bør der laves en rimelig fordeling af etableringsomkostningerne mellem vandselskabet, kommunen og grundejerne. Omkostningerne bør fordeles, da vandselskabet kommer til at eje og drive de dele af ledningerne, der ligger i stenfaskinen, mens kommunen og grundejerne kommer til at eje og drive de øvrige dele af ledningerne. Omkostningsfordelingen kan f.eks. tage afsæt i forholdet mellem længden af den del af ledningen, der ligger i stenfaskinen og længden af den ledningsdel, der går fra stenfaskinens grænse til vejbrønden. Længden af ledningsdelene fra stenfaskinens grænse til vejbrøndene vil variere fra område til område. DANVA kan ikke gå nærmere ind i principperne for fastlæggelsen af en rimelig omkostningsfordeling.
- Det vil være hensigtsmæssigt, hvis de nye ledninger i videst muligt omfang etableres således, at ledningerne kan bibeholdes, hvis SS i en ikke fjern fremtid skal udskiftes med en standard regnvandsledning. På den måde vil kommunernes og grundejernes omkostninger blive minimerede i forbindelse med en sådan omlægning, hvis alternativet vil være, at stikledningerne fra vejbrøndene skal lægges i en anden kote.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.