Spørgsmål

I dele af nogle kloakoplande, der efter den gældende spildevandsplan er fælleskloakerede og separatkloakerede, er der ikke tilsluttet vejvand men kun tag- og overfladevand fra ejendommene.
Det har i en længere årrække været en dokumenteret praksis, at kommunen i de pågældende delområder har ejet og drevet anlæg til vejafvandingen.

Kan kommunen påbyde vandselskabet at overtage ejerskab og driftsansvar til vejafvandingsanlæggene? Kan vejdirektoratet lave et lignende påbud?

DANVAs vurdering

Det er kommunen, der driver og ejer anlæg for vejafvanding i de omtalte delområder af de fælles- og separatkloakerede kloakoplande. Kommunen kan efter de gældende regler ikke påbyde et vandselskab hverken driftsansvar eller ejerskab til anlæg, der er etableret udelukkende til vejafvanding og som hidtil har været ejet og drevet af kommunen. Det samme gør sig gældende for vejdirektoratets ledninger i statsveje.
Hvis vandselskabet måtte vælge at overtage både driften og ejerskabet af vejafvandingsanlæggene i de nævnte delområder skal det sikres, at overdragelsen af vejanlæggene fra kommunen til vandselskabet sker efter de gældende regler. Vandselskabet bør også vurdere, om det er i selskabets interesse at overtage både drift og ejerskab til vejafvandingsanlæggene, herunder hvad selskabets muligheder er for at få dækket omkostningerne til drift og vedligehold af de nye anlæg. Vandselskabet har bedst muligheder for at få dækket sine omkostninger, hvis vandselskabet begrænser sig til kun at stå for driften af vejafvandingsanlæggene efter reglerne om tilknyttede aktiviteter.

 
Uddybende svar

1. Det følger af vejlovens § 10, at vejbestyrelsen har ansvaret for at holde veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Vejafvandingen indgår som en naturlig del af dette ansvar, jf. vedhæftede udtalelse fra Vejdirektoratet. Som det fremgår af samme udtalelse stiller vejloven eller øvrige regler ikke krav om, at det kun er vejmyndigheden, der kan anlægge og stå for driften af vejafvandingsanlæg. Dette følger også af reglerne om vandselskabernes tilknyttede aktiviteter, jf. § 2, stk. 1, nr. 6 i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed og punkt 4.2.6 i vejledning om tilknyttede aktiviteter. Indholdet af punkt 4.2.6 er gengivet i det følgende (DANVA fremhævninger i fed):
Drift af selve kloaknettet er en del af spildevandsselskabets hovedvirksomhed. Ved vejafvandingsanlægget forstås normalt anlægget fra rist til kloak, hvilket ikke er en del af kloaknettet. Hvis vejafvandingsanlægget tilhører spildevandsforsyningsselskabet, er driften heraf også en del af hovedvirksomheden. Drift af vejafvandingsanlæg omfatter ikke anlæg af vejafvandingsanlæg.

Vejafvandingsanlæg er normalt en del af vejanlægget. Det fremgår af Vejlovens § 10, at vejbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejder vedrørende de offentlige veje medmindre andet fremgår af andre bestemmelser. Denne bestemmelse omfatter alt vejudstyr, herunder vejafvanding. Tekniske anlæg (installationer og rør i vejen), hvis formål udelukkende eller overvejende er at bortlede vejvand må betragtes som vejudstyr og dermed som en del af vejafvandingsanlægget. Vejafvandingsanlæg er derfor normalt ikke en del af spildevandsforsyningens kloaknet.

Et spildevandsselskab må som en tilknyttet aktivitet varetage driften af vejafvandingsanlæg i veje, der ligger inden for vandselskabets forsyningsområde, hvorved forstås det område, som i den kommunale spildevandsplan er udpeget som det pågældende spildevandsselskabs forsyningsområde. Det gælder, uanset om der er tale om private, kommunale eller statslige veje. Hvis vejafvandingsanlægget tilhører spildevandsforsyningsselskabet, indgår driften dog i hovedvirksomheden.

2. I det her nævnte tilfælde har det været kommunen, der har stået for drift og ejerskab af vejafvandingsanlæg i delområder af fælles- og separatkloakerede kloakoplande, hvor der ikke har været ejendomme, der har været tilsluttede med tag- og overfladevand. Dette fremgår også på side 2 af en betalingsvedtægt for vandselskabet fra 2010, men ikke af den nyeste betalingsvedtægt der trådte i kraft 1. januar 2014. DANVA mener, at det er helt i overensstemmelse med gældende regler jævnfør punkt 1, at kommunen som vejmyndighed har drift og ejerskab af hele vejafvandingsanlægget i delområder af kloakoplande, hvor der ikke er tilkoblede ejendomme med afledning af tag- og overfladevand. Der henvises til anden vedhæftede udtalelse fra Vejdirektoratet.

3. Det vil også efterr punkt 1 være i overensstemmelse med reglerne, at vandselskabet står for anlæg og drift af vejafvandingsanlæg. Men i det konkrete tilfælde har kommunen stået for anlæg og drift af de pågældende anlæg. Kommunen kan efter DANVAs vurdering ikke efter de gældende regler påbyde vandselskabet at overtage driftsansvar og ejerskab til vejafvandingsanlæggene. Det bemærkes, at den forsyningsforpligtelse, der efter 
miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 7 med tilhørende bemærkninger påhviler vandselskaberne på spildevandsområdet, ikke omfatter veje men kun ejendomme, se også retningslinjerne under punkt 5.2 i vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
 
4. Hvis der ikke er tale om påbud fra kommunen, altså hvis vandselskabet måtte vælge at påtage sig driftsansvar og eventuelt ejerskab til vejanlæggene, kan det ske som hovedaktivitet eller som en tilknyttet aktivitet. Dog følger det af regler og retningslinjer for tilknyttede aktiviteter nævnt under punkt 1, at et vandselskab kun må varetage drift – og altså ikke ejerskab – af vejafvandingsanlæg som en tilknyttet aktivitet.
 
5. I forhold til at sikre dækningen af vandselskabets omkostninger virker det mest hensigtsmæssigt, at vandselskabet eventuelt overtager driften af vejafvandingsanlæggene som en tilknyttet aktivitet og lader ejerskabet til anlæggene blive hos kommunen. Det indgår i regelsættet for tilknyttede aktiviteter, at vandselskabet kan få dækket sine omkostninger for den tilknyttede aktivitet jf. § 4 i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed. Måtte et vandselskab i stedet vælge at overtage både driftsansvar og ejerskab til vejafvandingsanlæggene som en del af vandselskabets hovedvirksomhed, ville der være en række udfordringer:

- Der ville komme nye driftsomkostninger, som ville blive udsat for effektiviseringskrav under prisloftsreguleringen. I tilfælde hvor der kun er tale om en begrænset udvidelse af vandselskabets opgaver, er der desuden risiko for, at Forsyningssekretariatet ikke vil give plads i prisloftet til de nye opgaver. Hvis opgaven kunne få status som et servicemål, ville der ikke være et effektiviseringskrav. DANVA vurderer det dog som tvivlsomt, om overtagelsen af vejanlæg ville kunne falde ind under servicemål, da servicemål defineres som mål, som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter, der giver en udvidet service for den enkelte forbruger eller en samfundsmæssig gevinst jf. § 3, stk. 1 i 
bekendtgørelse om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål.
- Efter 
betalingslovens § 2a, stk. 11 er der kun mulighed for at opkræve vejbidrag og ikke andre typer af bidrag fra kommunen. Grundet den specielle måde vejbidraget skal beregnes på, ville det være særdeles vanskeligt at få dækket omkostningerne gennem kommunens betaling af vejbidrag. Så omkostningen ville skulle dækkes over vandafledningsbidraget. DANVA gør i den forbindelse opmærksom på, at det efter betalingsloven er vandselskabet og ikke kommunen, der fastsætter procentsatsen for det kommunale vejbidrag. Kommunen skal blot godkende, at vandselskabernes takster er i overensstemmelse med betalingsloven.
- Ved overførsel af ejerskabet af vejafvandingsanlægget fra kommunen til vandselskabet skal det sikres, at det sker i overensstemmelse med gældende regler. Det skal vurderes, om vejafvandingsanlæggene har en værdi og i givet fald skal der ske en værdisætning af anlæggene. DANVA kan ikke på det foreliggende grundlag udtale sig præcist om, hvilke regler der vil være relevante men kan blot komme med nogle bud: § 19, stk. 5 med tilhørende lovbemærkninger i 
vandsektorloven om, at aftaler der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår, lovbekendtgørelse om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, kommunalfuldmagten m.v. Afhængigt af værdisætningen skal vandselskabet betale et vederlag af en vis størrelse – eventuelt 0 kr. - til kommunen for at overtage vejafvandingsanlægget.
- Det bør beskrives klart i spildevandsplanen, at vandselskabet i de pågældende delområder i de fælles- og separatkloakerede oplande også står for anlæg og drift i forbindelse med vejafvandingsanlæg. Snitfladen mellem vejafvandingsanlægget og spildevandsanlægget bør beskrives i spildevandsplanen. Eksempelvis at vejmyndigheden/kommunen er ansvarlig for etablering og drift af vejafvandingsanlægger fra og med vejristen via sandfang og stikledning til tilslutningspunktet på hovedledningen, som vandselskabet har ansvaret for.


6. Der er ingen hjemmel til, at vejdirektoratet kan påbyde et vandselskab at overtage ledninger som udelukkende anvendes til afvanding af statsveje.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.