Spørgsmål

Kan spildevandsforsyningsselskabet opkræve supplerende tilslutningsbidrag når en ejendomsejer ønsker at få ændret kloakering fra spildevandskloakeret til separatkloakeret?

Svar

Der er ikke hjemmel til at opkræve supplerende tilslutningsbidrag i den konkrete sag

Uddybende svar

I forbindelse med at en større spildevandskloakeret erhvervsejendom er under omdannelse til boligejendom ønsker spildevandsforsyningsselskabet at få en afklaring på om det er muligt at opkræve supplerende tilslutningsbidrag i forbindelse med at de evt. separatkloakerer området. Det er ejeren af ejendommen der ønsker separatkloakering.

Der er ikke hjemmel til at opkræve supplerende tilslutningsbidrag i den konkrete sag. Det begrundes i betalingsloven, LBK nr. 633 af 07/06/2010 og vejledningen hertil.  Det følger af betalingslovens § 2 stk. 7 at der i forbindelse med separatkloakering i visse tilfælde kan opkræves supplerende tilslutningsbidrag. Bestemmelsen uddybes i vejledningen til betalingsloven. Af vejledningen følger det af pkt. 3.6 at det supplerende tilslutningsbidrag skal fastsættes til 40 % af standardtilslutningsbidraget. Men ligeledes fremgår det af både bestemmelsen i betalingsloven og vejledningen at denne mulighed kun er gældende for ejendomme der er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter en betalingsvedtægt udarbejdet efter 1. juli 1992.

I det konkrete tilfælde findes det ikke at være tilfældet, da ejendommen er tilsluttet efter en betalingsvedtægt før 1992. Reglen skyldes, at der først efter ændringen af loven i 1992 er sondret klart mellem fuld tilslutning og tilslutning uden tag- og overfladevand. Bidraget kan således heller ikke opkræves, selvom der i en betalingsvedtægt udarbejdet efter miljøbeskyttelsesloven eller i en landvæsenskommissionskendelse har været særlige betalingsbestemmelser om bidrag, hvis der ikke blev tilsluttet tag- og overfladevand.

Dernæst fremgår det af vejledningen til betalingslovens pkt. 10.5 at når en når en betalingsvedtægt er udarbejdet i overensstemmelse med loven, så bortfalder alle tidligere vedtægter om betaling. Det er derfor underordnet om der i en betalingsvedtægt fra fx 1974 står, at der kan foretages regulering af tilslutningsbidraget for separatkloakering senere hen. Skæringstidspunktet er som nævnt ovenfor 1. juli 1992. undtagelsen hertil er de tilfælde hvor der er allerede er pålignet tilslutningsbidrag.

Her bevares gyldigheden med hensyn til afviklingen af pålignede, men ikke betalte tilslutningsbidrag. Dette indebærer, at bidrag, der er lovligt pålignet efter tidligere gældende regler som f.eks. tidligere afsagte landvæsensretskendelser vedrørende betalingsspørgsmål, tidligere udarbejdede betalingsvedtægter efter miljøbeskyttelseslovens § 27 eller efter lov nr. 863 af 23. december 1987 med senere ændringer, men som ikke er fuldt betalte, skal afvikles efter de på påligningstidspunktet gældende regler og takster. Hovedreglen med hensyn til betaling af tidligere lovligt pålignede tilslutningsbidrag er derfor, at sådanne bidrag skal betales efter de på påligningstidspunktet gældende regler, indtil endelig betaling har fundet sted.  Et bidrag anses for pålignet når der er tale om påligning af et konkret kronebeløb. Det betyder at grundejeren skal være bekendt med det præcise beløbs størrelse på tidspunktet for påligningen. Det betyder at det ikke er tilstrækkeligt til at et supplerende bidrag anses som pålignet blot det er nævnt i en ældre betalingsvedtægt at der ved separatkloakering vil blive opkrævet et procentvis supplerende bidrag.

I relation til betalingslovens § 2 stk. 4 findes der herefter en mulighed for at opkræve supplerende bidrag i forbindelse med, at en ejendom udstykkes. Men spørgsmålet er hvorvidt denne regel gælder når en erhvervsejendom omdannes til boligformål. Dette spørgsmål er behandlet af højesteret i dommen der populært kaldes Kolding-dommen, U.2013.1332 H. I sagen havde et selskab købt en erhvervsejendom som senere blev udstykket til parcelhusgrunde. Herefter krævede spildevandsforsyningsselskabet tilslutningsbidrag for 23 parceller. Højesteret fortolkede betalingslovens § 2 stk. 4 og fandt, at der ikke var hjemmel i den nævnte bestemmelse til at kræve tilslutningsbidrag for de frastykkede parceller i et tilfælde, hvor der sker udstykning af parceller med henblik på opførsel af boliger, når udstykningen sker fra en ejendom, hvor der ikke var boliger, og for hvilken der er betalt tilslutningsbidrag efter reglerne om erhvervsejendomme. Der er ikke efter DANVAs viden nyere praksis, som ligner jeres konkrete sag mere specifikt.

I spildevandsplanen er det konkrete område benævnt som spildevandskloakeret og spildevandsforsyningsselskabet er derfor ikke forpligtet til at foretage separatkloakering på anmodning fra grundejeren. Så selvom spildevandselskabet ikke kan opkræve supplerende tilslutningsbidrag, er de omvendt heller ikke, på nuværende tidspunkt, forpligtet til at foretage separatkloakering.

Det anbefales derfor, at Spildevandsforsyningsselskabet er i løbende dialog med kommunen i forhold til spildevandsplanen. Kommune bør informeres om med de store omkostninger der er for spildevandsforsyningsselskabet i forbindelse med separatkloakering, idet konsekvensen af separatkloakering vil være, at der skal opføres et nyt regnvandsanlæg, med efterfølgende etablering af bassiner og ledningsanlæg frem til det nærmeste regnvandssystem, hvor der er kapacitet til at modtage den ekstra regnvandsmængde. 

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?