Spørgsmål

Er kirkegårde fritaget for at betale spildevandsafgift i forbindelse med vanding af kirkegårde? Og hvor kan man evt. finde noget lovtekst/bekendtgørelse om dette?

DANVAs vurdering

DANVA er bekendt med en ny dom fra Vestre Landsret vedrørende fradrag for vand, der opbruges i en virksomheds produktion eller af anden grund ikke afledes til et spildevandsselskab. Der er tale om en Vestre Landsrets dom fra 4. februar 2013, og så vidt DANVA er orienteret, den seneste dom vedrørende betalingslovens § 2 a, stk. 5. Dommen må anses for udtryk for gældende retspraksis og fortolkning af lovbestemmelsen – i hvert fald indtil at der foreligger en nyere Landsrets eller Højesteretsdom, eller sker ændringer i lovgivning. I dommen udtalte to ud af tre landsretsdommere:

Vi tiltræder af de grunde, der er anført af byrettens mindretal, at der ikke efter betalingslovens § 2 a, stk. 5 (daværende § 2 a, stk. 4) sammenholdt med Betalingsvedtægten for H Kommune er hjemmel til at begrænse fradrag i vandafledningsafgiften til alene at gælde for vand, der er anvendt til den egentlige produktion. I det omfang [virksomheden] er i stand til at godtgøre størrelsen af den mængde vand, der ikke er afledt til det offentlige spildevandsanlæg, men i stedet er anvendt til etablering og vanding af virksomhedens udenomsarealer, vil der således kunne ske fradrag ved opgørelsen af vandafledningsafgiften. 

Efter landsrettens flertal er det således ikke et krav for fritagelse for vandafledningsbidraget at det vand, der ikke afledes, indgår i den primære produktion. Det er tilstrækkeligt, at virksomheden kan godtgøre/dokumentere størrelsen af den vandmængde, der ikke afledes. Den byretsdom, der henvises til, er afsagt ved retten i Sønderborg, d. 30. januar 2012.

Vestre Landsrets dom strider mod den fortolkning af bestemmelsen, som Naturstyrelsen (tidligere Miljøstyrelsen) har beskrevet under punkt 4.2.2.3 i vejledningen for betalingsloven. Efter vejledningen kan der kun gives fradrag i vandafledningsbidraget for vand, der indgår i den primære produktion. Mindretallet i byretten, ligesom flertallet i landsretten valgte at støtte ret på, udtalte følgende om betalingsvedtægten og vejledningen:

Betalingsvedtægten for H Kommune, litra B, pkt. 2, nævner samme to led, der kan give fradrag, som betalingsloven, men har opstillet den begrænsning, at ”for at få fradrag skal det vandforbrug, der ønskes fradrag for, kunne henregnes til erhvervsdelen, dvs. den primære produktion”.

Betalingsvedtægten kan imidlertid ikke uden hjemmel indføje en selvstændig begrænsning i erhvervsejendommes mulighed for at få fradrag for vandafledningsbidraget iht. betalingslovens § 2 a, stk. 5, der giver virksomheden i førnævnte dom ret til ved opgørelsen af vandafledningsbidraget at få fradrag for den del af vandet, der enten medgår til produktion eller ikke tilledes kloaksystemet. Det forhold, at betalingsvedtægtens formulering sandsynligvis har sin baggrund i Miljøstyrelsen vejledning nr. 3/2001 til betalingsloven og det i vejledningens s. 39, 2. afsnit anførte eksempel, ændrer ikke herved.