Spørgsmål

Hvem skal tildeles ejerskab og driftsansvar for rørlagte grøfter, som var i området før kloakering af et nyt opland i et lille bysamfund ude på landet?
En kommune er af den overbevisning, at ejerskabet af de rørlagte grøfter overgår til vandselskabet, da de efter kloakeringen nu er inden for kloakopland og da kommunen betaler x % i årligt vejafvandingsbidrag.

DANVAs vurdering

Svaret afhænger af de nærmere omstændigheder. Det forhold, at kommunen betaler x % i årligt vejafvandingsbidrag medfører ikke i sig selv, at vandselskabet overtager ejerskab og drift af de rørlagte vejgrøfter i det nye spildevandskloakerede opland. Heller ikke selv om vejgrøfterne juridisk måtte have status som vejafvandingsanlæg. 
Efter det oplyste lægges det til grund, at status for de pågældende rørlagte vejgrøfter ikke er kendt. Uanset hvilken juridisk status vejgrøfterne måtte have, er det kommunens opgave, som den kompetente myndighed, at få afgjort om vejgrøfterne har juridisk status som spildevandsanlæg, vejafvandingsanlæg eller som vandløb. Kommunen må kunne begrunde afgørelsen, f.eks. ved dokumentation.

Juridisk kan vejgrøfterne altså have status som spildevandsanlæg, vejafvandingsanlæg eller vandløb. Dette giver følgende vurderinger i forhold til, om vandselskabet kan pålægges at overtage vejgrøfterne:

Spildevandsanlæg

Hvis vejgrøfterne har status som spildevandsanlæg (forstået som anlæg, der afleder husspildevand og eventuelt overfladevand fra vejen), skal vandselskabet enten overtage grøfterne eller alternativt etablere nye kloakker til husspildevandet. Det er dog uklart, om kommunerne har de nødvendige juridiske redskaber til at pålægge vandselskabet at overtage vejgrøfterne.

Vejafvandingsanlæg

Er der tale om vejafvandingsanlæg (forstået som anlæg, der kun modtager overfladevand fra vejen) kan vandselskabet vælge – men ikke pålægges – at overtage dem. Uafhængigt af de konkrete omstændigheder kan det variere, om det er mest hensigtsmæssigt, at kommunen ejer og driver anlæggene, eller om vandselskabet gør det.

Vandløb

Hvis vejgrøfterne har status som vandløb, kan kommunen ikke pålægge vandselskabet at overtage drift og ejerskab til vejgrøfterne, da dette ville være i strid med gældende regler herunder vandsektorlovens regler om, at vandselskaber kun må varetage vandforsyningsaktiviteter og spildevandsforsyningsaktiviteter. Vandselskabet ville kun kunne bidrage finansielt til driften af vandløbene efter medfinansieringsreglerne og forudsætningen for dette ville være, at der er etableret et medfinansieringsprojekt og at vandselskabet har samtykket i at medvirke i et sådan projekt.

Uddybende svar

Efter det oplyste er der tale om spildevandskloakering. Det vil sige, at kun husspildevand skal afledes til kloak. Vejgrøfternes juridiske status er uvis. Det er ikke klart, om de har status som spildevandsanlæg (altså anlæg til afledning af husspildevand), som vejafvandingsanlæg eller som vandløb.

1. Afklaring af vejgrøfternes status

Kommunen skal som kompetent myndighed – jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, vejlovens § 7 (§ 2, stk. 5 i den tidligere vejlov*) og vandløbslovens § 7, stk.1 – afgøre den juridiske status for vejgrøfterne. Er der tale om spildevandsanlæg, vejafvandingsanlæg eller vandløb? Kommunen må kunne begrunde sin afgørelse eksempelvis ved at dokumentere anlæggets status. Afhængigt af de faktuelle forhold kan vejgrøfterne eventuelt have forskellig status i forskellige dele af området. Retspraksis viser, at sådanne afgørelser kan være vanskelige og omtvistede. Ofte har tvisterne handlet om, hvor vidt der var tale om et privat eller offentligt spildevandsanlæg og om ejendommene som følge heraf skulle eller ikke skulle betale tilslutningsbidrag. Men tvisterne har også gået på, om anlæggene har status som spildevandsanlæg, vandløb eller vandgrøfter/vejafvandingsanlæg. Som eksempel kan nævnes U 2004.2087 H (Tølløse sagen). I denne sag var der lavet en rørlagt vejafvandingsledning gennem en landsby omkring 1930. Efterhånden som grundejerne fik indlagt vand og vandskyllende toiletter ledte de deres spildevand til vejafvandingsledningen. Det gjorde kommunen ingen indvendinger imod og den sørgede for, at vejafvandingen fungerede. Efter Højesterets vurdering medførte dette dog ikke, at vejafvandingen fik status som et offentligt spildevandsanlæg. Højesteret anførte bl.a.:

… Parterne er enige om, at spildevandsafledningen ikke ved landvæsenskommissionskendelse eller kommunalbestyrelsesbeslutning er overgået til offentligt spildevandsanlæg … Tølløse Kommune har i sine spildevandsplaner anført Soderup Øst som ”område … uden egentlig kloak”. Det forhold, at kommunen som vejbestyrelse gennem årene har forestået vedligeholdelsen af den rørlagte vejgrøft, som beboerne udledte deres spildevand til, kan ikke føre til, at det samlede spildevandssystem kan anses for et offentligt, jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg. …

Dommen er omtalt i bogen ”Spildevandsbetalingsloven – en kommentar” af Mogens Moe, Thomson Reuters 2010. Der omtales andre relevante domme på side 37 – 46 i bogen.

2. Spildevandsanlæg

Hvis vejgrøfterne har status som spildevandsanlæg (forstået som anlæg, der afleder husspildevand og eventuelt overfladevand fra vejen) skal vandselskaberne overtage anlæggene eller alternativt etablere nye kloakker til afledning af husspildevand. Kommuner må ikke eje eller drive spildevandsanlæg. Efter vandsektorlovens § 15, stk. 1 må kommuner kun deltage i aktiviteter forbundet med vandforsyning og spildevandsforsyning, hvis aktiviteterne udøves i flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Det følger af vandsektorlovens § 33 med tilhørende lovbemærkninger, at en kommune uden offentligt udbud kunne overdrage spildevandsanlæg til et kommunalt ejet vandselskab ved salg eller mod indskud af aktier eller anparter til vandselskabet indtil senest d. 30. juni 2010. § 33 er således ikke gyldig længere.

Vandselskabet har en forsyningsforpligtelse i forhold til de ejendomme, der skal kloakeres i de efter spildevandsplanen angivne kloakoplande, se miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 7 med tilhørende lovbemærkninger. Om kommunen kan pålægge vandselskabet at overtage vejgrøfterne er uklart. Vandselskabet har som nævnt en forsyningsforpligtelse, men det følger ikke heraf, om vandselskabet er forpligtet til at opfylde sin forsyningsforpligtelse ved at overtage vejgrøfterne eller ved at etablere nye kloakker. I det tilfælde at alle eller nogle af vejgrøfterne har status som spildevandsanlæg, anbefaler DANVA, at vandselskabet og kommunen sammen bliver enige om, hvordan vandselskabet overtager forsyningsforpligtelsen. Hvis vandselskabet overtager vejgrøfterne skal det vurderes, om kommunen skal have betaling for dette. Efter vandsektorlovens § 19, stk. 5 med tilhørende lovbemærkninger, skal vandselskabers indkøb med videre ske på markedsmæssige vilkår. Spørgsmålet er så, om vejgrøfterne vil have en markedsmæssig værdi?

3. Vejafvandingsanlæg

Det nye kloakopland er ifølge spildevandsplanen spildevandskloakeret. Altså med afledning og behandling af husspildevand men ikke tag- og overfladevand. Spildevandsplanen angiver intet om, at kloakkerne også skal modtage vand fra vejene i det pågældende område og vandselskabet er efter det oplyste heller ikke interesseret i at modtage vand fra vejene. Det forhold, at kommunen betaler vejbidrag til vandselskabet, medfører ikke i sig selv en pligt for vandselskabet til at modtage vejvand i alle eksisterende og nye kloakoplande. Kommunens skal blot betale vejbidrag af en vis størrelse, når vejvand afledes til kloak i et eller andet omfang. Som der står under punkt 6.1 i vejledningen til betalingsloven:

Den enkelte kommunalbestyrelse må fastsætte procentsatsen på baggrund af et skøn over andelen af vejarealer, der tilsluttes kloakforsyningen. For en typisk bykommune, hvor afvanding i overvejende grad sker til det offentlige spildevandsanlæg, vil procentsatsen således værre større end for en typisk landkommune, hvor afvanding i højere grad sker til f.eks. vejgrøfter.

Bemærk, at ordlyden lægger op til, at ejerskab og drift af vejgrøfter i landområder ikke er vandselskabernes ansvar.

Det følger af vejlovens § 8, stk. 1 (§ 10, stk.1 i den tidligere vejlov), at vejmyndigheden har ansvaret for at holde veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Vejafvandingen indgår som en naturlig del af dette ansvar, jf. udtalelse fra Vejdirektoratet. Som det fremgår af samme udtalelse stiller vejloven eller øvrige regler dog ikke krav om, at det kun er vejmyndigheden, der kan anlægge og stå for driften af vejafvandingsanlæg. Dette følger også af reglerne om vandselskabernes tilknyttede aktiviteter, jf. § 2, stk. 1, nr. 6 i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed og punkt 4.2.6 i vejledning om tilknyttede aktiviteter. Indholdet af punkt 4.2.6 er gengivet i det følgende (DANVA fremhævninger i fed):

Drift af selve kloaknettet er en del af spildevandsselskabets hovedvirksomhed. Ved vejafvandingsanlægget forstås normalt anlægget fra rist til kloak, hvilket ikke er en del af kloaknettet. Hvis vejafvandingsanlægget tilhører spildevandsforsyningsselskabet, er driften heraf også en del af hovedvirksomheden. Drift af vejafvandingsanlæg omfatter ikke anlæg af vejafvandingsanlæg.

Vejafvandingsanlæg er normalt en del af vejanlægget. Det fremgår af Vejlovens § 10 (§ 10, stk. 2 i den tidligere vejlov), at vejbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejder vedrørende de offentlige veje medmindre andet fremgår af andre bestemmelser. Denne bestemmelse omfatter alt vejudstyr, herunder vejafvanding. Tekniske anlæg (installationer og rør i vejen), hvis formål udelukkende eller overvejende er at bortlede vejvand må betragtes som vejudstyr og dermed som en del af vejafvandingsanlægget. Vejafvandingsanlæg er derfor normalt ikke en del af spildevandsforsyningens kloaknet.

Et spildevandsselskab må som en tilknyttet aktivitet varetage driften af vejafvandingsanlæg i veje, der ligger inden for vandselskabets forsyningsområde, hvorved forstås det område, som i den kommunale spildevandsplan er udpeget som det pågældende spildevandsselskabs forsyningsområde. Det gælder, uanset om der er tale om private, kommunale eller statslige veje. Hvis vejafvandingsanlægget tilhører spildevandsforsyningsselskabet, indgår driften dog i hovedvirksomheden.

Hvis der i det konkrete tilfælde er tale om vejafvandingsanlæg, har det været kommunen, der har stået for drift og ejerskab af vejafvandingsanlæg i området. DANVA mener, at det er helt i overensstemmelse med gældende regler jævnfør punkt 2, at kommunen som vejmyndighed fortsat har drift og ejerskab af hele vejafvandingsanlægget i området. Der henvises til vedhæftede udtalelse fra Vejdirektoratet. Kommunen kan efter DANVAs vurdering ikke med de gældende regler påbyde vandselskabet at overtage driftsansvar og ejerskab til vejafvandingsanlæg, som kommunen hidtil har ejet og drevet. Det bemærkes, at den forsyningsforpligtelse, der efter miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 7 med tilhørende lovbemærkninger påhviler vandselskaberne på spildevandsområdet, ikke omfatter veje men kun ejendomme, se også retningslinjerne under punkt 5.2 i vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Hvis vandselskabet skal overtage ejerskab og drift til vejafvandingsanlæg kræver det, at vandselskabet samtykker heri. Hvis vandselskabet måtte vælge at påtage sig driftsansvar og eventuelt ejerskab til vejanlæggene, kan det ske som hovedaktivitet eller som en tilknyttet aktivitet. Dog følger det af regler og retningslinjer for tilknyttede aktiviteter nævnt under punkt 1, at et vandselskab kun må varetage drift – og altså ikke ejerskab – af vejafvandingsanlæg som en tilknyttet aktivitet.5. I forhold til at sikre dækningen af vandselskabets omkostninger virker det mest hensigtsmæssigt, at vandselskabet eventuelt overtager driften af vejafvandingsanlæggene som en tilknyttet aktivitet og lader ejerskabet til anlæggene blive hos kommunen. Det indgår i regelsættet for tilknyttede aktiviteter, at vandselskabet kan få dækket sine omkostninger for den tilknyttede aktivitet jf. § 4 i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed.

Måtte et vandselskab i stedet vælge at overtage både driftsansvar og ejerskab til vejafvandingsanlæggene som en del af vandselskabets hovedvirksomhed, ville der være en række udfordringer:

- Der ville komme nye driftsomkostninger, som ville blive udsat for effektiviseringskrav under prisloftsreguleringen. I fald der kun er tale om en begrænset udvidelse af vandselskabets opgaver, er der desuden risiko for, at Forsyningssekretariatet ikke vil give plads i prisloftet til de nye opgaver. Hvis opgaven kunne få status som et servicemål, ville der ikke være et effektiviseringskrav. DANVA vurderer det dog som tvivlsomt, om overtagelsen af vejanlæg ville kunne falde ind under servicemål, da servicemål defineres som mål, som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter, der giver en udvidet service for den enkelte forbruger eller en samfundsmæssig gevinst, jf. § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål.

- Efter betalingslovens § 2a., stk. 11 er der kun mulighed for at opkræve vejbidrag og ikke andre typer af bidrag fra kommunen. Grundet den specielle måde vejbidraget skal beregnes på, kan det være vanskeligt at få dækket alle omkostningerne gennem kommunens betaling af vejbidrag. DANVA gør i den forbindelse opmærksom på, at det efter betalingsloven er vandselskabet og ikke kommunen, der fastsætter procentsatsen for det kommunale vejbidrag. Kommunen skal blot godkende, at vandselskabernes takster er i overensstemmelse med betalingsloven.

- Ved overførsel af ejerskabet af vejafvandingsanlægget fra kommunen til vandselskabet skal det sikres, at det sker i overensstemmelse med gældende regler. Det skal vurderes, om vejafvandingsanlæggene har en værdi og i givet fald skal der ske en værdisætning af anlæggene. DANVA kan ikke på det foreliggende grundlag udtale sig præcist om, hvilke regler der vil være relevante men kan blot komme med nogle bud: § 19, stk. 5 med tilhørende lovbemærkninger i vandsektorloven om, at aftaler der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår, lovbekendtgørelse om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, kommunalfuldmagten m.v. Afhængigt af værdisætningen skal vandselskabet betale et vederlag af en vis størrelse – eventuelt 0 kr. - til kommunen for at overtage vejafvandingsanlægget.

- Det bør beskrives klart i spildevandsplanen, at vandselskabet i de relevante kloakoplande også står for anlæg og drift i forbindelse med vejafvandingsanlæg. Snitfladen mellem vejafvandingsanlægget og spildevandsanlægget bør beskrives i spildevandsplanen. Eksempelvis at vejmyndigheden/kommunen er ansvarlig for etablering og drift af vejafvandingsanlægger fra og med vejristen via sandfang og stikledning til tilslutningspunktet på hovedledningen, som vandselskabet har ansvaret for.

4. Vandløb

Såfremt vejgrøfterne har status som vandløb, kan kommunen ikke pålægge vandselskabet at overtage ejerskab og drift af vandløbet. Det er udtømmende angivet i vandsektorloven og i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed nævnt under punkt 3, hvilke aktiviteter et vandselskab må varetage og hverken ejerskab eller drift af vandløb er nævnt. Vandselskaber har kun adgang til efter medfinansieringsreglerne – se §§ 2, 3 og 9 i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand – at betale til en kommunes eller en privat parts drift af et vandløb. Endvidere skal en række betingelser være opfyldte, før vandselskabet betaler. Det skal være med selskabets samtykke, vandløbsprojektet skal være billigere for vandselskabet end en mere traditionel løsning som kloakering, osv.

*Den nye vejlov (lov nr. 1520 af 27/12/2014) er vedtaget den 27/12-14, men de fleste af dens bestemmelser træder først i kraft pr. 01/07-15, jf. § 139, stk. 1.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.