Spørgsmål

1. Kan vanding af en slotspark siges at være en (del af en) primær produktion?
2. Kan et vandselskab afslå ansøgningen om fradrag i vandafledningsbidrag for vanding af en slotspark?
3. Hvis et vandselskab er forpligtet til at give fradrag, skal det så give fradrag med tilbagevirkende kraft for 2011 – 2013, eller skal der kun gives fradrag fremadrettet, altså fra og med 2014?
 

DANVAs vurdering

Ad 1) Det er DANVAs vurdering, at vanding af en slotspark ikke kan siges at være en del af en primær produktion.
Ad 2) Hvis der ansøges om fradrag og der i forbindelse med ansøgningen fremlægges dokumentation, kan vandselskabet ikke efter DANVAs opfattelse afslå at give fradrag i vandafledningsbidraget.
Ad 3) Det er DANVAs vurdering, at vandselskabet ikke er forpligtet til at give fradrag med tilbagevirkende kraft, dvs. for årene 2011 – 2013, men kun fra og med 2014.
 

Uddybende svar

Det lægges i det følgende til grund, at den slotsparken ejes af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme – det vil med andre ord sige staten. Det er ligeledes lagt til grund, at styrelsen anmodede vandselskabet om fradrag i vandafledningsbidraget for den pågældende ejendom primo 2014 og at styrelsen ikke tidligere har anmodet om fradrag for den pågældende ejendom.
 
Ad 1)
Begrebet ”den primære produktion” er ikke nævnt i lovbemærkningerne til hverken den nuværende eller tidligere gældende udgaver af betalingsloven. Det er nævnt under punkt 4.2.2.3 i vejledningen til betalingsloven. Efter vejledningens eksempel vil vand, som et bryggeri anvender til produktion af øl og sodavand, kunne henregnes til den primære produktion og således være fradragsberettiget, mens vand der anvendes til vanding af bryggeriets græsplæne ikke vil være fradragsberettiget. Ud fra vejledningens retningslinjer mener DANVA ikke, at vanding af en slotspark kan forstås som værende en del af en primær produktion.
 
Ad 2)
Betingelsen om, at et vandforbrug skal indgå som del af en primær produktion for at give ret til fradrag i vandafledningsbidraget, indgår ikke i den gældende retstilstand. Dette fremgår af en Vestre Landsrets dom fra 4. februar 2013. DANVA henviser i den forbindelse til udtalelserne ”Fradrag i vandafledningsbidrag for vand, der forbruges til produktion eller andet (09-10-2013) og ”Er kirkegårde fritaget for at betale spildevandsafgift i forbindelse med vanding af kirkegårde? (08-10-2013)” på foreningens hjemmeside. Til orientering link til den nævnte Vestre Landsrets dom og den forudgående byretsdom. Landsrettens flertal på 2 dommere henviser til byrettens mindretal på 1 dommer i deres udtalelse om, at der ikke efter betalingslovens § 2, stk. 5 er hjemmel til at begrænse fradraget i vandafledningsbidraget til vand, der er anvendt til den egentlige produktion. Det nævnte mindretal i byretten bemærker blandt andet:
 
Indledningsvist bemærkes det, at den erhvervsbygning, der er leveret vand til, som følge af mangler ved byggeriet efter det oplyste ikke har været benyttet i perioden 2006 – 2010 ud over til lager, vareudlevering og et internt trykkeri.
Den leverede vandmængde er således ikke medgået til egentlig ”produktion” i erhvervsbygningen. (DANVA tilføjelse: Det fremgår af afsnittet ”Oplysningerne i sagen” i byretsdommen, at den nævnte erhvervsbygning blev opført med produktionsformål for øje)
… Således som betalingslovens § 2 a, stk. 5, er formuleret, kan en erhvervsvirksomhed ved beregningen af vandafledningsbidraget fratrække både den vandmængde, der medgår til produktionen, og den vandmængde, der ”af anden grund ikke tilledes et spildevandsforsyningsselskab”. …
 
Det fremgår ligeledes af de nævnte domme, at et vandselskab ikke kan afslå at give fradrag med den begrundelse, at vandselskabet i sin betalingsvedtægt har stillet krav om, at vandforbruget skal være sket i den primære produktion.
Det forhold ejendommens ejes af en offentlig myndighed medfører ikke, at der ikke kan gives fradrag. Betalingslovens definition på en erhvervsejendom er nemlig meget bredt, som det fremgår af punkterne 2.2.1 og 4.2.2.3 i vejledningen til betalingsloven. En erhvervsejendom er således en ejendom, der ikke kan henføres til beboelse alene. En erhvervsejendom kan således også være en offentligt ejet ejendom – eksempelvis en kommunal skole.
For at få fradrag skal ejeren af den pågældende ejendom dokumentere, at den afledte vandmængde ikke er afledt til kloaksystemet. De to vedhæftede domme er udtryk for, at dokumentationskravet er væsentligt. Som det fremgår enstemmigt af Vestre Landsrets dommen:
 
Pharma Nord ApS har ikke ved anvendelse af bimåler dokumenteret størrelsen af det vandforbrug, der er anvendt til vanding af udenomsarealerne, og har heller ikke i øvrigt godtgjort eller sandsynliggjort, hvor stor en del af det forbrugte vand, der er anvendt til vanding. Landsretten tiltræder derfor, at Pharma Nord ApS skal betale vandafledningsafgift af hele den forbrugte mængde vand. …
 
DANVA har den 10. april 2014 haft en telefonisk samtale med Naturstyrelsen, hvor Naturstyrelsen gav udtryk for det følgende:
- at betalingslovens definition på begrebet erhvervsejendom skal tolkes bredt. Dette indebærer blandt andet, at ejendomme der ejes af offentlige myndigheder også kan være erhvervsejendomme i betalingslovens forstand.
- Naturstyrelsen tolker den vedhæftede landsretsdom på samme måde som DANVA. Altså at det ikke er en betingelse for at få fradrag i vandafledningsbidraget, at vandet indgår som del af en primær produktion. Det afgørende er, at den erhvervsejendom der søger fritagelse kan dokumentere, at vandet ikke er afledt til kloak. Styrelsen er klar over, at den retstilstand, der med landsretsdommen er fastlagt, ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne i vejledningen til betalingsloven. Styrelsen vil arbejde på at løse dette problem, men kan ikke på nuværende tidspunkt beskrive, hvordan problemet kan løses.
På baggrund af det anførte vurderer DANVA, at vandselskabet i den konkrete sag er forpligtet til at give fradrag i vandafledningsbidraget for vand, der dokumenteret bruges til vanding af slotsparken
 
Ad 3)
Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme anmodede først om fradrag i vandafledningsbidraget primo 2014. Det er oplyst, at der først blev opsat målere i 2012. Derfor er der for året 2011 tale om et skønnet forbrug - og som konsekvens heraf – et skønnet fradrag. Efter DANVAs vurdering er et skøn ikke tilstrækkeligt til at få fradrag, da der er dokumentationskrav, jævnfør punkt 2. Alene af denne grund kan der ikke ydes fradrag for 2011. Efter DANVAs vurdering er vandselskabet ikke forpligtet til at give fradrag med tilbagevirkende kraft for årene 2013 og 2012. Der henvises i den forbindelse til en Vestre Landsrets dom af 30. marts 2007 (MAD 2007.102 V). I den nævnte dom søgte en virksomhed om fradrag. Det blev lagt til grund, at selv om den pågældende virksomhed kunne dokumentere, at den havde betalt for meget i vandafledningsbidrag nogle tidligere år, var det virksomhedens ansvar, at denne ikke i de pågældende år havde anmodet om fradrag. Forsyningen/kommunen var derfor ikke forpligtet til at tilbagebetale afgiften til virksomheden. Den nævnte dom er også omtalt på side 66 i bogen ”Spildevandsbetalingsloven – en kommentar” af Mogens Moe fra 2010.