Søg på Danva.dk
155 resultat(er)
Filtrer efter
Om DANVA
Viden
Lovstof
Publikationer
Nyheder
Udledningerne af fosfor fra det spritnye Assens Centrale Renseanlæg er tæt på 1/10-del af den tilladte udledning for de gamle renseanlæg. Ligeledes ligger kvælstofudledningen tæt på 1/3-del af det tidligere tilladte. Det giver en tiltrængt håndsrækning til havmiljøet og dyrelivet i Lillebælt.
Miljøstyrelsen og DANVA har indledt et samarbejde, der skal ende med at lancere en Parismodel II.
Læs om de seneste ændringer i bekendtgørelser vedrørende drikkevandskvaliteten og om DANVAs tilbud.
Blandt andet med støtte fra MUDP og VUDP deltager danske vandselskaber i forsknings- og udviklingsprojekter der gennem banebrydende teknologier skal rense drikkevand og spildevand for PFAS-forurening.
2023 bød på et rekordår for energiproduktionen for Danmarks største spildevandsselskab BIOFOS, som renser spildevandet for ca. 1,2 mio. borger i hovedstadsområdet.
Den 1. oktober går direktør Hans Martin Friis Møller på pension. Bestyrelsen i forsyningen forventer at have afløseren klar inden da.
Brug vandrammedirektivets 23 hovedvandoplande og placer det myndighedsmæssige ansvar for den nationale vandressource i staten. Der er nemlig akut behov for helhedsplanlægning og en overordnet forvaltning af rent drikkevand og stigende vandmasser.
DANVA inviterer 2. maj til konference om grundvandsbeskyttelse som løsning til en CO2-afgift på landbruget, der forhandles i øjeblikket. Formålet med konferencen er at finde politiske løsninger til sikring af rent drikkevand nu og i fremtiden.
Her på FN’s vandets dag er det nødvendigt at se på, hvordan vi forvalter vores vand i Danmark. For det går alt for langsomt med en lov til at beskytte drikkevand mod pesticider og kemikalier, ligesom vi mangler en lov til at sikre landet mod klimaoversvømmelser.
Hvad kan udkastet til det nye byspildevandsdirektiv betyde for danske renseanlæg med 4. rensetrin?
Svarer-udvalgets forslag om tilskud til skovrejsning giver god grund til at inddrage drikkevand i den kommende grønne trepart, skriver Carl-Emil Larsen, der foreslår en CO2-rabat til landbruget, hvis de kombinerer skovrejsning med grundvandsbeskyttelse.
I hele landet bliver der fundet rester af pesticider i de aktive drikkevandsboringer. Ny opgørelse viser, hvordan det står til i hver enkelt kommune.
DANVA anerkender ændringer i ny lov om vandsektor: Styrket tilsyn, men advarer mod højere udgifter og mere bureaukrati
Miljø- og Fødevareklagenævnet har netop afgjort en sag om, hvad kommunalbestyrelsen kan undlade at godkende i vores standardregulativ (fælles branchevejledning). Hvis jeres regulativ er lig standardregulativet, betyder det, at I nu skal indføre en ny praksis, når I behandler sager vedrørende disse dele af vores standardregulativ, den fælles branchevejledning lanceret af DANVA og Danske Vandværker i 2020.
Hvis jeres regulativ er lig standardregulativet, betyder det, at I nu skal indføre en ny praksis, når I behandler sager vedrørende visse dele af den fælles branchevejledning lanceret af DANVA og Danske Vandværker i 2020.
En ny analyse blandt 384 medarbejdere i både administrationen og driften i 10 vandselskaber giver indsigt i, hvad medarbejderne siger og tænker om bæredygtighed. Hvad interesserer for eksempel medarbejderne i driften, hvad savner de i administrationen, og hvordan definerer og forstår de hver især bæredygtighed? Analysen viser blandt andet meget tydeligt, at den sociale bæredygtighedsdimension i dag kun fylder meget lidt hos medarbejderne.
Aarhus Universitet oplever en stigende interesse for deres ingeniøruddannelser. Samtidig ser de sig nødsaget til at lægge loft over optaget, forklarer en frustreret prodekan, der henviser til politiske visioner. Hos Aarhus vand er frygten, at manglen på kvalificeret arbejdskraft kommer til at skygge for drømmene.
Manglen på arbejdskraft vil være et problem de næste mange år. Derfor bør vi håndtere problemet på en smartere måde - ved hjælp af generativ AI. Vi har nemlig muligheden i Danmark for at være frontrunner på at udnytte AI. Det siger Bent Dalager, der bl.a. er Global Head i KPMGs Quantum Hub og medlem af ATVs digitale vismandsråd.
Der var flere imponerede udsagn, da en tysk vanddelegation med cirka 25 fagfolk for nyligt besøgte Danmark. Besøget indgår i en forstærket indsats i udvalgte europæiske lande, der skal medvirke til at øge eksporten af dansk vandteknologi, og her bidrager danske vandselskaber med inspiration og erfaring.
Renseanlægget Lynetten i København har i 2023 sat ny rekord, når det kommer til energibalancen på anlægget. Der bliver produceret mere biogas, samtidig med at der bliver sparet på strømmen. Alt sammen hjulpet godt på vej af en nyansat specialist med øje for data og energioptimering.
DANVAs initiativpris 2023 tildelt banebrydende løsning på PFAS-forurening.
Også små- og mellemstore forsyningsselskaber satser på digitalisering, når de vil effektivisere og nå klimamålsætninger. Flere har flyttet sig langt de seneste år. Det gælder bl.a. forsyningsselskaberne i Favrskov og Thisted.
Vandmasser som følge af klimaforandringerne kommer til at udfordre samfundets økonomiske råderum. Det mener vandsektorens brancheorganisation DANVA, der imødeser krav om investeringer i milliardklassen for at kunne leve op til samfundets behov for håndtering af vandmasserne.
Ubalance mellem efterspørgsel og udbud skaber pres på vandsektoren for at tiltrække de nødvendige kompetencer. DANVA sætter i 2024 fokus på fremtidens arbejdsplads for at skabe en dialog i vandsektoren om, hvordan vandselskaberne kan stå stærkere i den skærpede konkurrencesituation.
Efter ekstremvejret Hans ramte Norge i begyndelsen af august med store mængder nedbør i løbet af få timer, er behovet for klimatilpasning i den norske vand- og afløbssektor blevet endnu mere present. Norsk Vann snakker om et investeringsbehov på op imod 500 milliarder norske kroner.
En revolutionerende ny metode til rensning af regnvand skal afprøves i et af KLAR Forsynings bassiner.
Vandsektoren arbejder for at opnå en klimaneutral drift i 2030. Her bliver data fra målere og sensorer brugt flittigt til at operere så energieffektivt som muligt til gavn for klima, miljø og vandkunderne.
Vandforbruget i private husholdninger er i 2022 for første gang nede på 100 liter pr borger pr døgn. Det er der flere forklaringer på, og energikrisen er formentlig den ene. Vi har talt med Mette Hansen, der leder HOFORs vandspareindsatser og Tue Patursson fra Videncentret Bolius, der bl.a. undersøger danskernes forbrugsmønstre.
Digitalisering og de værdifulde data, der kommer ud af det, kan have stor betydning for selskabernes evne til at reducere vandtab. Selv om de fleste selskaber ligger på et ret lavt niveau, arbejder de videre på at få det længere ned.
VandCenter Syd uddeler hvert år sin Drikkevandspris (tidligere Grundvandspris) for at belønne dem, der gør en særlig indsats for det danske drikkevand. I år gik prisen til docent og ingeniør Loren Ramsay fra VIA University College.
Energistyrelsen har indskrevet i høringsudkastet med de kommende lovændringer om styrkelse af kommunens takstkontrol, at hvile i sig selv skal opgøres som et kontantprincip. Dette mindsker risikoen for konflikt mellem hvile i sig selv og de økonomiske rammer.
Miljøminister Magnus Heunicke lancerede den 23. oktober Klimatilpasningsplan 1, som indeholder interessante perspektiver og byder på en ny forståelse og nye opgaver for vandselskaberne ikke mindst i forhold til højtstående grundvand, hvilket DANVA og vandselskaberne har arbejdet for i mange år.
De fleste har lært i skolen, at tal har en særlig værdi, og at facit er det rigtige tal. Mange elever har vist kæmpet med at finde meningen med at få orden på tal i et univers, hvor faktorernes orden ovenikøbet i særlige tilfælde er underordnet.
DANVA hylder vandselskabernes innovative projekter i klimatilpasning med uddelingen af Klimapris 2023. I år er DANVA stolte over at kunne præsentere HOFOR som vinder, der deltog med projektet Karens Minde aksen. Projektet udviser en enestående integreret tilgang til design og borgerinddragelse.
DANVA sender to høringssvar til høringsudkastet. Dette høringssvar omhandler styrkelse af kommunens kontrol med takster og leveringsvilkår. Vores andet høringssvar drejer sig om styrkelse af vandsektortilsynets økonomiske tilsyn med vandsektoren, kontrol med overholdelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige rammer, m.v.
I maj 2023 oplevede Danmark det hidtil største cyberangreb mod sin kritiske infrastruktur. Angrebet understreger nødvendigheden af, at DANVAs medlemmer udnytter muligheden for en robust cybersikkerhed ved at tilmelde sig SektorCERT.
Aarhus Vand, Fors, Frederiksberg Forsyning, HOFOR, KLAR Forsyning, Lemvig Vand, Novafos, VandCenter Syd samt DANVA og Dansk Fjernvarme indgår strategisk partnerskab for at udvikle et fælles værktøj til at opgøre og dokumentere miljø- og klimapåvirkningen i hele forsyningskæden.
Retsakterne under drikkevandsdirektivets artikel 11, som omhandler minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, er nu sendt i høring af EU-Kommissionen.
Weekendens stormflod har fyldt mediebilledet med skildringer af berørte husejere. Men hvordan den såkaldte 100-årshændelse blev håndteret hos landets vandselskaber har optaget mindre plads i ugens dagspresse. Et par af de hårdest ramte vandselskaber fik dog netop gavn af lokalmedierne, da krisen for alvor toppede. Her deler de erfaringer i ord og billeder.
Det nordsjællandske selskab er blandt de vandselskaber, der skal indrapportere et bæredygtighedsregnskab i henhold til nyt CSRD-direktiv fra EU. Det skal ske fra 2026, så fra 1. januar 2025 skal Novafos være klar. Selskabet er godt i gang med arbejdet, der både rummer velkendt og nyt.
Frederiksberg Forsyning følger nu en bred bæredygtighedsstrategi, der afspejler FN’s verdensmål. Strategien drives frem af projekter, som er koblet med vurderinger af aftrykket i forhold til, hvad jordkloden kan bære.
Store vandselskaber og multiforsyninger skal nu ikke alene måles på deres CO2-aftryk, de skal også kunne dokumentere bestræbelserne på at agere bæredygtigt.
Skybrudsvej og bassiner styrer regnvand. KLAR Forsyning sikrer en effektiv og bæredygtig løsning.
Det nuværende forslag til revision af vandsektorloven vil gældsætte os og gøre, at vi ikke i længden kan udføre de opgaver om klimatilpasning og grøn omstilling, som borgerne forventer af os. Stik imod det politikerne siger, de ønsker fra os. Sådan lyder det fra forsyningsselskaberne i Halsnæs og Helsingør, der håber på, at den nye virkelighed vil blive tænkt ind i fremtidens regulering.
Både Radikale Venstre og SF har i forbindelse med deres sommergruppemøder lanceret forslag om sikring af rent drikkevand til danskerne for fremtiden. DANVA er begejstret for udspillene og forventer, at man bør kunne samle et stort flertal i Folketinget om den vigtige samfundsopgave med at beskytte drikkevandet.
En ny regulering skal løsne spændetrøjen om selskaberne og i stedet understøtte grøn omstilling og sektorkobling. Selskaberne vil gerne, men mange oplever, at de ikke får lov at bidrage med det, de kan.
I stedet for at vise mistillid over en bred kam, burde myndighederne koncentrere sig om at få de selskaber, der faktisk har udfordringer, på højkant. Sådan lyder det fra Helle Korsgaard, der er adm. direktør i Thisted Vand.
Den 30. juni offentliggjorde Forsyningssekretariatet de nye pris- og produktivitetstal til brug for de økonomiske rammer i 2024 og 2025. Tallene blev brugt til at fastsætte prisfremskrivningen og det generelle effektiviseringskrav for spildevandsselskaber.
I 2022 var der 110 arbejdsulykker inden for vandforsyning og håndtering af spildevand. I 2018 var tallet 75. Så ser man på antallet af ulykker, går det altså den forkerte vej med arbejdsmiljøet i vandbranchen. Hvis det skal ændres, kræver det, at topledelsen går forrest og prioriterer arbejdsmiljøet højest. Det mener blandt andre Flemming Horn Nielsen, der er administrerende direktør i Lyngby-Taarbæk Forsyning.
Der er sat en ambitiøs målsætning for den danske vandsektor; klima- og energineutralitet i 2030. Danske vand- og spildevandsselskaber er blandt de førende i verden, så målet er realistisk. Men der er behov for innovation og investeringer.
8 innovative projekter har fået støtte fra VUDP-foreningen. Se dem her.
GRAVA-projektet tager udgangspunkt i ét samlet vandkredsløb i byen, både fra en forvalt-ningsmæssig vinkel og i forhold til målinger og modeludvikling, samtidig med at samspillet mellem vandsystemerne (grundvand, afløbssystem og vandløb) undersøges.
Håndtering af PFAS-holdigt slam har nogle steder ti-doblet udgifterne, og mulighederne for at få dækket de udgifter kan være komplicerede. Det ser vi nærmere på her.
En unik kombination af teknologier til reduktion af mikroforureninger på Køge-Egnens renseanlæg vil sikre en robust og fremtidssikret løsning, som foregriber forventede krav i det kommende byspildevandsdirektiv fra EU.
Vandsektoren kritiserer nyt lovforslag, som kan ende med at forringe vandselskabernes muligheder for at løse samfundsopgaver. Taberne bliver borgerne og miljøet. DANVA kæmper til det sidste for at få forbedringer ind i lovforslaget.
Hvis man sørger for at kigge bredt på forskellige vandtyper, er der vand nok til de danske produktionsmål for Power-to-X i 2030 – og mere til. Det bør imidlertid være den lokale kontekst, der afgør valget af vandtype.
Adgang til grøn strøm kommer i første række, når virksomheder skal placere deres store Power-to-X-anlæg. Men vandet burde rangere lige så højt, fordi det er en forudsætning for et succesfuldt projekt, mener seniorspecialist i COWI, Karsten Normann Thomsen. Håndtering af rejektvandet påvirkes desuden af den oprindelige vandkvalitet.
Det kan give god økonomisk og miljømæssig mening for BIOFOS at afsætte og modtage restprodukter fra store Power-to X-anlæg. Som et eksempel har BIOFOS og Ørsted startet en dialog om at udnytte ressourcerne fra spildevand på Ørsteds kommende PtX-anlæg på Avedøre Holme.
DANVA mener, at det bør være medicin- og kosmetikbranchen, der skal betale for fjernelsen af miljøfarlige stoffer i spildevandet, ikke forbrugerne. Derfor mener foreningen på linje med den europæiske vandsektor, at politikerne skal holde fast i det udvidede producentansvar i de politiske forhandlinger om revisionen af byspildevandsdirektivet.
Thisted har en opgave: Et meget stort indvindingsområde hvoraf en del af det er BNBO-område, skal beskyttes mod brug af nitrat. Sagen er ekstra kompliceret, fordi hele 12 lodsejere er involveret. Derfor ønsker selskabet mulighed for at kunne ekspropriere jord.
Hvis valgkampen var en rettesnor, så lover det godt for vandsagen i den næste folketingsperiode. Nu gælder det for DANVA om at holde politikerne fast på de udspil, partierne stemplede ind med inden for bl.a. grundvandsbeskyttelse, PFAS-bekæmpelse, klimatilpasning og arealanvendelse.
Nu bliver IWA World Water Congress & Exhibition langt om længe en realitet til glæde for den globale vandsektor, grøn omstilling og innovation i den danske vandbranche og øget dansk eksport. DANVA har i mange år været aktiv på flere internationale scener.
DANVA arbejder for en ændring af den økonomiske regulering, hvor vandselskaber kan få dækket omkostninger til investeringer i folkesundhed, miljø og klima. Formålet skal afspejles i loven i stedet for kun det enøjede fokus på pengemaskinelle regnetabeller. Pengene er midlet, men målet er at sikre mennesker og miljø.
Canada har denne sommer oplevet en hedebølge med temperaturer på op mod 50 grader. Klimaændringer udfordrer forsynings-sikkerheden af vand i store dele af verden. Presset ses i Californien, Sydeuropa, Indien, Kina, Sydafrika og mange andre egne af kloden.
BIOFOS har sat en ambitiøs målsætning om at være klimapositive allerede i 2025. Denne målsætning vil spildevandsselskabet opnå ved at optimere driften af sine tre anlæg.
Projektet har udviklet en metode til at bruge simple SRO-data til at forudsige vandføring ud fra pumpestationer i oplandet til Holbæk renseanlæg. Der er brugt Machine Learning.
DANVA arbejder for en fremsynet, sammenhængende regulering, der sikrer vandselskabernes effektivitet og samtidig skaber råderum til værdiskabende løsninger i relation til den daglige drift, de langsigtede anlægsfinansieringer og innovationskraften. Læs mere om, hvordan DANVA arbejder med en fremsynet, sammenhængende regulering.
En undersøgelse, gennemført af DANVA, viser, der er behov for øget fokus på brandhaner som mulig forureningskilde af drikkevandet. For at løse problemet skal kommunerne løfte det ansvar, som deres beredskab skal varetage i forhold til brandhaner.
DANVA orienterede på foreningens hjemmeside d. 4. januar om ændringer i afgift på ledningsført vand og spildevand, der trådte i kraft d. 1. januar 2012.
Som bekendt er et af elementerne i Vandreformen af 2009, at vandselskaberne skal overgå til at være skatteobjekter. I den forbindelse skal der laves selvangivelser for 2010. For selskaber som overgik til skattepligt den 1. januar 2010 skal dette ske med afsæt i Selskabsskattelovens § 5D.
Fokus på ledelse af vandselskaber, organisatoriske udfordringer, ejerskab og selskabsgørelsens konsekvenser.
Loven har til formål at etablere et ledningsejerregister for derved at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium. Loven sikrer, at entreprenører og andre interesserede på enkel vis kan undersøge ledningers placering inden gravearbejdet indledes, og dermed reducere omkostninger til skader på ledningsnettet og samtidig forbedre forsyningssikkerheden jf. lovens § 1.
Loven har til formål at "værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for mennesket livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet", herunder ved forebyggelse og bekæmpelse af forurening af vand og undergrund jf. lovens § 1, stk. 1 og stk. 2.
EU’s nye Byspildevandsdirektiv er i den afsluttende fase af ”fødslen”, og det mest epokegørende er introduktionen til det udvidede producentansvar. Spildevandsselskaberne får nye opgaver inden for håndtering af miljøfarlige stoffer og ressourceudnyttelse med henblik på energiproduktion. Vi dykker ned i de emner, som har haft DANVAs særlige interesse i arbejdet med et direktiv, der kommer til at have stor betydning for spildevandshåndteringen i Europa de næste 25-30 år.
