Klimaændringerne udfordrer den norske vand- og afløbssektor

Norske Johan Johnsen fandt pludselig sig selv siddende ved en skrivebordspult på den centrale brandstation. I kursuslokalet. Egentlig ikke meget anderledes end en normal dag på kontoret for chefen for Vand, vej og afløb i Ringerike Kommune, men så alligevel. For sammen med blandt andet den lokale politienhed, Røde Kors og Civilforsvaret var han indkaldt til krisestab med brandvæsenet. Det norske Meteorologisk Institut havde dagene forinden meldt om forventede store mængder nedbør, men Johan Johansen havde ikke regnet med, at det ville ramme hans lokalområde så hårdt.

”Vi havde ikke troet, at det skulle blive så enormt, så vi var ikke så voldsomt forberedte på ekstremvejret”, fortæller Johan Johnsen, der dog forklarer, at de dagene forinden havde forsøgt at bygge volde for at sikre kommunen mod oversvømmelse som følge af den varslede nedbør.

Selvom Johan Johnsen ikke var bange under ekstremvejret Hans, som uvejret hurtigt blev kaldt i Norge, husker han dog bekymringen for, at der skulle opstå jordskred til fare for mennesker og bygninger.

”Der kom jo nogle skred løbende, som nedbøren tog til. Man ved ikke, hvordan naturen reagerer, når der kommer så meget nedbør på en gang, så det var bekymrende”, fortæller han.

Ringerike Kommune, der ligger lige nord for Oslo, var en af de hårdest ramte kommuner med ca. 1700 evakuerede borgere alene i byen Hønefoss og ekstreme nedbørsmængder i løbet af få timer. Flere byer i og omkring Ringerike Kommune oplevede mellem 8. og 9. august nedbørsmængder på op til 60 mm. på ét døgn, imens Liavatnet på Vestlandet i Norge målte hele 107,8 mm. regn. I medierne blev videoen af et hus, der bliver ført med ned ad Hønefoss’ centralt løbende elv særligt fremstillet, som billede på de skader, de store nedbørsmængder forvoldte.

Vant til ekstremt vejr

I Norge er omkring 90 procent af borgerne tilknyttet vand- og afløbsanlæg som ejes og driftes af kommunerne. Udfordringerne med at vedligeholde og klimatilpasse vand- og afløbssektoren ligger derfor centralt hos kommunerne, der de senere år er blevet mere bevidste om potentielle udfordringer i fremtiden, forklarer Ragnhild Aalstad, der er direktør i Norsk Vann.

”I Norge har vi et ganske heftigt klima. Der er ofte uvejr, særligt på Vestkysten og i Nordnorge, hvilket betyder at man er vant til at håndtere stærk kulde, kraftig vind, meget nedbør og til dels også tørre perioder,” fortæller hun. Hun mener derfor, at Norge i udgangspunktet er særlig robust med hensyn til at håndtere ekstreme vejrfænomener.

De sidste 10-15 år har man dog indset, at klimaændringerne vil påvirke vand- og afløbssektoren yderligere, forklarer hun, og måske særligt steder, hvor man ikke har været så vant til ekstremvejr i central- og østlandsområderne som i Ringerike Kommune.

Et af de felter, hvor Norge i særlig grad er udfordret på klimatilpasningen, er sikringen af drikkevandets kvalitet, påpeger direktøren for Norsk Vann.

”Det, som er specielt med det norske drikkevand, er, at 90 procent er overfladevand. Det betyder, at drikkevandet er relativt sårbart, når det kommer til store mængder nedbør, da det ofte medfører øget tilføring af mikroorganismer og risiko for forureninger, som man må tage højde for”, siger hun.

I Danmark har man ikke samme udfordringer, da vi henter vores drikkevand fra grundvandet.

Artiklen er udgivet i DANSKVAND december 2023. Læs magasinet her

Fremtidens drikkevand

Som det også blev tydeligt for Johan Johnsen og beredskabet i Ringerike Kommune er en af de helt store udfordringer, når det kommer til perioder med store mængder nedbør, foruden at kunne sikre rent drikkevand, at have den nødvendige infrastruktur for nedbør og smeltevand.

Ragnhild Aalstad forklarer, at man med ekstremvejret Hans oplevede en øget efterspørgsel på større diameter på rørene i afløbsnettet fra kommunal side. Noget som Johan Johnsen også vægtlægger som en del af sin kommunes udfordringer.

”Men det er umuligt at få store nok rør til at håndtere de store mængder nedbør”, mener Ragnhild Aalstad.

Det man i stedet bør gøre, forklarer hun, er at lave blå-grønne løsninger, hvor regnen bliver infiltreret ned i jorden og ind i forsinkelsesbassiner og finder sin vej ud i fjorden på mere naturlige måder.

Sveinung Sægrov er professor i vand- og afløbssystemer ved Institutt for Vann og Miljøteknikk ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet. Han forklarer, at man generelt i Norge har en tre-net-strategi til håndteringen af store og små mængder nedbør.

Ved moderate regnskyl på mindre end 10 mm. nedbør ønsker man at håndtere det lokalt gennem grønne tag, infiltreringssystemer osv., forklarer han. Ved mellemstore regnskyl på mellem 10 - 40 mm., forsøger man at håndtere det i rørnettet under jorden.

”Og på de store hændelser, hvor der kommer mere en 40 mm. regn, siger man, at de ikke skal håndteres i rørnettet under jorden men på terrænet over”, forklarer Sveinung Sægrov. Det kan være via grøfter, floder og bilveje. Og her har de senere års fokus på klimaændringerne sat sit præg på udbygningen af infrastrukturen til regn og smeltevand.

"Når man dimensionerer overvandsnettet op, så bygger man det på statistiske beregninger, men siden klimaændringerne pludselig spiller ind, så har man de sidste år lagt 40 procent i tillæg for at imødekomme kommende udfordringer”, siger han.

Udfordringen med tørke

Selvom spørgsmålet om tørke ikke er det, der har fyldt mest på dagsordenen efter ekstremvejret Hans, er det netop en lige så stor udfordring, der må håndteres i fremtidens klimatilpasning, påpeger professor i vand- og afløbssystemer Sveinung Sægrov.

”I dag har vi et system med store vandlækager”, pointerer han og fremhæver, at man i Norge har en lækageprocent på omkring 30 procent, når man transporterer det rene drikkevand fra anlæggene og ud til forbrugerne.

I Danmark ligger den på under 10 procent.

”Det betyder, at i en situation, hvor vi må forvente længere perioder med tørke og måske dårligere tilgang til vandresurser fra vandkilderne, så bliver det vigtigere med et tæt vandforsyningsnet. Så det med at reducere vandlækagerne, det er uanset hvad en hovedudfordring”, forklarer Sveinung Sægrov.

I forbindelse med erosion af materiale efter kraftige regnskyl og øgede temperaturer må man også kunne forvente en øget risiko for højere grad af organisk stof i drikkevandet, påpeger han. Dette stiller yderligere krav til vandrensning at kunne udnytte det drikkevand  kommunerne har til rådighed i videst muligt omfang.

I en rapport fra Norsk Vann fremgår det, at vandlækager i dag koster de norske kommuner og anlægsejere 345 millioner norske kroner om året. Så der er en del resurser at hente på det her område. Men at nå ned på Danmarks lækageniveau,
vil dog formentlig ikke kunne betale sig, mener Sveinung Sægrov, da højdeforskellene i Norge skaber et væsentligt højere tryk på ledningsnettet og derfor stiller ekstra krav til netop det. Men der er potentiale til forbedringer.

Vejrfænomenerne overrasker

Selvom Norge tidligere har oplevet voldsomme vejrhændelser med store mængder regn, og vi generelt er blevet mere bevidste om klimaændringerne, tror direktøren for Norsk Vann, Ragnhild Aalstad, at de tiltagende voldsomme vejrfænomener kommer som en overraskelse for mange.

”For at være helt ærlig, tror jeg ikke, at nogen er helt i stand til at forstå, hvor store udfordringerne kan blive og måske vil blive”, siger hun. I Ringerike Kommune var Johan Johnsen og de andre i beredskab også overrasket over, hvor voldsomt ekstremvejret Hans tog sig ud. ”Når man ikke har prøvet lignende situationer, så forstår man ikke helt, hvad det er, før man selv har set og oplevet det”, siger han.

Noget Ragnhild Aalstad dog har oplevet efter skaderne fra Hans er, at der er kommet en erkendelse af, at forebyggelse koster langt mindre end reparationer, selvom hun påpeger, at det kan være vanskeligt at konkretisere tiltag.

Hun henviser til, at man blandt andet i byen Drammen investerede 200 millioner norske kroner til at sikre dele af byens laverebeliggende områder mod oversvømmelse. Det gjorde man efter oversvømmelser i 2012. Ifølge det norske medie NRK bestod oversvømmelsessikringen eksamen under Hans og skærmede byen mod større skader.

Enormt investeringsbehov

Selvom Johan Johansen og de andre i beredskabet kunne se nedbøren aftage omkring 9. august kunne Norges vassdrag- og energidirektorat først 10. september nedgradere de sidste varsler om oversvømmelse og jordskred. Forsikringsskaderne er endnu ikke gjort helt op, men Norsk Naturskadepool vurderede i begyndelsen af oktober, at oversvømmelses- og skredskader anslagsvis vil komme til at ende på 1,8 milliarder norske kroner. Formentlig mere. I Ringerike Kommune har de meldt skadeomkostninger ind for omkring 50 millioner norske kroner.

At fremtidssikre den norske vand- og afløbssektor mod kommende udfordringer, kræver enorme investeringer, hvis man ser på Norsk Vanns beregninger. Ifølge organisationen kommer det til at beløbe sig til 500 milliarder norske kroner. Her er både tale om at håndtere det efterslæb, som direktøren for Norsk Vann mener, der findes på de eksisterende anlæg og samtidig sikre sig mod kommende klimaudfordringer.

”Norsk Vann har lavet en rapport, der konkluderer, at det koster 320 milliarder kroner frem til 2040. På bagkant af den rapport er der kommet tiltag, og EU er i færd med at ændre deres afløbsdirektiv. Så vores vurdering er, at der vil komme betydelige investeringer på toppen af de her 320 milliarder kroner. Anslagsvis op til så meget som 100 milliarder kroner, siger Ragnhild Aalstad.

”Vi arbejder aktivt for at finde økonomisk effektive løsninger gennem innovation, samarbejde og teknologisk udvikling, men der vil uanset være snak om et investeringsbehov på flere hundrede milliarder”, uddyber hun.

Hos Rådgivende Ingeniørers Forening, FRI, har man også øje for det store investeringsbehov. I deres tilstandsrapport for norske offentlige bygninger, anlæg og infrastruktur fra 2021 giver de vandforsynings- og afløbsanlæggene en samlet tilstandskarakter på tre ud af fem, hvilket beskriver at ”anlægget har en acceptabel men ikke god standard i henhold til dagens krav og behov” og at ”der må forventes ekstraordinær vedligeholdelse for at opretholde driften.”

Selvom medierne og de norske myndigheders øgede interesse for vand- og afløbssektoren, særligt med fokus på klimaudfordringer, ifølge FRI vil betyde større accept fra borgernes side til at hæve vand- og afløbsgebyret, er økonomien ikke den eneste udfordring.

”Det handler om økonomi, men det handler i lige så høj grad om en personelmæssig udfordring, påpeger Sveinung Sægrov. ”Der findes lige nu ikke nok folk til at planlægge, bygge og drive anlæggene. Det er et stort problem, som jeg ikke tror, nogen ser den endelige løsning på”, uddyber han.

FRI understreger dog i deres seneste tilstandsrapport, at selvom der er store udfordringer knyttet til kompetence og personel kapacitet, er oliebranchen for nedadgående i Norge, hvilket i fremtiden vil frigive kompetencer, ligesom at flere unge interesserer sig for miljø, klimaændringer og rent vand.

Tilbage i Ringerike Kommune kigger man dog også mod en fremtidig planlægning, hvor erfaringen fra ekstremvejret Hans kommer til at gøre sit indtryk.

”Vi har en hovedplan for vand og afløb, som vi arbejder med. Men det kan være, vi må ind og se lidt mere på det med ekstremnedbør i forhold til prioritering”, forklarer Johan Johnsen.