Sprøjtefrie områder nær drikkevandsboringer, sløjfning af 231 spøgelsesbrønde og ubenyttede boringer, og strategiske opkøb af jord. Det er blandt de projekter, som Drikkevandsfonden i 2024 giver tilskud til.
MIljø- og LigestillingsministerietNu bliver pengene i Drikkevandsfonden udmøntet i konkrete projekter, der beskytter vores drikkevand i hele landet. Der har igen i år været stor interesse for Drikkevandsfondens tilskudspuljer og alle tilskudsberettigede ansøgninger modtager tilskud. Der tildeles i alt 67,4 mio. kroner til indsatser, der skal beskytte grundvandet mod forurening og sikre rent drikkevand til fremtidige generationer.
Et af de projekter, der får tilskud, er Vandcenter Djurs, som har fået tilsagn om 26,4 mio. kroner. Midlerne skal gå til grundvandsbeskyttelse af Vejlby Kildeplads, som er vigtig for forsyningssikkerheden af Grenå og omegn. Projektet indebærer, at et område på ca. 662,5 hektar skal gøres fri for nitrat og sprøjtemidler.
Skive Vand A/S er et af de andre projekter, som har fået tilskud på 1,7 mio. kroner. Her skal en nye kildeplads på øen Fur beskyttes, fordi der er ingen eller meget ringe mulighed for at finde grundvand af god kvalitet og i tilstrækkelige mængder andre steder på øen. Her skal ca. 35,5 hektar beskyttes ved at lave restriktionerne for brugen af sprøjtemidler i området.
”Det danske drikkevand er en af vores mest værdifulde ressourcer, men det er også under stigende pres. Et pres, som vi har et ansvar for at beskytte det imod. Med Drikkevandsfonden støtter vi vigtige lokale projekter, der gør en forskel for drikkevandet, hvad end det handler om skovrejsning, sprøjtefrie områder eller opkøb af jord. Det er en vigtig og målrettet indsats,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Rundt i hele Danmark findes der ubenyttede brønde og boringer, de såkaldte ”spøgelsesbrønde”, der tidligere har været brugt til at skaffe drikkevand til dyr og mennesker. De gamle brønde står nu ubrugte hen, og mange af dem er ikke lukket forsvarligt. Det betyder, at der eksempelvis kan sive sprøjtemidler ned i grundvandet. Der tildeles i 2024 4,0 mio. kroner til at sløjfe 231 ubenyttede brønde eller boringer.
”Spøgelsesbrønde og gamle boringer er en skjult fare, som kan gøre en stor skade på vores grundvand, fordi der kan sive forurening ned i grundvandet. Derfor er det nødvendigt, at vi får dem opsporet og lukket, så de ikke udgør en risiko for det grundvand, som vi alle er afhængige af,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Ansøger | Tilsagnsbeløb (kr.) | Tilsagnsareal (ha) | Projektbeskrivelse |
VSK A.M.B.A (Aalborg Kommune) | 6.771.145 | 97,5 | Projektet omhandler opkøb af et område, som er det eneste sted i området, hvor kvaliteten af grundvandet gør det muligt at indvinde drikkevand. Området ligger i Aalborg Kommune. |
VSK A.M.B.A (Aalborg Kommune |
1.278.700 |
16,0 | Projektet handler om lodsejerkompensation ifm. grundvandsbeskyttelse af den gamle Sejlflod Kommune. |
Skive Vand A/S (Skive Kommune) |
1.748.000 |
35,5 |
Projektet skal sikre beskyttelse af den nye kildeplads på Fur, da der er begrænset eller ingen mulighed for at finde grundvand af god kvalitet andre steder på øen. Projektarealerne beskyttes gennem aftaler om dyrkningsrestriktioner. |
VandCenter Syd (Assens Kommune) | 2.300.000 | 57,5 | Projektet skal sikre beskyttelse af Holmehave Kildeplads med tinglysning af en varig deklaration om pesticid- og gødningsfri drift på arealet. |
Andelsselskabet Bogø Vandværk (Vordingborg Kommune) | 2.096.600 | 46,9 | Projektet på Bogø skal sikre beskyttelse af øens drikkevandsressource, da landbruget udgør en stor del af arealet på øen. Projektets formål er at indgå frivillige aftaler om pesticidfri drift og opkøb af arealer. |
FORS Vand Holbæk A/S (Holbæk Kommune) | 2.329.472 | 62,3 | Projektet omhandler jordomlægning til skov og økologisk landbrug. Så arealet friholdes for anvendelse af pesticider. Projektet etablerer offentlig, bynær og rekreativ skov, samt økologisk landbrug. |
Forsyningsselskabet Ejdrup-Vegger (Vesthimmerlands Kommune) | 180.000 | 7,3 | Projektet omhandler indgåelse af en frivillig aftale om dyrkningsrestriktioner. |
Vandcenter Djurs a.m.b.a. (Norddjurs Kommune) | 26.355.713 | 662,5 | Projektet omhandler beskyttelse af Vejlby kildeplads, som forsyner Grenå og omegn. Projektet skal beskytte hele indvindingsoplandet mod nitrat og sprøjtemidler. |
Hjørring Vandselskab (Hjørring Kommune) | 3.127.925 | 67,8 | Projektet handler om jordopkøb der skal beskytte selskabets kildepladser. Der tinglyses servitutter vedr. arealanvendelse, herunder pesticid- og gødskningsfri drift på arealerne. |
HOFOR Vand København A/S (Køge Kommune) | 545.700 | 14,4 | Projektet har til formål at sikre rent drikkevand gennem frivillige aftaler om pesticidfri drift i indvindingsoplandet til HOFOR's kildeplads Kimmerslev. |
HOFOR Vand København A/S (Køge Kommune) | 294.140 | 10,5 | Projektet har til formål at sikre rent drikkevand gennem frivillige aftaler om pesticidfri drift i indvindingsoplandet til HOFOR's kildeplads Almsgård. |
HOFOR Vand København A/S (Køge Kommune) | 3.462.396 | 123,7 | Projektet har til formål at sikre rent drikkevand gennem frivillige aftaler om pesticidfri drift i indvindingsoplandet til HOFOR's kildeplads Gummersmarke. |
HOFOR Vand København A/S (Køge Kommune) | 856.520 | 30,6 | Projektet har til formål at sikre rent drikkevand gennem frivillige aftaler om pesticidfri drift i indvindingsoplandet til HOFOR's kildeplads Ravnshave. |
HOFOR Vand København A/S (Køge Kommune) | 2.627.436 |
93,8 |
Projektet har til formål at sikre rent drikkevand gennem frivillige aftaler om pesticidfri drift i indvindingsoplandet til HOFOR's kildeplads Slimminge. |
Aarhus Vand Forsyning A/S som repræsentant for VPU Aarhus (Aarhus Kommune | 9.499.905 | 667,4 | Projektet skal sikre beskyttelse ved skovrejsning og naturudvikling i indvindingsoplandene til Østerbyværket, Bederværket og Mårslet Vandværk. |