2026 04 28 Katrine Ringgaard Jørgensen Præsenterer Forfyldt Auditorium Mads Volquartz
Foto: Mads Volquartz

Usikkerheden bliver ikke mindre, og sektoren skal blive bedre til at planlægge under usikkerhed. Det var én af hovedpointerne til årets velbesøgte Vandforum.

I år fylder DANVA 100 år, og det blev markeret ved årets Vandforum, der meget passende faldt i tirsdags – en måned efter det, vi vel godt kan kalde drikkevandsvalget.  

I en indledende fælles session "100 år med vand" kom deltagerne omkring nogle af vandsektorens højdepunkter helt tilbage til koleraepidemien i 1853, hvor grundstenene til den moderne danske vandforsyning blev lagt.    

For nyere ansigter i branchen gav det overblik: "Dejligt med en overordnet gennemgang af højdepunkter, når man som temmelig ny har forvildet sig ind på et område, der ofte kan blive formidlet indforstået," lød en af tilbagemeldingerne på dagen. 

I alt 106 deltagere deltog på tværs af sporene spildevand, drikke- og grundvand og terrænnært grundvand.   

Vi kan ikke vente 

Vandforum er bevidst tilrettelagt som et inspirations- og innovationsarrangement. ”Hvad har vi gang i, hvad står vi over for, og hvordan finder vi løsninger sammen?”, forklarer Miriam Feilberg, der er fagleder i DANVA med ansvar for klimaområdet.  

Dét talte klimaforsker ved DMI Karsten Arnbjerg-Nielsen bl.a. ind i, da han i dagens anden fællessession skitserede klimascenarier for at sikre rent vand i Danmark de næste 100 år. Hans konklusion er, at klimaforandringerne kommer til at ramme gennem oversvømmelser, og at ting kommer til at ske på samme tid.  

En af de vigtigste pointer var, at usikkerheden ikke bliver mindre, og sektoren skal blive bedre til at planlægge under usikkerheden. ”Vi kan ikke vente på, at vi ved alt,” påpegede han. 

Dét, vi heller ikke kan vente på, er fremtidens arbejdskraft.  

Fremtidens vandsektor kræver flere hænder og skarpere fælles indsats 

Et af de nyere, men helt afgørende, indsatsområder i DANVAs strategi 2024–2028 er rekruttering. For uden de rette kompetencer og nok medarbejdere kan vi ganske enkelt ikke løfte opgaven med at sikre rent drikkevand, håndtere spildevand og beskytte Danmark mod oversvømmelser i fremtiden. Det satte DANVAs projektleder på området, Katrine Ringgaard Jørgensen, spot på til den sidste fællessession på Vandforum. Med afsæt i bekymrende prognoser blev det tydeligt, at vandsektoren står over for en stigende mangel på flere typer nøglemedarbejdere. En udfordring der kun spås at forværres. 

Men der var også grund til optimisme:  

  • En række konkrete initiativer er allerede i pipeline 
  • Samarbejder på tværs af branchen er i gang 
  • Medlemmerne spiller en central rolle i at løfte indsatsen 

Deltagerne blev sendt til frokost med en styrket tro på, at vandsektoren i fællesskab har, hvad der skal til for at kunne tiltrække fremtidens talenter og sikre fundamentet for vandselskaberne. 

Fra strategi til konkret optimering 

Efter fællessessionerne spredtes deltagerne ud i tre spor. 

På drikke- og grundvandssporet bevægede snakken sig fra det strategiske til det meget konkrete. Fra arealplanlægning, den grønne trepart og lodsejerforhandlinger til nye konkrete og implementérbare opdagelser om optimering af sandfiltre til vandselskabernes muligheder ved en forventet skærpelse af grænseværdien for nitrat.  

Og selvom målgruppen for filteroptimering ikke nødvendigvis er den samme som for grundvandsbeskyttelse, så var det ikke noget, der kunne spores i deltagernes engagement.  

”Vandforum er netop tilrettelagt så der er mere tid til diskussioner og videndeling, og det blev virkelig udnyttet,” siger Dorte Skræm, fagleder for området drikkevand i DANVA.  

Overløb og det rene regnvand 

I spildevandssporet gik diskussionen bl.a. på, hvordan forsyningerne i hverdagen arbejder med at mindske overløb, især set i lyset af en ny afgiftsstruktur, der forventes vedtaget.  

Den brede holdning var, at afgifterne ikke i sig selv er en økonomisk drivkraft til at påvirke selskaberne arbejde, eftersom forbedringerne af kloaknettet har været et fokus igennem mange år og er meget investeringstung. Set i den sammenhæng vil afgiften ikke betyde meget.  

Overløb står for under 1,5 pct. af den samlede kvælstofudledning, i 2024 var det 764 kilo kvælstof, og Miljøstyrelsen forventer, at afgiften vil reducere næringsstofudledningen gennem overløb med ca. 25 tons eller 3 pct. af de 1,5 pct. Prisen for spildevandsselskaberne? Cirka 100 mio. kr. årligt eller 4.000 kr. per kilo kvælstof.  

Forsamlingen konstaterede, at det er en forholdsvis høj pris per kilo reduceret kvælstof. 

Derefter dykkede deltagerne bl.a. ned i spørgsmålet "er regnvand rent?" og kom omkring datagrundlag for regnvandskvalitet, mulige renseteknologiske løsninger til håndtering af regnvand samt en case om byudvikling, hvor rensegrader fra et regnvandsbassin blev sammenholdt med filtreringsbassiner.  

Den efterfølgende diskussion kom bl.a. ind på nødvendigheden af at få opdateret datagrundlaget med flere nutidige analyser af miljøfarlige forurenende stoffer. 

Kursus og temadag 

Håndtering af drænvand, udvikling af nye løsninger og samarbejder var temaerne på det tredje spor og sessionen om terrænnært grundvand. Her efterspurgte deltagerne tydeligere viden om rammer og lovgivning og helt konkret anvisninger til, hvordan man gør.  

Det følger DANVA konkret op på, når der i juni afholdes en temadagen ”Terrænnært grundvand - data, værktøjer og næste skridt”. Og til november på kurset ”Samfundsøkonomi i terrænnært grundvand”, hvor der bl.a. præsenteres konkrete redskaber til håndteringen af terrænnært grundvand. Hovedindholdet på kurset er undervisning i, hvordan spildevandsselskaberne fremover skal arbejde med at dokumentere den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed ved projekter, der skal håndtere terrænnært grundvand. 

Med et velbesøgt Vandforum i rygsækken, ser vi nu frem mod en fejring af DANVAs 100 år ved årsmødet den 21. og 22. maj.