Søg på Danva.dk
138 resultat(er)
Filtrer efter
Om DANVA
Viden
Lovstof
Publikationer
Nyheder
DANVA finder, at der er mange gode elementer i bekendtgørelsesudkastet, og vi vil i den forbindelse gerne kvittere for det gode samarbejde. I forberedelsen af dette høringssvar har vi været i dialog med vores medlemmer om regelgrundlaget for terrænnært grundvand, herunder også om dette bekendtgørelsesudkast.
Vand går på tværs af kommunale og regionale grænser, og det er er derfor bedst, det er staten, der har opgaven med at styre det.
Læs referat af DANVAs seneste generalforsamling den 22. maj 2025.
DANVAs PIT-model (Prognose for Indtægtsrammer og Takster), har de seneste år været hyppigt anvendt af DANVAs medlemmer og, udkommer nu i en opdateret version for stemmeberettigede medlemmer.
Samfundet skal investere et betydeligt milliardbeløb i infrastrukturen til drikkevand og spildevand de kommende år.
DANVA arbejder målrettet på løsninger på problemer med terrænnært grundvand, og en milepæl er det nye lovforslag, der giver spildevandsselskaber forsyningspligt i udvalgte områder.
Vandselskaberne skal fordoble deres årlige investeringer fra nu af og indtil 2070 for at følge med klimaforandringer, samfundsudvikling og stigende krav, viser ny langtidsprognose. Det skal en kommende økonomisk regulering tage højde for, mener vandselskabernes brancheforening DANVA.
Forsyningsselskaber i byer med stor vækst skal tage højde for det, når de planlægger deres investeringer. Men hvordan gør man det, når man ikke kan vide, hvor længe festen varer? Vi har talt med to mellemstore provinsbyer om deres overvejelser.
HOFOR har de seneste år arbejdet på at implementere Asset Management (AM) på tværs af koncernen. Det medfører en holistisk tilgang, hvor værdi ikke alene er økonomi, men hvor parametre som miljø, arbejdsmiljø og risikoreduktion også vægtes højt. AM skal danne grundlag for at foretage de rigtige investeringer på det bedst mulige tidspunkt på tværs af forretningsområderne.
Frederiksberg har ligesom København et ganske gammelt ledningsnet. For at kende kloaknettets tilstand endnu bedre, benytter Frederiksberg Forsyning nu en ny metode med droner, der er i stand til at flyve inde i hovedledningerne, hvor de affotograferer og opsamler data. Dronebilleder og data skal bruges som grundlag for en ny og bedre plan for fremtidige investeringer.
Menneskelig aktivitet sætter sine spor på natur, miljø og klima. Og det er dyrt at rydde op, fordi påvirkningen, der slår tilbage med stor kraft, er så omfattende, at den kan udvikle sig til vilde problemer for Danmark og resten af kloden.
Tusindvis af boligejere har gennem 2023 og 2024 fået at føle, at klimaforandringerne er blevet konkrete og nærværende.
DANVA har i flere år arbejdet målrettet for at løse udfordringen med højtstående grundvand. Erfaringer fra cases i Sunds, Herlev, Odense og Aarhus viste, at man ved at lade spildevandsselskaberne håndtere grundvandet sammen med øvrige anlægsopgaver, kan skabe synergi og mere effektiv klimatilpasning.
Vandselskaberne skal fordoble deres årlige investeringer fra nu af og indtil 2070 for at følge med klimaforandringer, samfundsudvikling og nye krav, viser langtidsprognose. Det skal en ny økonomisk regulering tage højde for, mener DANVA.
De kommende bekendtgørelser om kontrol af vandselskabers – altså både almene vandforsyninger og spildevandsskaber - takster og leveringsvilkår, indebærer bl.a. nye, eksplicitte dokumentationskrav i forbindelse med kommunernes årlige godkendelse af takster.
Foreningernes høringssvar har fokus på den i høring udsendte bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, da de øvrige 3 bekendtgørelser ikke giver anledning til større bemærkninger.
Regeringens ”Grønne Trepart”-aftale tilbyder en ramme, hvor vi kan beskytte drikkevandet og samtidig øge biodiversitet, natur og økologisk landbrug. Men det kræver en konkret og effektiv implementering, skriver Maria Reumert Gjerding, Michael Kjerkegaard med flere.
Vandforbrugerne betaler en lavere pris for vand, end den reelle omkostning rummer.
Vandforbruget i de danske hjem har aldrig været lavere, viser DANVAs seneste nøgletal, ”Vand i tal 2024”. Samtidig står vandsektoren over for et enormt behov for investeringer i nye og eksisterende anlæg inden for klimatilpasning, drikkevand og spildevand.
DANVA værdsætter den konstruktive dialog, vi har haft med Energistyrelsen om reglerne om kommuners kontrol af vandselskabers takster og leveringsvilkår. Både forud for ændringsloven fra juni 2024 og forud for høringen af de foreliggende bekendtgørelsesudkast. Dialogen fremmer et fælles mål om, at reglerne skal være brugbare for såvel kommuner som vandselskaber. Nærværende høringssvar kommer med to vedlagte bilag af mere teknisk karakter.
Den seneste Iltsvindsrapport 2024 fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi giver et dystert billede af iltsvindets udbredelse i de danske farvande mellem august og september 2024. I rapporten fremhæves især de alarmerende lave iltkoncentrationer i Limfjorden, Aarhus Bugt, og dele af Kattegat, som truer biodiversiteten og økosystemernes sundhed.
Når det kommer til udledninger til det danske vandmiljø, udgør kvælstofudledningen fra spildevandsselskaberne kun en lille del af den samlede mængde.
Danmark og Sverige går sammen om at finde nye finansieringsmodeller.
Klimarelaterede skader vil stige i takt med at klimaforandringerne tager til. Flere danskere vil blive efterladt i ulykkelige situationer med ødelagte hjem og uoverskuelige skader.
I den hollandske model har regioner og bykommuner ansvaret for at håndtere en række beslægtede opgaver, heriblandt højtstående grundvand og spildevand.
Miljøministeriet har i sin planlægning af den fremtidige indsats for at sikre vandmiljøet mod næringsstofbelastning regnet på effekten af reduktioner for henholdsvis kvælstof og fosfor. Dette betyder i praksis, at der kan laves et virkemiddelkatalog for hvert enkelt vandområde med sammenlignelige priser for næringsstoffjernelse ved de forskellige virkemidler.
Den danske vandsektor står klar med initiativer, der spænder fra avanceret genanvendelse af ressourcer i spildevand til implementeringen af vedvarende energikilder som solceller og biogas. Med det viser sektoren vejen mod en bæredygtig fremtid. Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) understreger, at vandsektoren ikke blot er en aktør i klimakampen, men en afgørende drivkraft i realiseringen af Danmarks ambitiøse klimamål.
Udrulningen af Power-to-X i Danmark er i fuld gang. Vestforsyning og DIN Forsyning er blandt de selskaber, som samarbejder med PtX-aktører om at levere ultrarent vand til PtX-processen. Engagementet giver udfordringer i forhold til regulering af teknisk vandanlæg og håndtering af det overskydende rejektvand.
Den grønne trepartsaftale bidrager til beskyttelsen af drikkevandet gennem skovrejsning men også med tiltag til at forbedre spildevandsrensning samt en afgift på overløb.
Samn Forsyning ApS har taget et skridt fremad i deres rejse mod bæredygtighed ved at integrere solcelleanlæg på nøje udvalgte lokationer. Dette initiativ er en del af virksomhedens bredere mål om at nedsætte strømforbruget og minimere CO2-udslip.
Det går alt for langsomt med en helhedsplanlægning af rent drikkevand og stigende vandmasser. Der er derfor behov for, at vi speeder op, og at staten tager det myndighedsmæssige ansvar for den nationale vandressource i Danmark på sig.
Hermed skal DANVA afgive høringssvar på følgende 3 bekendtgørelser, der alle har til formål at implementere lovforslag 106 - Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren.
Miljøstyrelsen og DANVA har indledt et samarbejde, der skal ende med at lancere en Parismodel II.
DANVA er glad for, at vand tilgodeses med flere midler. Pengene kan gøre en forskel for drikkevand og klimatilpasning, hvis man vælger at målrette alle indsatserne i aftalen mod udfordringerne inden for vandområdet.
På vej mod retfærdige ejendomsvurderinger for vandsektoren.
Et kommende EU-direktiv stiller krav om, at renseanlæg af en vis størrelse skal rense for stoffer fra medicinal- og kosmetikindustrien. Og en stor del af regningen skal sendes de to industrier. Danske vandselskaber står godt rustet til de nye krav, og flere tester allerede renseløsninger for miljøfarlige stoffer.
EU’s nye Byspildevandsdirektiv er i den afsluttende fase af ”fødslen”, og det mest epokegørende er introduktionen til det udvidede producentansvar. Spildevandsselskaberne får nye opgaver inden for håndtering af miljøfarlige stoffer og ressourceudnyttelse med henblik på energiproduktion. Vi dykker ned i de emner, som har haft DANVAs særlige interesse i arbejdet med et direktiv, der kommer til at have stor betydning for spildevandshåndteringen i Europa de næste 25-30 år.
Brug vandrammedirektivets 23 hovedvandoplande og placer det myndighedsmæssige ansvar for den nationale vandressource i staten. Der er nemlig akut behov for helhedsplanlægning og en overordnet forvaltning af rent drikkevand og stigende vandmasser.
Her på FN’s vandets dag er det nødvendigt at se på, hvordan vi forvalter vores vand i Danmark. For det går alt for langsomt med en lov til at beskytte drikkevand mod pesticider og kemikalier, ligesom vi mangler en lov til at sikre landet mod klimaoversvømmelser.
Hvad kan udkastet til det nye byspildevandsdirektiv betyde for danske renseanlæg med 4. rensetrin?
DANVA anerkender ændringer i ny lov om vandsektor: Styrket tilsyn, men advarer mod højere udgifter og mere bureaukrati
Arbejdsmarkedet er presset af rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer. Derfor skal vi tænke anderledes og bruge de nye teknologier, der kan hjælpe os. Vandbranchen har sine særlige udfordringer men også fordele. Sådan lyder det fra Laust Høgedahl, der er lektor på Aalborg Universitet, hvor han forsker i tendenser på arbejdsmarkedet.
Også små- og mellemstore forsyningsselskaber satser på digitalisering, når de vil effektivisere og nå klimamålsætninger. Flere har flyttet sig langt de seneste år. Det gælder bl.a. forsyningsselskaberne i Favrskov og Thisted.
Vandmasser som følge af klimaforandringerne kommer til at udfordre samfundets økonomiske råderum. Det mener vandsektorens brancheorganisation DANVA, der imødeser krav om investeringer i milliardklassen for at kunne leve op til samfundets behov for håndtering af vandmasserne.
Efter ekstremvejret Hans ramte Norge i begyndelsen af august med store mængder nedbør i løbet af få timer, er behovet for klimatilpasning i den norske vand- og afløbssektor blevet endnu mere present. Norsk Vann snakker om et investeringsbehov på op imod 500 milliarder norske kroner.
Vandsektoren arbejder for at opnå en klimaneutral drift i 2030. Her bliver data fra målere og sensorer brugt flittigt til at operere så energieffektivt som muligt til gavn for klima, miljø og vandkunderne.
DIN Forsyning har fået en lang række værdifulde data ind om grundvandsdannende områder ved at overflyve store arealer med måleudstyr. De data bliver behandlet, så de kan danne grundlag for, hvordan man skal prioritere planlagte investeringer i nye kildepladser.
Digitalisering og de værdifulde data, der kommer ud af det, kan have stor betydning for selskabernes evne til at reducere vandtab. Selv om de fleste selskaber ligger på et ret lavt niveau, arbejder de videre på at få det længere ned.
Energistyrelsen har indskrevet i høringsudkastet med de kommende lovændringer om styrkelse af kommunens takstkontrol, at hvile i sig selv skal opgøres som et kontantprincip. Dette mindsker risikoen for konflikt mellem hvile i sig selv og de økonomiske rammer.
Miljøminister Magnus Heunicke lancerede den 23. oktober Klimatilpasningsplan 1, som indeholder interessante perspektiver og byder på en ny forståelse og nye opgaver for vandselskaberne ikke mindst i forhold til højtstående grundvand, hvilket DANVA og vandselskaberne har arbejdet for i mange år.
De fleste har lært i skolen, at tal har en særlig værdi, og at facit er det rigtige tal. Mange elever har vist kæmpet med at finde meningen med at få orden på tal i et univers, hvor faktorernes orden ovenikøbet i særlige tilfælde er underordnet.
Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, hilser flere penge på finansloven til grundvandsbeskyttelse velkommen. Der afsættes samlet set 123,5 millioner kroner mere, som skal understøtte sikringen af rent drikkevand for fremtiden.
DANVA takker for muligheden for at afgive høring på det foreliggende lovforslag til ændring af vandsektorloven. DANVA har allerede indsendt et høringssvar dateret 21. november 2023 med fokus på styrkelsen af kommunernes kontrol med takster og leveringsvilkår. Dette høringssvar har fokus på den resterende del af lovforslaget – styrkelse af det statslige økonomiske tilsyn m.v.
DANVA sender to høringssvar til høringsudkastet. Dette høringssvar omhandler styrkelse af kommunens kontrol med takster og leveringsvilkår. Vores andet høringssvar drejer sig om styrkelse af vandsektortilsynets økonomiske tilsyn med vandsektoren, kontrol med overholdelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige rammer, m.v.
I maj 2023 oplevede Danmark det hidtil største cyberangreb mod sin kritiske infrastruktur. Angrebet understreger nødvendigheden af, at DANVAs medlemmer udnytter muligheden for en robust cybersikkerhed ved at tilmelde sig SektorCERT.
Danskerne bruger mindre vand end nogensinde, ifølge DANVAs "Vand i tal 2023". Få fuldt overblik over vandselskabernes arbejde.
Det er positivt, at regeringen nu tager fat på den vigtige samfundsopgave med at skærme danskerne mod oversvømmelser. Det er omkostningstunge løsninger, der skal investeres i. Men ødelæggelser har så store økonomiske konsekvenser for samfundet, at det er dyrere at undlade disse investeringer, understreger vandsektorens brancheorganisation, DANVA.
Nyt EU-direktiv stiller omfattende krav til rapportering inden for miljø, sociale forhold og selskabsledelse (ESG). I første omgang bliver 22 vandselskaber omfattet af direktivet, vurderer DANVA.
Et nyt bæredygtighedsdirektiv fra EU rummer en række forpligtelser og dokumentationskrav til virksomheder, der skal gøre dem gradvist mere bæredygtige. Direktivet skal føre til fælles standarder og større transparens og samtidig understøtte målene i EU´s Green Deal
DANVA arbejder for en præcisering af fortolkningen af 'Hvile i sig selv'-princippet, så vandselskaberne ikke forhindres i at optage gæld i forbindelse med investeringer.
Det nuværende forslag til revision af vandsektorloven vil gældsætte os og gøre, at vi ikke i længden kan udføre de opgaver om klimatilpasning og grøn omstilling, som borgerne forventer af os. Stik imod det politikerne siger, de ønsker fra os. Sådan lyder det fra forsyningsselskaberne i Halsnæs og Helsingør, der håber på, at den nye virkelighed vil blive tænkt ind i fremtidens regulering.
DANVA udtrykker i sit høringssvar på årets benchmarkingmodel bekymring over resultaterne af årets effektivitetsmålinger. DANVA pointerer, at manglende opdateringer af historiske afskrivninger giver en fejlagtig repræsentation af selskabernes effektivitet.
Vandsektoren udfører klimatilpasning, energiproduktion og andre samfundsmæssige opgaver ud over at løse kerneopgaven. Men udkastet til ny regulering afspejler ikke denne økonomiske virkelighed. Effektiviseringskravet står stadig centralt.
En ny regulering skal løsne spændetrøjen om selskaberne og i stedet understøtte grøn omstilling og sektorkobling. Selskaberne vil gerne, men mange oplever, at de ikke får lov at bidrage med det, de kan.
I de seneste år er der vokset en stigende bekymring omkring PFAS, miljøfremmede stoffer, som har ledt mange forsyningsselskaber til at investere i undersøgelser og tiltag for at beskytte miljøet. Den massive opmærksomhed fra både politikere og medier peger mod en fremtid, hvor håndteringen af PFAS-forurenet slam og spildevand bliver endnu vigtigere.
Vandselskaberne løfter vigtige samfundsmæssige opgaver inden for drikkevand, spildevand og klimatilpasning. Men et aktuelt lovforslag til revision af vandsektorloven modarbejder de mange aktiviteter, som politikere og borgere ellers forventer af deres vandselskab. Det bør derfor tages af bordet og gentænkes, lyder det fra DANVA, vandsektorens brancheorganisation.
DANVA underkender principper i oplægget til en ændret lov, mens flere vandselskaber beskriver konkrete problemer med at gennemføre produktion af grøn energi og andre klima- og miljøaktiviteter.
Der er sat en ambitiøs målsætning for den danske vandsektor; klima- og energineutralitet i 2030. Danske vand- og spildevandsselskaber er blandt de førende i verden, så målet er realistisk. Men der er behov for innovation og investeringer.
Der er de seneste år investeret meget udvikling i livscyklusvurdering af vand- og spilde-vandsteknologi, opgørelser af vandbranchens samlede miljøpåvirkning (planetære græn-ser), og der er et massivt fokus på at bevæge sig mod FN’s bæredygtighedsmål. Vores model vil være et vigtigt bidrag til at operationalisere den viden om bæredygtighed og dermed bidrage til at træffe bedre beslutninger for forsyningernes investeringer.
Projektet ”Plastrør til fremtidens forsyningsledninger” har til formål at skabe et fælles pilot-grundlag for udvikling og dokumentation af fremtidens bæredygtige plastrør for anvendelse hos forsyningerne og i bygningsinstallationer. Dvs. plastrør som via genanvendt plast be-virker en reduceret miljøbelastning, herunder et lavt CO2-aftryk.
Klimaministerens nye lovforslag vil føre til høj gæld for vandselskaberne og risikerer at sætte en stopper for vigtige investeringer i drikkevand og beskyttelse af vandmiljø, skriver Ellen Trane Nørby og Lone Loklindt. Klima-, energi- og forsyningsministeren bør gentænke sit lovforslag til revision af vandsektoren, inden det fremsættes i Folketinget. Lovforslaget vil nemlig sætte investeringer i drikkevand, miljø og værn mod oversvømmelser i stå.
Vandsektoren kritiserer nyt lovforslag, som kan ende med at forringe vandselskabernes muligheder for at løse samfundsopgaver. Taberne bliver borgerne og miljøet. DANVA kæmper til det sidste for at få forbedringer ind i lovforslaget.
Projektet ønsker at påvise, hvor detaljeret en kortlægning man kan opnå af den kemiske sammensætning af fosfor i spildevandsslam. Den viden er værdifuld at have inden en potentiel investering i en genindvindingsteknologi eller en ny slambehandlingsmetode.
Der er ingen tvivl om, at alle vand- og spildevandsforsyninger har potentialet til at blive anset som kritisk infrastruktur – og det er DANVAs opfattelse, at dette også er holdningen hos de enkelte forsyninger, hvorfor de bestræber sig på at imødegå risikosituationer mhp. at sikre forsyningen m.m.
Danmark kan blive førende inden for Power-to-X, hvor vandets brintmolekyler bliver omdannet til grønne brændstoffer. Her kan det danske vand blive et vigtigt konkurrenceparameter. Men lovgivningen og de økonomiske rammer skal være på plads, lyder det fra vandbranchen.
Presset på drikkevandsressourcerne får pilen til at pege på renset spildevand, når DIN Forsyning skal finde en bæredygtig kilde til de fem millioner kubikmeter vand, som Esbjergs to store, kommende power-to-X-anlæg forventes at skulle bruge. Og mulighederne for sektorkobling er store.
Det er derfor nødvendigt for vandselskaber at kunne planlægge fremtidens forretningsmodeller for investeringerne og samarbejdet om Power-to-X (PtX) anlæg
92 procent af de miljøfarlige stoffer i byspildevand i Europa kommer fra medicin- og kosmetikprodukter. EU-Kommissionen introducerer derfor det udvidede producentansvar i forslaget til et revideret byspildevandsdirektiv, så medicinal- og kosmetikvirksomheder skal betale for den forurening, deres produkter er skyld i. DANVA støtter forslaget og arbejder for, at det vedtages af politikerne i Europa-Parlamentet.
DANVA mener, at det bør være medicin- og kosmetikbranchen, der skal betale for fjernelsen af miljøfarlige stoffer i spildevandet, ikke forbrugerne. Derfor mener foreningen på linje med den europæiske vandsektor, at politikerne skal holde fast i det udvidede producentansvar i de politiske forhandlinger om revisionen af byspildevandsdirektivet.
Den danske vandsektor er en naturlig grundpille. Vandselskabernes nøgletal, ”Vand i tal 2022”, placerer danske vandløsninger helt i front på verdensplan. Det eksponeres 11.-15. september i København på IWA World Water Congress & Exhibition, der afholdes for første gang i Danmark. Den store once in a liftime-begivenhed, hvor DANVA er arrangør, sikrer udveksling af vandviden for op mod 8000 vandeksperter fra ind- og udland med blandt andet et topmøde på højeste niveau.
DANVA arbejder for en ændring af den økonomiske regulering, hvor vandselskaber kan få dækket omkostninger til investeringer i folkesundhed, miljø og klima. Formålet skal afspejles i loven i stedet for kun det enøjede fokus på pengemaskinelle regnetabeller. Pengene er midlet, men målet er at sikre mennesker og miljø.
Canada har denne sommer oplevet en hedebølge med temperaturer på op mod 50 grader. Klimaændringer udfordrer forsynings-sikkerheden af vand i store dele af verden. Presset ses i Californien, Sydeuropa, Indien, Kina, Sydafrika og mange andre egne af kloden.
Siden sommer har regnbetingede overløb været et af de store emner i offentligheden og på Christiansborg.
