Klimasikring er både fællesskabets og den enkeltes ansvar

Stormfloder og heftig regn har betydet oversvømmelser af boliger, tab af værdier, og ulykkelige boligejere står tilbage med smadrede huse. Vandet er kommet fra oven, fra neden og fra siden, og vi må erkende, at en tredjedel af Danmarks boligmasse ligger i områder med risiko for oversvømmelser pga. klimaforandringer.

De hyppigere og kraftigere skybrud skaber sammen med det mere terrænnære grundvand stadigt flere problemer for borgere og samfund. Men nu er der hjælp på vej: Regeringen, SF og Radikale Venstre har med finansloven 2025 genindført håndværkerfradraget med fokus på blandt andet klimasikring, så udsatte boligejere fra nytår kan få en økonomisk håndsrækning, hvis de klimasikrer deres ejendom mod vand.

Det er ikke nok til en fuldtonet klimasikring af Danmark. Men det er et skridt i den rigtige retning.

For det er vigtigt, at den enkelte boligejer sikrer sin ejendom. Det kan ske ved at investere i f.eks. tilslutning til regnvandsafledning. Vandet står højt i haver og kældre og udfordrer veje, offentlige arealer samt kritisk infrastruktur. Vi er nødt til i fællesskab at accelerere indsatsen med at tilpasse vores samfund for at undgå endnu værre oversvømmelser end dem, vi allerede mærker.

Fælles løsninger

Problemerne er vores fælles, så løsningerne skal findes i fællesskabet, som så også skal være med til finansiere dem. Det bliver dyrt at håndtere de stigende vandmasser som følge af de hastig stigende klimaforandringer, men det bliver endnu dyrere for den enkelte at lade være.

DTU har for F&P og CIP Fonden beregnet, at samfundet kan imødese skader på ejendomme de næste 100 år for 400 mia. kr., hvis ikke vi investerer i klimasikring. Men beregningerne viser samtidig, at det vil koste 130 mia. kr. at investere i løsninger mod størstedelen af de skader, som klimaforandringer forårsager.

Regnestykket fra DTU viser med al tydelighed, at det kan betale sig at investere i forebyggende foranstaltninger. Og her er det et klart signal, at finansloven rækker boligejerne en økonomisk hjælpende hånd. Hvis ikke, vi handler, så vil det udfordre både samfundet som helhed og de enkelte boligejeres forsikringer. Det vil skabe et uoverskueligt problem.

Lovforslag om klimatilpasningsplan

I takt med, at grundvandet stiger, så vokser udfordringerne i byerne, fordi vandet kommer fra alle sider - oppefra, bagfra, udefra og nedefra. Terrænnært grundvand skaber problemer for grundejere, der oftere oplever vand i kældre og oversvømmede haver. For kommuner og vandselskaber kan terrænnært grundvand være med til at underminere veje, skade infrastruktur og besværliggøre anlægsarbejde.

Genindførelsen af håndværkerfradraget betaler næppe den fulde regning for klimaprojekter i ejendomme. Men det er vigtigt for både boligejere og samfund, at der kommer en økonomisk håndsrækning til at tackle det meget mere vand nu og i fremtiden som følge af klima-forandringerne. Og som kan kickstarte en egentlig klimasikring af Danmark.

Sideløbende med finansloven sætter vandsektoren og forsikringsbranchen vores lid til, at regeringen og Folketinget sætter gang i en langt mere ambitiøs og sammenhængende klimasikring af Danmark. Vi ser frem til den kommende udmøntning af den første klimatilpasningsplan, som skal give vandselskaberne mulighed for at investere i løsninger, der håndterer det terrænnære grundvand i blandt andet boligområder.

Og frem for alt ser vi frem til den næste klimatilpasningsplan, hvor der er akut brug for, at både ambitionerne for og investeringerne i forebyggelsen af klimaskader kommer op på et niveau, der matcher truslen fra det vilde vejr. Det er nu, der skal handles.